Emne: FN's børnekonvention

Seneste artikler

Med et slag vakler vores omdømme

Kan vi bevidst bryde med en konvention, som vi har forpligtet os på internationalt, uden at det får konsekvenser? Er det ’bare’ noget, et folketingsflertal kan beslutte, og så er den sag ude af verden?
Efter otte år på et asylcenter og med bunker af afslag på ophold – som tidligere beskrevet i Information – fik den indiske kvinde Binderpal, hendes datter Loveleen og sønnen Tanveer endelig opholdstilladelse i Danmark i december 2014. De kom til Danmark i 2006.

Hvornår er barnets tarv nok til at give ophold?

Nu foreligger de første afgørelser, efter at udlændingemyndighederne har rettet ind efter FN’s Børnekonvention og er begyndt at inddrage barnets tarv ved tildeling af opholdstilladelse på grund af særlige forhold. En sammenligning af to sager viser, hvorfor én børnefamilie fik ophold, mens en anden fik afslag

Venstres kanoner

At Venstre for at opnå en tilnærmelse til Dansk Folkeparti spiller hasard med Danmarks internationale anseelse foruden med mange års koncentreret udenrigspolitisk indsats også fra partiets egne udenrigsministre for fremme af international retssikkerhed og orden, virker deprimerende
Venstre ønsker ifølge partiets politiske oplæg til en ny udlændingepolitik enten en nyfortolkning eller en ændring af FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed, således at personer, der er i PET’s søgelys, ikke efter en ansøgning har ret til at få statsborgerskab, selv om de er født og opvokset i Danmark. Billedet er fra partiets sommergruppemøde for nylig.

Om nødvendigt opsiger Venstre også Børne-konventionen

Venstre føler sig så stødt af at skulle give statsborgerskab til personer i PET’s søgelys, at partiet er klar til at opsige Børnekonventionen, siger partiets ordfører Jan E. Jørgensen

Danmark på kant med børnekonvention

Uledsagede flygtningebørn med afslag på asyl er ofte angste, fortvivlede og psykisk nedbrudte af de krigstraumer fra tortur og forfølgelse, som de har haft med i bagagen, og som forværres ved i årevis at sidde i venteposition på midlertidige opholdstilladelser

På tre år kan højst ni børn have fået ophold grundet barnets tarv

Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at meget få børnefamilier med afslag på asyl har fulgt myndighedernes vejledning om at søge ophold efter udlændingelovens paragraf 9 c om hensynet til barnets tarv
Hele sit liv har syvårige Tanveer boet i asylcentret i Kongelunden sammen med sin 15-årige søster Loveleen og sin mor, der flygtede fra Indien i 2006. Som Information tidligere har skrevet, synes hensynet til børnenes tarv efter FN’s Børnekonvention ikke at have spillet nogen rolle i den række af afslag, som familien har fået.

Fejl i en tredjedel af sager om barnets tarv

Op til dagens samråd i Folketinget konstaterer direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, at Justitsministeriet fra 2010 og frem til i dag undlod vejledning om barnets tarv i seks ud af 20 sager om afslag på forlængelse af humanitært ophold
Selv om syvårige Tanveer aldrig har boet andre steder end i asylcentret Kongelunden på sydspidsen af Amager, ses hensynet til hans eller hans 15-årige søster Loveleens tarv ikke i den række af afslag på humanitær opholdstilladelse, hans familie har fået. Det mener Justitsministeriet heller ikke er nødvendigt, men en række jurister er uenige.

Jurister uenige med ministerium i sag om børnekonvention

Det skal fremgå af afgørelsen, når Børnekonventionen og hensynet til barnets tarv indgår i en myndigheds overvejelser om ophold til en børnefamilie. Det mener en række jurister og FN’s Børnekomite. Men Justitsministeriet har en anden opfattelse
Binderpal Kaur, datteren Loveleen og sønnen Tanveer har boet i asylcenter Kongelunden på Amager siden 2006, hvor de flygtede fra Indien. Tanveer har aldrig boet andre steder.

Opvokset og født i Danmark – udvist til Indien

Syvårige Tanveer har levet hele sit liv i asylcenter Kongelunden sammen med sin 15-årige søster og sin mor, der flygtede fra Indien i 2006. Hensynet til børnenes tarv efter FN’s Børnekonvention synes ikke at spille nogen rolle i den række af afslag, som familien har fået

Sider

Mest læste

  1. Syvårige Tanveer har levet hele sit liv i asylcenter Kongelunden sammen med sin 15-årige søster og sin mor, der flygtede fra Indien i 2006. Hensynet til børnenes tarv efter FN’s Børnekonvention synes ikke at spille nogen rolle i den række af afslag, som familien har fået
  2. Hele deres liv har Ibrahim på otte år og Özlem på seks år boet i Danmark. Alligevel skal de sammen med deres forældre sendes til Irak, lyder beskeden fra Justitsministeriet, der ud fra papirerne i sagen at dømme ikke har taget hensyn til eller vejledt om barnets tarv, sådan som FN’s Børnekonvention foreskriver. ’Klart uholdbart’, vurderer juraprofessor
  3. Rundt om i de danske fængsler opholder omkring 10 børn mellem nul og tre år sig sammen med deres kriminelle mor eller far.
  4. Nu foreligger de første afgørelser, efter at udlændingemyndighederne har rettet ind efter FN’s Børnekonvention og er begyndt at inddrage barnets tarv ved tildeling af opholdstilladelse på grund af særlige forhold. En sammenligning af to sager viser, hvorfor én børnefamilie fik ophold, mens en anden fik afslag
  5. Når Danmark om mindre end to uger tvangshjemsender en serbisk far til to små børn, er det i strid med FN's børnekonvention, protesterer eksperter og foreninger i kor
  6. Hverken Dansk Flygtningehjælps asylchef, Red Barnet eller to asyladvokater har nogensinde set et afslag på humanitært ophold, hvor Justitsministeriet har lagt en konkret vurdering af barnets tarv til grund
  7. Danmark er ikke et forbillede, når man i en kritisk situation som flygtningekrisen kan så tvivl om vores parathed til at stå vagt om børns rettigheder
  8. Bortset fra én dag har statsløse Mariam Daoud hele sit liv boet i Danmark. Fødslen gik i gang før tid, da hendes mor var i Sverige. På linje med Birthe Rønn Hornbech vil justitsminister Morten Bødskov derfor ikke give hende dansk statsborgerskab efter FN’s Børnekonvention