Under forhandlingerne af skatteaftalen gav regeringen indtryk af, at reguleringen af overførselsindkomsterne skulle være midlertidige. Det står der imidlertid intet om i den netop vedtagne reform
Regeringens skatteaftale med VK udfordrer den danske model for arbejdsmarkedet og gør det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse. Dækningen ved arbejdsløshed bliver markant mindre frem mod 2022, viser nye beregninger
Med forringelserne af både dagpenge, kontanthjælp og førtidspensionen risikerer regeringens skattereform endeligt at aflive den berømmede danske ’flexicurity-model’, advarer eksperter
I årevis har Danmark brystet sig af den såkaldte flexicurity-model, der sikrer både konkurrenceevne og social tryghed. Men modellen trues af tendensen til alene at opfatte arbejdsløshed som et udslag af den lediges manglende vilje til at søge job
Den italienske regering fremhæver det danske arbejdsmarked som et forbillede, men ifølge kritikere er forudsætningerne for øget fleksibilitet ikke til stede i Italien
Fyrede offentligt ansatte skal genansættes i næste ledige job, lyder det fra FOA-formand forud for trepartsforhandlinger med regeringen. Men det vil gøre flexicuritymodel ufleksibel, lyder kritik
Mindre fleksibilitet i form af krav om en genansættelsesgaranti for offentligt ansatte ligner FOA's reaktion på det tryghedstab, som de forringede dagpengevilkår har medført. Dermed er begge ender af flexicuritymodellen på bordet ved de kommende trepartsforhandlinger
Efter dagpengeindgreb og fyringer satser de offentligt ansatte hårdt på mere tryghed i ansættelsen ved dette års overenskomstforhandlinger. Det særligt danske 'flexicurity'-system er sat under pres, siger forsker
I forsøget på at redde de europæiske velfærdsstater har europæerne længe været godt i gang med at pille dem fra hinanden, siger den franske kapitalismeforsker Bruno Amable, som for nylig gæstede København
Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
Vi er på vej mod en ny arbejdsmarkedsmodel, hvor ansatte ikke længere tør ytre sig om arbejdspladsens kritisable forhold på grund af deres i højere grad usikre ansættelsesforhold, og selvcensuren kan potentielt medføre stress. Det skriver to forskere i dette debatindlæg
Den tidligere spanske regeringschef Zapatero roser den dansk flexicurity-model, selv om han ikke selv har formået at løsne Spaniens rigide arbejdsmarked. Især fagforeningerne har modsat sig reformer, og i sommeren 2011 indførte regeringen reformer med et lovindgreb uden om arbejdsmarkedets parter
Reformer af dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sociale sikkerhedsnet. Antallet af personer, som er overladt til sig selv uden indkomst eller forsørges af familien, er vokset. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge den meget velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel
Vores forestillinger om velfærdsstaten har ændret sig. Velfærdsstaten er en positiv faktor - måske den vigtigste - til sikring af landets konkurrenceevne
Thomas Piketty giver i sin nye bog en stribe gode, konkrete forslag til, hvordan det socialt retfærdige samfund skal indrettes, men indretningen af arbejdsmarkedet har vi allerede løst bedre selv, skriver direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, og senioranalytiker Jon Nielsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
Når Emmanuel Macron som den første franske præsident siden 1982 tirsdag lander til 36 timers statsbesøg i Danmark, er det med et klart mål: Han vil have tips og trick af en garvet politisk håndværker, for Macron ønsker sig det, Løkke allerede har: En konkurrencestat, hvor det er let at fyre og omskole folk – og der føres benhård kontrol med de arbejdsløse
Den meget roste, danske indretning af arbejds-markedet er truet, mener en række eksperter. De peger på, at bl.a. faldende medlemskab af a-kasser og stigende mobilitet kan undergrave flexicurity-modellen
