Emne

flexicurity

Artikler
Kommentar
20. september 2012

Rød regering har amputeret velfærdssamfundet

Under forhandlingerne af skatteaftalen gav regeringen indtryk af, at reguleringen af overførselsindkomsterne skulle være midlertidige. Det står der imidlertid intet om i den netop vedtagne reform
Nyhed
27. juni 2012

Skatteaftalen truer den danske model

Regeringens skatteaftale med VK udfordrer den danske model for arbejdsmarkedet og gør det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse. Dækningen ved arbejdsløshed bliver markant mindre frem mod 2022, viser nye beregninger
Regeringens skatteaftale med VK udfordrer den danske model for arbejdsmarkedet og gør det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse. Dækningen ved arbejdsløshed bliver markant mindre frem mod 2022, viser nye beregninger
Nyhed
30. maj 2012

’Man kan ikke længere tale om flexicurity i Danmark’

Med forringelserne af både dagpenge, kontanthjælp og førtidspensionen risikerer regeringens skattereform endeligt at aflive den berømmede danske ’flexicurity-model’, advarer eksperter
Flexicurity-modellen har betydet, at folk ikke har været bange for at skifte job eller blive arbejdsløse. Det har især gavnet byggebranchen, hvor der er meget sæsonarbejde.
Kronik
6. marts 2012

Enøjet arbejdsmarkedspolitik truer flexicurity

I årevis har Danmark brystet sig af den såkaldte flexicurity-model, der sikrer både konkurrenceevne og social tryghed. Men modellen trues af tendensen til alene at opfatte arbejdsløshed som et udslag af den lediges manglende vilje til at søge job
I en tid hvor de ufaglærte job bliver stadig færre, er der god brug for opkvalificering. Desværre er mange uddannelsestilbud forsvundet til fordel for beskæftigelsespolitikkens ensidige fokus på jobsøgning.
Nyhed
8. februar 2012

Monti vil gøre italienerne mere danske

Den italienske regering fremhæver det danske arbejdsmarked som et forbillede, men ifølge kritikere er forudsætningerne for øget fleksibilitet ikke til stede i Italien
Nyhed
11. oktober 2011

FOA-krav til regeringen: Fyrede skal have jobgaranti

Fyrede offentligt ansatte skal genansættes i næste ledige job, lyder det fra FOA-formand forud for trepartsforhandlinger med regeringen. Men det vil gøre flexicuritymodel ufleksibel, lyder kritik
Fyrede offentligt ansatte skal genansættes i næste ledige job, lyder det fra FOA-formand forud for trepartsforhandlinger med regeringen. Men det vil gøre flexicuritymodel ufleksibel, lyder kritik
Nyhed
11. oktober 2011

Den danske model udfordret ved trepartsforhandlinger

Mindre fleksibilitet i form af krav om en genansættelsesgaranti for offentligt ansatte ligner FOA's reaktion på det tryghedstab, som de forringede dagpengevilkår har medført. Dermed er begge ender af flexicuritymodellen på bordet ved de kommende trepartsforhandlinger
Hvis en offentligt ansat sygeplejerske bliver fyret ét sted, skal hun have krav på at blive ansat i næste ledige stilling et andet sted. Det mener Forbundet af Offentligt Ansatte, der efterlyser en såkaldt tryghedsreform i forbindelse med de for regeringen så centrale trepartsforhandlinger.
10. maj 2011

Hvad blev der af den danske 'flexicurity'?

Man er godt i gang med at afvikle det danske flexicurity-system. Det er sket på halvandet år og uden en forudgående diskussion
Efterlønnen, som vi kender den i dag, er meget fleksibel. Den betyder, at også folk med fysisk hårdt arbejde eller uden høje indkomster selv kan bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage.
Nyhed
15. februar 2011

Overenskomstforhandlinger presser den danske model

Efter dagpengeindgreb og fyringer satser de offentligt ansatte hårdt på mere tryghed i ansættelsen ved dette års overenskomstforhandlinger. Det særligt danske 'flexicurity'-system er sat under pres, siger forsker
Mens der for få år siden var rift om sygeplejerskerne, er arbejdsløshed lige pludselig blevet en reel risiko. Samtidig er dagpengeperioden blevet halveret, og det har fået Dansk Sygeplejeråd til at kræve større tryghed i ansættelsen for sine medlemmer.
Interview
21. oktober 2010

Europas økonomiske politik har fejlet

I forsøget på at redde de europæiske velfærdsstater har europæerne længe været godt i gang med at pille dem fra hinanden, siger den franske kapitalismeforsker Bruno Amable, som for nylig gæstede København
Under den store europæiske nedskæringsbølge sætter den franske kapitalismeforsker Bruno Amable et stor spørgsmålstegn ved EU's økonomiske strategi i forhold til,  at kontinentet i fremtiden skal have virksomheder og dermed skatteydere nok til at betale for hospitalsoperationer, folkeskoler, overførsels-indkomster og pensioner. Her ses en fransk demonstrant iklædt Nicolas Sarkozy-maske og falske 500-eurosedler med Sarkozy-portræt på.

Sider

  • 18. september 2006

    Den institutionelle konkurrenceevne

    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  • Nyhed
    30. maj 2012

    ’Man kan ikke længere tale om flexicurity i Danmark’

    Med forringelserne af både dagpenge, kontanthjælp og førtidspensionen risikerer regeringens skattereform endeligt at aflive den berømmede danske ’flexicurity-model’, advarer eksperter
    Flexicurity-modellen har betydet, at folk ikke har været bange for at skifte job eller blive arbejdsløse. Det har især gavnet byggebranchen, hvor der er meget sæsonarbejde.
  • 4. september 2006

    Den nye velfærdsstat

    Vores forestillinger om velfærdsstaten har ændret sig. Velfærdsstaten er en positiv faktor - måske den vigtigste - til sikring af landets konkurrenceevne
  • Kronik
    13. juni 2017

    Flere falder igennem sikkerhedsnettet og er overladt til sig selv

    Reformer af dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sociale sikkerhedsnet. Antallet af personer, som er overladt til sig selv uden indkomst eller forsørges af familien, er vokset. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge den meget velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel
    Unge på kontanthjælp i aktivering. I de seneste år er mange på offentlig forsørgelse blevet tvunget ud på arbejdsmarkedet, men de mange stramninger har også en omkostning. Både for folk, der ryger helt uden for systemet, og for arbejdsgiverne, når den fleksibilitet, der er gevinsten ved den høje grad af social sikring, kommer under pres.
  • Kronik
    1. april 2019

    På arbejdsmarkedet har du valget mellem at holde kæft eller blive fyret

    Vi er på vej mod en ny arbejdsmarkedsmodel, hvor ansatte ikke længere tør ytre sig om arbejdspladsens kritisable forhold på grund af deres i højere grad usikre ansættelsesforhold, og selvcensuren kan potentielt medføre stress. Det skriver to forskere i dette debatindlæg
    Vi overgået til en såkaldt flexploitation-model, hvor sikkerheden for arbejdstagerne er forværret, mens arbejdsgiverne har beholdt deres høje grad af fleksibilitet, skriver lektorerne Rasmus Willig og Anders Ejrnæs. Derfor tør mange ansatte ikke at ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads, som offentligheden ellers burde have kendskab til.

ARKIVFOTO
  • Nyhed
    2. april 2013

    Skal dansk flexicurity redde Spaniens syge økonomi?

    Den tidligere spanske regeringschef Zapatero roser den dansk flexicurity-model, selv om han ikke selv har formået at løsne Spaniens rigide arbejdsmarked. Især fagforeningerne har modsat sig reformer, og i sommeren 2011 indførte regeringen reformer med et lovindgreb uden om arbejdsmarkedets parter
  • 13. juli 2005

    Den offentlige sektor er forudsætning for velstand

    Den danske fælles-skabsfølelse og velfærdsstaten burde børsnoteres, fordi de gør Lilleputdanmark i stand til at konkurrere. Anders Fogh har påtaget sig forpligtelsen over for fællesskabet og omfavner velfærdsstaten, mens han leder efter en vækststrategi, der kan skabe borgerlige magtpositioner ud i fremtiden, mener professor Ove Kaj Pedersen
  • Kronik
    29. december 2007

    Ulighed er ikke retfærdig - men spild

    Martin Ågerups opskrifter om at skabe dynamik ved at øge skellene i samfundet stammer fra en ideologi, som hører hjemme i 1800-tallets gamle industri-samfund. Det er et forsøg på at løse fremtidens problemer med fortidens opskrifter. Det vil ikke virke, tværtimod
    Vi skal opruste det danske samfund, og vi skal have flere med. Det kræver investeringer i bedre og bredere uddannelse, bedre og bredere sundhed og mindre udstødning og øget beskæftigelse. Vi skal investere i større lighed, fordi det skaber menneskelig trivsel og bedre materielle levevilkår. Men også fordi det skaber øget samfundsøkonomisk vækst og velstand, skriver dagens kronikør, der afviser CEPOS-direktør Martin Ågerups medicin i gårsdagens kronik.