Reformerne af førtidspension og fleksjob skal øge antallet af personer i ustøttet arbejde med 2.300 i 2020. Men efterspørger virksomhederne disse svage grupper, spørger oppositionen
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil have flere førtidspensionister i arbejde. Et nyt projekt viser, at en målrettet indsats fra kommunerne kan være vejen frem. Hver fjerde førtidspensionist, der tog imod et tilbud om hjælp, fandt arbejde inden for det halvandet år projektet strakte sig over
Jeg har modtaget sundhedsydelser så dyre, at pengene kunne have finansieret 10 hofteoperationer. Jeg har haft fjumreår, og det offentlige har betalt for tolk, så jeg som høreskadet kunne gennemføre min uddannelse. Nu håber jeg på et fleksjob til en rimelig løn. Men det ser ud til, at Mette Frederiksen har fået nok og er ved at slukke min velfærdsrespirator
Fleksjobbere skal fremover lønnes ud fra deres effektive arbejdstid, men det risikerer at presse dem til at arbejde til lavere løn, lyder advarslen fra fagforeninger. Også Dansk Arbejdsgiverforening er skeptisk over for forslaget
De tusindvis af personer, der i dag er visiteret til fleksjob, men ikke kan finde en stilling, bliver straffet økonomisk hårdt i regeringens reformudspil. Uetisk, lyder kritikken fra organisationer
Regeringen genindfører stavnsbåndet med sin reform af førtidspension og fleksjob, lyder anklagen fra Enhedslisten. Mette Frederiksen (S) afviser kritikken og bakkes op af Venstre
Regeringen leverer ingen svar på, hvordan arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt. Til gengæld adopteres Fogh-regeringens idé om såkaldte ressourceforløb
Enhedslisten frygter, at regeringen ikke stiller håndfaste krav om et mere rummeligt arbejdsmarked, mens VK glæder sig over, at reformforslaget ligner deres eget
Der er brug for et mere rummeligt arbejdsmarked, hvis regeringens nye reform reelt skal flytte folk fra førtidspension til fast beskæftigelse. Det vurderer en række eksperter og en ung kvindelig førtidspensionist, der i årevis forgæves har søgt arbejde
Småjob og et mere helhedsorienteret samarbejde mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund kan ifølge Reformkommissionen hjælpe med at få flere af de 200.000 udsatte ud på arbejdsmarkedet. Men det hænger dårligt sammen med milliardnedskæringer på jobcentrene
Intet i verden er gratis. Denne basale børnelærdom viste sig at være smerteligt sand, da jeg solgte mit privatliv og min tid til staten for at få et fleksjobbevis. Nu går jeg på arbejde, men må gå hjem for at lave ingenting. Er det prisen værd?
Selv om der er massiv mangel på pædagoger, sosu’er, sygeplejersker og lærere, går mange velfærdsuddannede fleksjobbere ledige. Karina Thomsen, der er pædagog og har epilepsi, er en af dem
Trods mangel på arbejdskraft i velfærden er 14 procent af de ledige fleksjobbere uddannet pædagog, lærer, sosu og sygeplejersker. Det vidner om, at der er andre måder at få bugt med manglen på arbejdskraft på end reformer og afskaffelser af helligdage
Jakob Ellemann-Jensen og Søren Papes påstand om, at vi fleksjobbere får langt over 20.000 kroner udbetalt hver måned, er faktuel forkert og verdensfjern. Jeg løber månedligt tør for medicin for at prioritere mad nok til tre teenagere. Det gør mig ikke mere arbejdsdygtig. Tværtimod.
Siden arbejdsintensitetsbegrebet er blevet indført i fleksjobordningen, er det blevet muligt for arbejdsgivere kun at betale min mor løn for 11 procent af hendes arbejdstimer. Lad os ændre loven og stoppe den sociale dumping, skriver statskundskabsstuderende Kasper Enevoldsen i dette debatindlæg
På Jobcenter Lærkevej i København er man gået fra 225 borgere per sagsbehandler til 50 i ny forsøgsordning. Resultaterne er lovende, og ordningen bør derfor udbredes til andre jobcentre
