Emne

fjendebilleder

Elena Ferrante: Folk, som er fjender uden grund, fascinerer mig

Fjendskaber har som regel en forklaring, men nogle gange opstår uvenskabet helt uden, at man kan sætte ord på hvorfor. Den slags fjendskaber er de mest interessante

Cataloniens frihedskamp er endt i undertrykkelse

Flere, også veluddannede, har fortalt mig, at alle spaniere er fascister. »Alle?« har jeg spurgt. »Ja alle,« fastslår de. Påpeger jeg, at den generalisering virker grov, bliver jeg spurgt, om jeg er fascist

Vi kæmper i skyggen af 9/11, finanskrisen og Irakkrigen

Min generation er splittet mellem ytringsfrihedsfundamentalister og systemkritikere. Førstnævnte er formet af islamistiske terrorangreb, og ser samfundsordenen som truet af en ydre fjende. Systemkritikerne blev derimod politisk vakt af Irakkrigen og finanskrisen, og ser truslen komme fra samfundets indre modsætningsforhold. Forskellen ægger gang på gang til politisk strid
Klumme

Hvordan skal vi kunne stole på hinanden, når vi ikke kan stole på vores sanser

Forestil dig en lille video med europæiske statsledere, der beslutter sig for at finde ’en endelig løsning på det muslimske problem’. Eller en snas med Donald Trump og hans rådgivere, der planlægger at asfaltere Mellemøsten

Aggressive humanister lader hånt om fællesskabet

Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem

Achtung – hvor det minder om vores egen tid

Når man læser ’Mein Kampf’, forstår man de borgelige eliters historiske fejlgreb, men har vi slet intet lært at historien?

H.C. Hansens eventyr og hadelisten

Det er hyggeligt at være sammen om at hade det samme. Man luner sig ved tanken om, at ’vi’ i alt fald ikke er faldet for – i overført forstand – H.C. Hansens eventyr

Den russiske skurk er stadig ude efter verdensherredømmet

Den mystiske, udspekulerede og kyniske russerskurk eksisterer stadig i fiktionens verden trods Gorbatjovs reformer og Sovjets opløsning. Billedet af den russiske skurk har ændret sig minimalt siden Den Kolde Krig, og det er med til at forme vores indtryk af det store land mod øst

Spejlets forvrængede ansigt

Informations anmelder skriver om Eriksens og Stjernfelts værk: »Bogen er styret af et nærmest fantasmatisk fjendebillede og af nogle underlige, underlige antagelser ... I lange passager fungerer De Anstændige mest som en luftballon i teksten, uden forbindelse til konkrete personer eller eksempler.«

Fjender fra fremtiden

Vi har ikke brug for vidtløftig humanistisk kreativitet, hvis vi skal kæmpe os ud af krisen. Sådan lyder det mere og mere. I stedet må vi rette ind, arbejde hårdere og tænke mindre

Sider

Mest læste

  1. 'Var jeg blevet i Syrien var jeg endt som tomatsælger', siger Naser Khader med et smil til den libanesiske avis al-Akhbar
  2. James Bond fylder i sin filmudgave 50, og lige straks er der premiere på den 23. Bond-film, ’Skyfall’. Vi tegner her et portræt af en populær og tilsyneladende udødelig filmserie, der trods sine mange kulørte elementer som regel har formået at følge med tiden, når det kommer til skurke og fjendebilleder
  3. Film spejler virkeligheden, og når Vestens venner bliver til fjender, sker det samme i de store mainstream-produktioner. Derfor ville man i dag ikke kunne lave Bond-filmen 'The Living Daylights', hvor Osama Bin Ladens mænd er helte
  4. Den ’bærbare nationalisme’ er historikeren Benedict Andersons begreb for en ny tids nationalisme, der opstår lige så stærkt hos folk i eksil. Næsten 25 år efter udgivelsen af hans skelsættende værk ’Imagined Communities’ fortæller Anderson om, hvordan nationalismen anno 2005 både har tvunget ham til at tage dele af sin teori op til revision – og bekræftet træk ved fædrelandstroen, der først i 80’erne højst var antydninger Fædrelandet er en opfindelse...
  5. Min generation er splittet mellem ytringsfrihedsfundamentalister og systemkritikere. Førstnævnte er formet af islamistiske terrorangreb, og ser samfundsordenen som truet af en ydre fjende. Systemkritikerne blev derimod politisk vakt af Irakkrigen og finanskrisen, og ser truslen komme fra samfundets indre modsætningsforhold. Forskellen ægger gang på gang til politisk strid
  6. Når man læser ’Mein Kampf’, forstår man de borgelige eliters historiske fejlgreb, men har vi slet intet lært at historien?
  7. For 25 år siden dukkede Jacob Holdt, en ung ukendt præstesøn fra Esbjerg, uanmeldt op på Information med et bjerg af billeder fra fem års vagabondering gennem USA. Gennem billeder af amerikanere, han havde mødt og levet sammen med, kunne han fortælle en historie, ingen havde fortalt så levende før. Og den har stadig en pointe – og et publikum i store dele af den vestlige verden
  8. Middelalderens jøder levede sikrere i den islamiske verden end i den kristne, mener de fleste moderne historikere. Men nu har en ny skole af jødiske historikere inddraget fortiden i nutidens Palæstina-konflikt. Derfra er den vandret ind i den danske indvandrerdebat