Menu
Log ind

Emne

flygtningekrisen

Det kan godt føles lidt tomt, siger Kim Rønshof. Altså selvfølgelig fysisk på Slottet, men også herinde, tilføjer han og kører hånden op og ned foran ansigtet

For knap tre år siden var der 98 asylcentre – nu er der 18

Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
I en pause finder politimand Lars Møller tid til at gå med på en lille piges leg. I hvilken er hånd er ringen? Endnu engang gætter betjenten forkert. Episoden fra motorvej E45 i onsdags er gået viralt, og mange - især kvinder - er blevet ellevilde over at den danske betjent giver sig tid til at lege med den lille pige midt flygtningenes forfærdelige situation.

Tre år efter, at flygtninge gik på E45 og E47: »De dage står klokkeklart i min erindring«

I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
Lykke Friis og Ivan Krastev i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek i København.

Podcast med Ivan Krastev: Flygtningekrisen var Europas 9/11

Flygtningekrisen har fundamentalt ændret den politiske virkelighed i Europa, og identitetspolitik er ikke længere kun forbeholdt minoriteter. Hør hvordan og hvorfor i Europæiske Ideer, en ny podcast fra Information. I første afsnit taler Lykke Friis med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev om Europas fremtid
Eksperter forventer, at vi inden for få år vil komme til at se pilotprogrammer med modtagecentre uden for Europa og eksperimenter med ilandsætning af migranter i Libyen.

Migrantkrisen er ingen krise – den er det nye grundvilkår

Migrant- og flygtningekrisen er slet ikke en krise – den er et nyt grundvilkår. Den erkendelse har for alvor indfundet sig i Bruxelles, hvor EU’s ledere netop nu forhandler om en ny migrationspolitik. Reglerne skal ændres, hvis Europa skal være politisk stabilt. Men hvordan?
EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet er ikke populær – men den har faktisk hjulpet flygtningene, mener planens arkitekt.

Manden bag flygtningeaftalen med Tyrkiet: »I politik findes der ingen humanisme uden pragmatisme«

Danmark deltager i et ræs mod bunden om at behandle asylansøgere så dårligt som muligt for at få dem til at søge andre steder hen. Det er ikke et udtryk for realisme, men for fornægtelse, der blot skubber problemet rundt i Europa, mener Gerald Knaus, arkitekten bag EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet

Tysk asylskandale breder sig som ringe i vandet

Ledelsen i de tyske udlændingemyndigheder er under mistanke for bevidst at have dækket over en årelang korruptionsskandale i forbindelse med uretmæssig tildeling af asyl. Med en suspension af den pågældende myndighed vil indenrigsminister Horst Seehofer genoprette tilliden til staten – og måske også til sig selv
Roms nye migrantkrise
En gruppe af migranter og flygtninge protesterer mod myndighedernes håndhændede behandling af dem.

’Jeg elsker Rom, men Rom elsker ikke os’

Med få uger til det italienske parlamentsvalg er Italiens flygtningekrise på sit højeste i Rom. Tusindvis af migranter er blevet smidt på gaden efter at have besat nogle af byens ubeboede bygninger
Det vigtigste skridt i bestræbelserne på at opretholde menneskers fortsatte sameksistens på denne jord er at etablere en forståelse af, at vi alle sammen tilhører menneskeheden

Flygtningekrisen handler ikke om flygtninge. Den handler om os

Det vigtigste skridt i bestræbelserne på at opretholde menneskers fortsatte sameksistens på denne jord er at etablere en forståelse af, at vi alle sammen tilhører menneskeheden
Politiken-pressefotograf blev anholdt og ført væk af politiet, da han den 9. september 2015 nægtede at forlade den sønderjyske motorvej, hvor flere hundrede flygtninge og migranter vandrede mod nord. Retten i Sønderborg konkluderede i går, at det var i orden, at Martin Lehmann trodsede politiets påbud om at forlade motorvejen.

Begmand til politiet: Nyhedsformidling vigtigere end ordenspåbud

Politiken-fotografen Martin Lehmann gjorde i september 2015 ret i at trodse politiets påbud om at forlade den sønderjyske motorvej, da hundredvis af flygtninge vandrede mod nord, har Retten i Sønderborg afgjort
Foran stambaren Lorenzo står 60-årige Piercarlo Luise og ryger. Han kalder sig selv en løve, for han er tilhænger af Lega Nords forgængere Liga Veneto. Nu er han så skuffet over den vej, Lega Nord går, at han holder ved et parti, der for længst er dødt. Derfor har han ikke stemt i syv år.

Et Italien uden flygtninge, et Italien uden EU og et Norditalien uden et Syd

I Norditalien høster det højreorienterede parti Lega Nord nye vælgere med en politik, der spiller på italienernes EU-skepsis og landets problemer med flygtninge og migranter. Også blandt de unge mener nogle, det er værd at kæmpe for de traditionelle værdier – og et frit Italien

Sider

Mest læste

  1. Et brutalt foruroligende billede
    Billedet af den døde Aylan Kurdi vil blive brugt og misbrugt. Men det er symbolet på den uomtvistelige kendsgerning, at krigens og flugtens mest uskyldige ofre er børnene. Derfor skal billedet ikke sløres. Det skal bringes
  2. ’Man må beskytte sig mod indvandring, selv om det lyder brutalt’
    For at beskytte de europæiske velfærdssamfund må EU i fællesskab beskytte sine ydergrænser med mure, mere pigtråd og magt, mener historieprofessor Uffe Østergaard. For ham står det klart, at vi hurtigt kan miste det, der gør vores samfund attraktivt for flygtninge og indvandrere
  3. Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd
    ’Ja, jeg har absolut ændret min holdning. og det står jeg fuldt ud ved,’ lyder det fra Mette Frederiksen, som alligevel mener, at det er Socialdemokraterne classic at sætte en grænse for, hvor mange flytninge og indvandrere, der kan komme til Danmark
  4. For knap tre år siden var der 98 asylcentre – nu er der 18
    Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
  5. Politiet hævder, at de ikke kan identificere betjente trods tydelige fotos
    Det var ikke vanskeligt for politiet at finde frem til betjenten, der på et ikonisk pressefoto leger med en syrisk pige på motorvejen. Men betjentene, der på andre fotos anvender magt mod flygtninge på samme motorvej, kan politiet ikke finde frem til, nu hvor forsvarsadvokat vil have dem indkaldt som vidner i en retssag
  6. Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’
    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
  7. Tre år efter, at flygtninge gik på E45 og E47: »De dage står klokkeklart i min erindring«
    I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
  8. Her ser vi Agambens undtagelsestilstand
    Undtagelsestilstanden er ikke en forbigående tilstand og flygtningen er ikke en midlertidig identitet. Europa ligner noget, som den berømte italienske filosof Giorgio Agamben har skrevet meget om. Filosoffen Søren Gosvig Olesen forklarer hvordan