Emne

flygtningekrisen

Vi er ikke midt i en flygtningekrise

Hvad der ikke mindst glimrer ved sit fravær i slutpapiret, er da også det konkrete løfte om at omfordele 10 procent af verdens flygtninge fra nogle af de hårdest ramte nærområder, hvilket ellers tidligere var skrevet ind i aftaleudkastet

’Man må beskytte sig mod indvandring, selv om det lyder brutalt’

For at beskytte de europæiske velfærdssamfund må EU i fællesskab beskytte sine ydergrænser med mure, mere pigtråd og magt, mener historieprofessor Uffe Østergaard. For ham står det klart, at vi hurtigt kan miste det, der gør vores samfund attraktivt for flygtninge og indvandrere

Verdensledere! Her er en løsning på flygtningekrisen

En global fordelingsmekanisme for flygtninge er realistisk, billig og vil redde liv, mener eksperter og organisationer. Den eneste forhindring er manglende politisk vilje

Flygtningekonstruktionen knager

Europæiske politikeres manglende ansvarstagen for flygtningekrisen er begyndt at få uforudsete konsekvenser i nærområdelande, hvor nogle af nyere tids største massedeportationer skal til at finde sted. Seneste mål for danske stramninger, kvoteflygtningesystemet, var måske det bedste bud på en global løsning

Vi ventede forgæves på myndighederne, mens flygtningene væltede ind på Hovedbanegården

Da flygtningestrømmen ramte Danmark for et år siden, tog jeg sammen med ca. 30 andre frivillige imod traumatiserede familier på Hovedbanegården. Vi var ikke rustet til den voldsomme opgave og troede, at myndighederne hurtigt ville tage sig af den, men vi tog fejl. Næste gang strømmen går mod Danmark, er situationen muligvis den samme

Neoliberalismen har mødt sine grænser, og politikerne aner ikke, hvad de skal stille op

De vestlige vælgeres flugt fra det politiske centrum til fløjene afspejler en forudanelse om en økonomisk models disintegration. Tillidskrisen er som de nødstedtes vandring mod Europa en konsekvens af, at modellen og dens forvaltere i magtens centrum ikke har kunnet sikre lighed og nu heller ikke kan præstere vækst

’Jeg føler mig lidt uforskammet over at have fået ham til at græde efter fem minutter’

Medina og flygtningene handler ikke så meget om de flygtninge, Medina møder, som om, hvorfor hun græder, når hun møder dem. Det er heller ikke noget dårligt spørgsmål

Modvillig modtagelse

Selv om der er politisk konsensus om at holde flygtninge og migranter væk fra Europa, er det ikke nødvendigvis muligt i den praktiske virkelighed

’Havde Danmark sagt ja til 4.554 jødiske flygtninge, ville Israel måske aldrig have fandtes’

Det er i 1947, at vores tid for alvor opstår. Flygtningekrise, jihadisme, EU, feminisme, menneskerettigheder. Den svenske forfatter Elisabeth Åsbrink finder i sin nye bog kimen til hele vor tid i det ene år. Med det blik kan hun sige, at 2016 tegner til at blive lige så afgørende et år og måske afslutningen på en europæisk epoke

Hvad må der gøres?

Vi må stå sammen om en ny kommunisme, der ikke bare kan sikre vores økonomiske, antropologiske og fysiske overlevelse, men også i sidste ende vores retfærdighed. Og det er derfor, flygtningestrømmene skal være en del af vores nye ’vi’, skriver Slavoj Žižek i dette uddrag af sidste kapitel af hans bog ’Den nye klassekamp’, der netop er udkommet på dansk

Sider

Mest læste

  1. Billedet af den døde Aylan Kurdi vil blive brugt og misbrugt. Men det er symbolet på den uomtvistelige kendsgerning, at krigens og flugtens mest uskyldige ofre er børnene. Derfor skal billedet ikke sløres. Det skal bringes
  2. En uhørt høj andel af de svenske asylansøgere er uledsagede teenagere, der siger, de er under 18 år. Ingen ved præcis, hvorfor så mange børn søger alene mod Sverige, men debatten om dem rummer mange af flygtningekrisens største dilemmaer. Et af dem lyder simpelt, men er det ikke: Kan vi slå fast, hvor gamle asylansøgere er? Og har vi overhovedet ret til det?
  3. Flygtningekrisen har fundamentalt ændret den politiske virkelighed i Europa, og identitetspolitik er ikke længere kun forbeholdt minoriteter. Hør hvordan og hvorfor i Europæiske Ideer, en ny podcast fra Information. I første afsnit taler Lykke Friis med den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev om Europas fremtid
  4. I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
  5. Det var ikke vanskeligt for politiet at finde frem til betjenten, der på et ikonisk pressefoto leger med en syrisk pige på motorvejen. Men betjentene, der på andre fotos anvender magt mod flygtninge på samme motorvej, kan politiet ikke finde frem til, nu hvor forsvarsadvokat vil have dem indkaldt som vidner i en retssag
  6. Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
  7. Drengene fra den danske organisation Team Humanity skiller sig ud blandt de andre frivillige på Lesbos. Nogle ser dem som helte. Andre synes, de er dumdristige. Under alle omstændigheder har øen sat sit præg på de unge rødder, der er mere vant til livet på gaden end til livet som nødhjælpsarbejder
  8. Da (andre) uønskede flygtninge var i landet