Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

fjendebilleder

Det bekymrer sociologiprofessor Richard Sennett, at en større del af Trumps vælgerbase synes tilbøjelig til at søge mod væbnede selvtægtsgrupper og et genfødt Ku Klux Klan, fordi sådanne gruppers aggressioner aldrig svigter. Her er det den højreradikale gruppe The Proud Boys.

Det, der kendetegner Trumps base, er fjendskab over for andre

Donald Trumps vælgerbase drives frem af et nulsumsspil, der skal bane vej for æresoprejsning gennem nedgørelse af andre. At anerkende, at også andre kan have behov og rettigheder, ville svare til at give afkald på egne behov og rettigheder, skriver professor i sociologi Richard Sennett i denne kommentar

Elena Ferrante: Folk, som er fjender uden grund, fascinerer mig

Fjendskaber har som regel en forklaring, men nogle gange opstår uvenskabet helt uden, at man kan sætte ord på hvorfor. Den slags fjendskaber er de mest interessante

Cataloniens frihedskamp er endt i undertrykkelse

Flere, også veluddannede, har fortalt mig, at alle spaniere er fascister. »Alle?« har jeg spurgt. »Ja alle,« fastslår de. Påpeger jeg, at den generalisering virker grov, bliver jeg spurgt, om jeg er fascist
Jyllands-Postens Muhammedtegninger fremkaldte voldsomme protester. Der blev sat ild til det danske flag ved flere demonstrationer i Mellemøsten, den danske ambassade i Syrien blev angrebet og redaktører og tegnerne måtte leve under konstant beskyttelse. For mange blev Muhammedkrisen et symbol på, at islamismen udgør en fundamental trussel imod Vesten og de liberale værdier.

Vi kæmper i skyggen af 9/11, finanskrisen og Irakkrigen

Min generation er splittet mellem ytringsfrihedsfundamentalister og systemkritikere. Førstnævnte er formet af islamistiske terrorangreb, og ser samfundsordenen som truet af en ydre fjende. Systemkritikerne blev derimod politisk vakt af Irakkrigen og finanskrisen, og ser truslen komme fra samfundets indre modsætningsforhold. Forskellen ægger gang på gang til politisk strid
Klumme

Hvordan skal vi kunne stole på hinanden, når vi ikke kan stole på vores sanser

Forestil dig en lille video med europæiske statsledere, der beslutter sig for at finde ’en endelig løsning på det muslimske problem’. Eller en snas med Donald Trump og hans rådgivere, der planlægger at asfaltere Mellemøsten
Sædvanligvis tilskrives den postfaktuelle tendens til at erstatte fakta med følelser og fordomme den ’populistiske’ lejr. Men tendensen er tydelig også hos humanisterne, der gerne forsvarer minoritetsrettigheder og fordomme om Dansk Folkeparti og udkanten alene med udgangspunkt i egne følelser, skriver dagens kronikør.

Aggressive humanister lader hånt om fællesskabet

Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem
Hitler fotograferet efter løsladelsen fra fængslet i Landberg, hvor han skrev første del af ’Mein Kampf’. Hovedarten af den blev dikteret til hans medindsatte Rudolf Hess.

Achtung – hvor det minder om vores egen tid

Når man læser ’Mein Kampf’, forstår man de borgelige eliters historiske fejlgreb, men har vi slet intet lært at historien?
Det er hyggeligt at være sammen om at hade det samme. Man luner sig ved tanken om, at ’vi’ i alt fald ikke er faldet for – i overført forstand – H.C. Hansens eventyr

H.C. Hansens eventyr og hadelisten

Det er hyggeligt at være sammen om at hade det samme. Man luner sig ved tanken om, at ’vi’ i alt fald ikke er faldet for – i overført forstand – H.C. Hansens eventyr
Den mystiske, udspekulerede og kyniske russerskurk eksisterer stadig i fiktionens verden trods Gorbatjovs reformer og Sovjets opløsning. Billedet af den russiske skurk har ændret sig minimalt siden Den Kolde Krig, og det er med til at forme vores indtryk af det store land mod øst

Den russiske skurk er stadig ude efter verdensherredømmet

Den mystiske, udspekulerede og kyniske russerskurk eksisterer stadig i fiktionens verden trods Gorbatjovs reformer og Sovjets opløsning. Billedet af den russiske skurk har ændret sig minimalt siden Den Kolde Krig, og det er med til at forme vores indtryk af det store land mod øst

Spejlets forvrængede ansigt

Informations anmelder skriver om Eriksens og Stjernfelts værk: »Bogen er styret af et nærmest fantasmatisk fjendebillede og af nogle underlige, underlige antagelser ... I lange passager fungerer De Anstændige mest som en luftballon i teksten, uden forbindelse til konkrete personer eller eksempler.«

Sider

Mest læste

  1. En skurk til alle tider
    James Bond fylder i sin filmudgave 50, og lige straks er der premiere på den 23. Bond-film, ’Skyfall’. Vi tegner her et portræt af en populær og tilsyneladende udødelig filmserie, der trods sine mange kulørte elementer som regel har formået at følge med tiden, når det kommer til skurke og fjendebilleder
  2. Den russiske skurk er stadig ude efter verdensherredømmet
    Den mystiske, udspekulerede og kyniske russerskurk eksisterer stadig i fiktionens verden trods Gorbatjovs reformer og Sovjets opløsning. Billedet af den russiske skurk har ændret sig minimalt siden Den Kolde Krig, og det er med til at forme vores indtryk af det store land mod øst
  3. Achtung – hvor det minder om vores egen tid
    Når man læser ’Mein Kampf’, forstår man de borgelige eliters historiske fejlgreb, men har vi slet intet lært at historien?
  4. Det talte ord gælder jo tak, men hvad gælder det om?
    Det talte ord gælder. Sådan står der henover Statsministeriets manuskript til den trontale, som Anders Fogh Rasmussen i går afleverede fra Folketingets talerstol. Meningen med påskriften er den, at hvis statsministeren i opstemthed forlader sin forberedte tekst og begiver sig ud i fabuleren, er det hans kåde indfald, der er regeringens programerklæring...
  5. Da mujahedinerne var helte
    Film spejler virkeligheden, og når Vestens venner bliver til fjender, sker det samme i de store mainstream-produktioner. Derfor ville man i dag ikke kunne lave Bond-filmen 'The Living Daylights', hvor Osama Bin Ladens mænd er helte
  6. Aggressive humanister lader hånt om fællesskabet
    Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem
  7. Hemmeligt politi
    Sammenlægningen og styrkelsen af PET skal i dag drøftes på en høring i Folketingets retsudvalg. Det er formentlig sidste chance for at påvirke den skråsikre justitsminister, som mener, at der i antiterrorpakken er taget behørigt hensyn til retssikkerheden
  8. 'Vi må lære at være uenige'
    'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet