Menu
Log ind

Emne

flygtningekrisen

Billedet af den druknede dreng, treårige Aylan Kurdi, på stranden i den tyrkiske by Bodrum blev ikonisk og skabte et globalt engagement, men også blev genstand for sentimentale projektioner og kynisk udnyttelse. Her afbilledet i Frankfurt am Main.

Det døde barn på stranden fik forfatteren til at føle et medansvar og sin egen godhed

Klaus Rothsteins bog om flygtningekrisen i 2015 har fokus på kunstens godhed, men heldigvis også på splittelse og uenighed
Flygtninge og migranter venter uden for ministeriet for sundhed og velfærd i Berlin i september 2015.

Geschafft: Tyskland klarede faktisk flygtningekrisen

I femåret for flygtningekrisen kan vi allerede konkludere: Undergangsprofeterne tog fejl. Tyskland fungerer – og har måske reddet Europas røv
I 2015 havnede syriske Sulaiman Al Sakka og hans familie i første omgang i en landsby i østtyske Brandenburg. »Vi følte os ikke rigtigt velkomne. Her i Berlin går det meget bedre,« siger han på et næsten fejlfrit tysk.

»Wir schaffen das!« sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen. Måske fik hun ret

»Aldrig mere 2015« lyder parolen mange steder i Tyskland, efter at kansler Angela Merkel i sensommeren for fem år siden valgte at holde de tyske grænser åbne for over en million flygtninge. Men hvordan går det så med integrationen i Tyskland i dag? Bedre end forventet – i hvert fald på arbejdsmarkedet

EU bør ikke støtte den fremmedfjendske græske premierminister i at mishandle flygtninge

Når Grækenland skyder med tåregas mod flygtninge og nægter børn adgang til sundhedsvæsnet, bør EU’s kommissionsformand ikke tale om solidaritet med den græske regering, hun bør tage afstand, skriver Betina Wind i dette debatindlæg
Migranter bærer en såret mand væk fra sammenstødene ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland nær Erdine. Den nye flygtningestrøm kan tvinge EU-landene til at tage stilling til det overordnede problem, mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Aalborg Universitet: ’EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark.’

Måske kan en ny flygtningekrise åbne for nyt asylsystem i EU

Hvis Tyrkiet åbner grænsen for flygtninge, er EU nødt til at nytænke asylsystemet og indføre en effektiv fordelingsmekanisme for flygtninge, mener to eksperter
Han blev indstillet til Nobels Fredspris for sin kamp på flygtningekrisens frontlinje, hvor han reddede hundredvis fra druknedøden. Nu, hvor flygtningestrømmen igen tager til, er den græske fisker Stratis Valamios stadig mere bitter over, at Europa både lader Grækenland og flygtningene i stikken. »Føler I slet ikke noget ansvar?« spørger han

»Måske har I lukket jeres grænser, fordi I ikke selv har set flygtninge lide og drukne«

Han blev indstillet til Nobels Fredspris for sin kamp på flygtningekrisens frontlinje, hvor han reddede hundredvis fra druknedøden. Nu, hvor flygtningestrømmen igen tager til, er den græske fisker Stratis Valamios stadig mere bitter over, at Europa både lader Grækenland og flygtningene i stikken. »Føler I slet ikke noget ansvar?« spørger han
Da flygtningene gik på de danske motorveje opstod der en form for undtagelsestilstand – og også en uklar og rodet situation, som afslørede et politisk system, der ikke ønskede at forholde sig til disse konkrete mennesker, der vandrede på dansk territorium. Netop det rasede Henrik Nordbrandts digt mod.

I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme

Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
Det kan godt føles lidt tomt, siger Kim Rønshof. Altså selvfølgelig fysisk på Slottet, men også herinde, tilføjer han og kører hånden op og ned foran ansigtet

For knap tre år siden var der 98 asylcentre – nu er der 18

Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
I en pause finder politimand Lars Møller tid til at gå med på en lille piges leg. I hvilken er hånd er ringen? Endnu engang gætter betjenten forkert. Episoden fra motorvej E45 i onsdags er gået viralt, og mange - især kvinder - er blevet ellevilde over at den danske betjent giver sig tid til at lege med den lille pige midt flygtningenes forfærdelige situation.

Tre år efter, at flygtninge gik på E45 og E47: »De dage står klokkeklart i min erindring«

I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
Lykke Friis og Ivan Krastev i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek i København.

Podcast med Ivan Krastev: Flygtningekrisen var Europas 9/11

Flygtningekrisen har fundamentalt ændret den politiske virkelighed i Europa, og identitetspolitik er ikke længere kun forbeholdt minoriteter. Hør hvordan og hvorfor i Europæiske Ideer, en ny podcast fra Information. I første afsnit taler Lykke Friis med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev om Europas fremtid

Sider

Mest læste

  1. Det døde barn på stranden fik forfatteren til at føle et medansvar og sin egen godhed
    Klaus Rothsteins bog om flygtningekrisen i 2015 har fokus på kunstens godhed, men heldigvis også på splittelse og uenighed
  2. Tre år efter, at flygtninge gik på E45 og E47: »De dage står klokkeklart i min erindring«
    I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
  3. Et brutalt foruroligende billede
    Billedet af den døde Aylan Kurdi vil blive brugt og misbrugt. Men det er symbolet på den uomtvistelige kendsgerning, at krigens og flugtens mest uskyldige ofre er børnene. Derfor skal billedet ikke sløres. Det skal bringes
  4. Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd
    ’Ja, jeg har absolut ændret min holdning. og det står jeg fuldt ud ved,’ lyder det fra Mette Frederiksen, som alligevel mener, at det er Socialdemokraterne classic at sætte en grænse for, hvor mange flytninge og indvandrere, der kan komme til Danmark
  5. Her ser vi Agambens undtagelsestilstand
    Undtagelsestilstanden er ikke en forbigående tilstand og flygtningen er ikke en midlertidig identitet. Europa ligner noget, som den berømte italienske filosof Giorgio Agamben har skrevet meget om. Filosoffen Søren Gosvig Olesen forklarer hvordan
  6. Billeder viser, at politiet brugte fysisk magt mod flygtninge
    Politiet har over for omverdenen hævdet, at de håndterede situationen uden brug af fysisk magt, da en stor gruppe flygtninge vandrede på en sønderjysk motorvej med retning mod Sverige. Men billeddokumentation og vidner fortæller en anden historie, og jurister afviser nu politiets forklaring
  7. »Wir schaffen das!« sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen. Måske fik hun ret
    »Aldrig mere 2015« lyder parolen mange steder i Tyskland, efter at kansler Angela Merkel i sensommeren for fem år siden valgte at holde de tyske grænser åbne for over en million flygtninge. Men hvordan går det så med integrationen i Tyskland i dag? Bedre end forventet – i hvert fald på arbejdsmarkedet
  8. Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’
    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande