Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

flexicurity

Danskere med naturvidenskabelig uddannelse bedst i EU til at skifte job

Danskere med en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund er de bedste i Europa til at skifte job, viser en EU-rapport. Danske eksperter er ikke overraskede
Vi skal opruste det danske samfund, og vi skal have flere med. Det kræver investeringer i bedre og bredere uddannelse, bedre og bredere sundhed og mindre udstødning og øget beskæftigelse. Vi skal investere i større lighed, fordi det skaber menneskelig trivsel og bedre materielle levevilkår. Men også fordi det skaber øget samfundsøkonomisk vækst og velstand, skriver dagens kronikør, der afviser CEPOS-direktør Martin Ågerups medicin i gårsdagens kronik.

Ulighed er ikke retfærdig - men spild

Martin Ågerups opskrifter om at skabe dynamik ved at øge skellene i samfundet stammer fra en ideologi, som hører hjemme i 1800-tallets gamle industri-samfund. Det er et forsøg på at løse fremtidens problemer med fortidens opskrifter. Det vil ikke virke, tværtimod

Harmoni på arbejdspladsen kan bringe Danmark langt

Danskernes sociale kompetencer på arbejdspladsen er i en klasse for sig, og det er en væsentlig forklaring på, at vi klarer os så flot i den internationale konkurrence
Det er sensationelt, at en regering i opinionsmålinger midt i anden valgperiode står til at bevare sit flertal. En splittet og frygtsom opposition forærer Fogh glansen fra det velfungerende danske demokrati

Er Fogh garanten for det socialdemokratiske velfærdsdanmark?

Det er sensationelt, at en regering i opinionsmålinger midt i anden valgperiode står til at bevare sit flertal. En splittet og frygtsom opposition forærer Fogh glansen fra det velfungerende danske demokrati

Evnen til at give efter uden at knække

Tryghed kræver, at man gør ikke tilgængelig information så tilgængelig som muligt, så fremtiden ikke kommer uventet

48-timers arbejdsuge kan udvides

Avisen European Voice beretter, at der i kulissen foregår nye forhandlinger om at lave om på EU's regler for arbejdstimer.
Kniven føres af en polsk arbejder, slagteriet ligger i Tyskland, kødet er dansk - og lønnen taler vi ikke om. Flere eksperter sporer en mærkbar ændring i EU, når det drejer sig om at finde en balance mellem på den ene side mere og mere grænseoverskridende og ikke mindst mere og mere liberaliserede markeder og social sikkerhed og sociale rettigheder på den anden.

Advarsler mod ubalance

Der har længe været en hang til liberalisering i EU, men på det seneste er der sket en ændring, iagttager flere eksperter. Magtbalancen, der tidligere beskyttede 'det sociale Europa', ser ud til at være i fuld gang med at flytte sig

Østarbejdere - aftalemodellens styrke

Lovgiv ikke om mindsteløn. Det vil ikke løse problemet med billige håndværkere fra østlandene. I stedet vil det underminere den danske aftalemodel, advarer dagens kronikører, der alle forsker i arbejdsmarkedsforhold

Danmark er global rollemodel

Lande som USA og Finland ser i stigende grad på Danmarks særlig gunstige forudsætninger for at klare globaliseringens udfordringer. Men skal Danmark forsat udvikle sig, skal vi ikke blot læne os op ad fortidens succes med 'flexicurity' og en toptunet arbejdsmarkeds-politik

Sandheden om samfundsløgnen

Der er gået metafysik i velfærdsstaten. De borgerlige elsker den, fordi den er så god for konkurrenceevnen. De gamle so-cialister og socialdemokrater bliver så glade for, at de borgerlige endelig anerkender velfærdsstaten, at de slet ikke ser, at det jo ikke er socialstaten, de borgerlige elsker...

Sider

Mest læste

  1. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  2. På arbejdsmarkedet har du valget mellem at holde kæft eller blive fyret
    Vi er på vej mod en ny arbejdsmarkedsmodel, hvor ansatte ikke længere tør ytre sig om arbejdspladsens kritisable forhold på grund af deres i højere grad usikre ansættelsesforhold, og selvcensuren kan potentielt medføre stress. Det skriver to forskere i dette debatindlæg
  3. Skal dansk flexicurity redde Spaniens syge økonomi?
    Den tidligere spanske regeringschef Zapatero roser den dansk flexicurity-model, selv om han ikke selv har formået at løsne Spaniens rigide arbejdsmarked. Især fagforeningerne har modsat sig reformer, og i sommeren 2011 indførte regeringen reformer med et lovindgreb uden om arbejdsmarkedets parter
  4. Flere falder igennem sikkerhedsnettet og er overladt til sig selv
    Reformer af dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sociale sikkerhedsnet. Antallet af personer, som er overladt til sig selv uden indkomst eller forsørges af familien, er vokset. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge den meget velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel
  5. Den nye velfærdsstat
    Vores forestillinger om velfærdsstaten har ændret sig. Velfærdsstaten er en positiv faktor - måske den vigtigste - til sikring af landets konkurrenceevne
  6. Den danske flexicuritymodel er mere progressiv end Pikettys borgerløn
    Thomas Piketty giver i sin nye bog en stribe gode, konkrete forslag til, hvordan det socialt retfærdige samfund skal indrettes, men indretningen af arbejdsmarkedet har vi allerede løst bedre selv, skriver direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, og senioranalytiker Jon Nielsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
  7. Macron ønsker sig det, Løkke har: en velfungerende konkurrencestat
    Når Emmanuel Macron som den første franske præsident siden 1982 tirsdag lander til 36 timers statsbesøg i Danmark, er det med et klart mål: Han vil have tips og trick af en garvet politisk håndværker, for Macron ønsker sig det, Løkke allerede har: En konkurrencestat, hvor det er let at fyre og omskole folk – og der føres benhård kontrol med de arbejdsløse
  8. Det danske fleksible arbejdsmarked er under pres
    Den meget roste, danske indretning af arbejds-markedet er truet, mener en række eksperter. De peger på, at bl.a. faldende medlemskab af a-kasser og stigende mobilitet kan undergrave flexicurity-modellen