Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

flygtningekrisen

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen, professor i forsvarspolitik, og Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO i flygtningeret, hvordan vi håndterer fremtidens globale konflikter

Video: Mikkel Vedby Rasmussen og Thomas Gammeltoft-Hansen diskuterer fremtidens globale konflikter

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen, professor i forsvarspolitik, og Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO i flygtningeret, hvordan vi håndterer fremtidens globale konflikter
Billedet af den druknede dreng, treårige Aylan Kurdi, på stranden i den tyrkiske by Bodrum blev ikonisk og skabte et globalt engagement, men også blev genstand for sentimentale projektioner og kynisk udnyttelse. Her afbilledet i Frankfurt am Main.

Det døde barn på stranden fik forfatteren til at føle et medansvar og sin egen godhed

Klaus Rothsteins bog om flygtningekrisen i 2015 har fokus på kunstens godhed, men heldigvis også på splittelse og uenighed
Flygtninge og migranter venter uden for ministeriet for sundhed og velfærd i Berlin i september 2015.

Geschafft: Tyskland klarede faktisk flygtningekrisen

I femåret for flygtningekrisen kan vi allerede konkludere: Undergangsprofeterne tog fejl. Tyskland fungerer – og har måske reddet Europas røv
I 2015 havnede syriske Sulaiman Al Sakka og hans familie i første omgang i en landsby i østtyske Brandenburg. »Vi følte os ikke rigtigt velkomne. Her i Berlin går det meget bedre,« siger han på et næsten fejlfrit tysk.

»Wir schaffen das!« sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen. Måske fik hun ret

»Aldrig mere 2015« lyder parolen mange steder i Tyskland, efter at kansler Angela Merkel i sensommeren for fem år siden valgte at holde de tyske grænser åbne for over en million flygtninge. Men hvordan går det så med integrationen i Tyskland i dag? Bedre end forventet – i hvert fald på arbejdsmarkedet

EU bør ikke støtte den fremmedfjendske græske premierminister i at mishandle flygtninge

Når Grækenland skyder med tåregas mod flygtninge og nægter børn adgang til sundhedsvæsnet, bør EU’s kommissionsformand ikke tale om solidaritet med den græske regering, hun bør tage afstand, skriver Betina Wind i dette debatindlæg
Migranter bærer en såret mand væk fra sammenstødene ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland nær Erdine. Den nye flygtningestrøm kan tvinge EU-landene til at tage stilling til det overordnede problem, mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Aalborg Universitet: ’EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark.’

Måske kan en ny flygtningekrise åbne for nyt asylsystem i EU

Hvis Tyrkiet åbner grænsen for flygtninge, er EU nødt til at nytænke asylsystemet og indføre en effektiv fordelingsmekanisme for flygtninge, mener to eksperter
Han blev indstillet til Nobels Fredspris for sin kamp på flygtningekrisens frontlinje, hvor han reddede hundredvis fra druknedøden. Nu, hvor flygtningestrømmen igen tager til, er den græske fisker Stratis Valamios stadig mere bitter over, at Europa både lader Grækenland og flygtningene i stikken. »Føler I slet ikke noget ansvar?« spørger han

»Måske har I lukket jeres grænser, fordi I ikke selv har set flygtninge lide og drukne«

Han blev indstillet til Nobels Fredspris for sin kamp på flygtningekrisens frontlinje, hvor han reddede hundredvis fra druknedøden. Nu, hvor flygtningestrømmen igen tager til, er den græske fisker Stratis Valamios stadig mere bitter over, at Europa både lader Grækenland og flygtningene i stikken. »Føler I slet ikke noget ansvar?« spørger han
Da flygtningene gik på de danske motorveje opstod der en form for undtagelsestilstand – og også en uklar og rodet situation, som afslørede et politisk system, der ikke ønskede at forholde sig til disse konkrete mennesker, der vandrede på dansk territorium. Netop det rasede Henrik Nordbrandts digt mod.

I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme

Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
Det kan godt føles lidt tomt, siger Kim Rønshof. Altså selvfølgelig fysisk på Slottet, men også herinde, tilføjer han og kører hånden op og ned foran ansigtet

For knap tre år siden var der 98 asylcentre – nu er der 18

Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
I en pause finder politimand Lars Møller tid til at gå med på en lille piges leg. I hvilken er hånd er ringen? Endnu engang gætter betjenten forkert. Episoden fra motorvej E45 i onsdags er gået viralt, og mange - især kvinder - er blevet ellevilde over at den danske betjent giver sig tid til at lege med den lille pige midt flygtningenes forfærdelige situation.

Tre år efter, at flygtninge gik på E45 og E47: »De dage står klokkeklart i min erindring«

I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?

Sider

Mest læste

  1. Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’
    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
  2. Tre år efter, at flygtninge gik på E45 og E47: »De dage står klokkeklart i min erindring«
    I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
  3. I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme
    Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
  4. ’Jeg drømmer om at blive politidame’
    Den danske digter Morten Søndergaard har lavet et kunstprojekt, der lyser flygtninges drømme op i Londons bybillede. Der er de universelle drømme om fred i verden og kærlighed, og der er de drømme som, fordi de ikke er ekstraordinære, bringer bud om alt det, der ikke kan lade sig gøre for en flygtning
  5. »Måske har I lukket jeres grænser, fordi I ikke selv har set flygtninge lide og drukne«
    Han blev indstillet til Nobels Fredspris for sin kamp på flygtningekrisens frontlinje, hvor han reddede hundredvis fra druknedøden. Nu, hvor flygtningestrømmen igen tager til, er den græske fisker Stratis Valamios stadig mere bitter over, at Europa både lader Grækenland og flygtningene i stikken. »Føler I slet ikke noget ansvar?« spørger han
  6. I Athen sælger flygtningedrenge sex for 10 euro
    EU vil sende asylansøgere tilbage til Grækenland fra marts. Men siden landets grænser blev lukket, er desperationen kun steget blandt de flygtninge, som er strandet her. For at tjene penge til videre smugling eller overlevelse uden for teltlejrene prostituerer flere og stadigt yngre flygtninge sig nu i Athens gader og parker, siger gademedarbejder
  7. For knap tre år siden var der 98 asylcentre – nu er der 18
    Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
  8. Frivillige i Grækenland råber om hjælp
    Øjenvidner på de græske øer beretter om en stærkt forværret flygtningesituation. Flere danske nødhjælps-organisationer har samlet ind til Grækenland, men ifølge frivillige er de ingen steder at se