Emne

fodnotepolitikken

Leder
24. oktober 2017

Bag fodnotepolitikken gemte sig en drøm om at gøre verden sikker uden at købe endnu flere våben

Er det nødvendigvis fædrelandsskadelig virksomhed at spørge, om der dog ikke er andre veje til sikkerhed end flere våben, som der i forvejen er en overflod af? Er der en forsømt vej til ’Forandring gennem tilnærmelse’?
Fodnoteforløbet endte – uventet – med, at den nye sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov (t.v.) sammen med USA's præsident Ronald Reagan i 1987 forhandlede alle europæiske mellemdistanceraketter væk. 
Nyhed
23. oktober 2017

Doktorafhandling giver ny forklaring på fodnotepolitikken i 1980’erne

Ifølge ny doktorafhandling var den vesttyske ekskansler og helteskikkelse Willy Brandt som formand for Socialistisk Internationale inspirationen bag de danske socialdemokraters fodnotepolitik, der i 1980’erne bragte Poul Schlüters borgerlige regeringer i mindretal
Den danske statsminister Anker Jørgensen (S) nærede beundring for den socialdemokratiske tyske ekskansler Willy Brandt og delte Brandts fortvivlelse over, at Den Kolde Krig atter blussede op fra midten af 1970’erne. Også Anker Jørgensen ville bryde oprustningens onde cirkel. Her har Anker Jørgensen inviteret Willy Brandt med ud at se med DSB i 1979.
Interview
3. marts 2014

Danmark var for vigtig for NATO

Selv om fodnotepolitikken var problematisk, risikerede Danmark aldrig at blive smidt ud af NATO, som historieprofessor Bent Jensen ellers mener. Dertil var Danmarks geografiske placering for vigtig, vurderer historiker Peer Henrik Hansen
19. februar 2014

Fodnoterne var (også) et indenrigspolitisk spil

Et folketingsflertal vedtog i 1980’erne – mod Schlüter-regeringens ønske – 23 fodnoter imod NATO’s raketopstilling. Der indgik socialdemokratisk opportunisme og radikalt dobbeltspil
Kommentar
19. februar 2014

1980’ernes råb: ’Ikke mere kold krig’

Diskussionen om de danske fodnoter i NATO-politikken, foranlediget af professor Bent Jensens bogværk om Den Kolde Krig, overser, at fodnoterne afspejlede et folkeligt krav – især fra unge: ’Nu må det være slut med angsten for kernevåben’
Unge demonstrerer imod atomvåben under en påskemarch i 1987. Påskemarcher blev arrangeret af vestlige fredsbevægelser under og efter Den Kolde Krig. Den første serie af marcher var i 1960’erne, og den anden var efter NATO’s dobbeltbeslutning i 1979.
	 
28. juni 2011

Kjeld Olesen: Præmis for koldkrigs-kritik er forfejlet

Koldkrigsforsker Bent Jensen mener at kunne dokumentere, at påvirkning fra Sovjet var med til at få de danske socialdemokrater til at skifte holdning i sikkerhedspolitikken i 80'erne og grundlægge fodnotepolitikken. Men ifølge tidligere S-udenrigsminister Kjeld Olesen skete det allerede i sluthalvfjerdserne
Da Anker Jørgensen dannede en ren S-regering, og Kjeld Olesen (t.v.) blev udenrigsminister, eksploderede debatten om atombevæbningen i Europa specielt i den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Nyhed
15. januar 2011

Til afdansningsbal hos koldkrigsforskerne

Professor Bent Jensens koldkrigsforskningscenter lukker og slukker, selv om værket på tusind sider om sovjetisk påvirkning af meningsdannelsen i Danmark under den kolde krig først kommer om et halvt år
Interview
4. april 2008

Man kan ikke brokke sig over en standardrøvtur

Offentligheden har altid forsøgt at karakterisere sociologen Henrik Dahl som en hybrid mellem en videnskabsmand og en stand-up comedian
Seriøsitet. Jeg bliver irriteret på kolleger, der kommer med påstande om, at det, jeg laver, er useriøst. Casper Christensen er ikke useriøs; det er en filminstruktør, der laver mainstreamfilm heller ikke. Det er useriøst ikke at tage sit arbejde alvorligt eller udgive sit arbejde for at være andet, end det er, siger Henrik Dahl om den kritik, der ofte rammer hans person og hans arbejde.
Baggrund
26. marts 2008

Fortidens Spøgelser: Sovjetspion eller 'bare en slags politiker forklædt som journalist'

Ifølge fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var Informations sikkerhedspolitiske medarbejder i 1970'erne og 80'erne, Jørgen Dragsdahl, ikke på sovjets lønningsliste, som han er beskyldt for bl.a. i Jyllands-Posten
Palæstinatørklæder og parkacoats - jo jo, uniformen var på plads, når DKP-s fredstilhængere demonstrerede for sovjetparolen: Norden som atomvåbenfri zone (på billedet). Men hvad så når Informations Jørgen Dragsdahl (nederst) skrev artikler, der støttede samme mål? Var han så sovjetisk indflydelsesagent?
17. januar 2008

Bognyt

Uffe Ellemann-Jensen får Gyldendals faglitterære pris, Børnelitteraturfestival i London, italiensk digter-vendetta, Kenneth Branagh er Kurt Wallander, National Book Critics offentliggør nomineringer og Sean O'Brien vinder T.S. Eliotprisen 2007
Uffe Ellemann-Jensen får Gyldendals faglitterære pris, Børnelitteraturfestival i London, italiensk digter-vendetta, Kenneth Branagh er Kurt Wallander, National Book Critics offentliggør nomineringer og Sean O'Brien vinder T.S. Eliotprisen 2007

Sider

  • Kommentar
    19. februar 2014

    1980’ernes råb: ’Ikke mere kold krig’

    Diskussionen om de danske fodnoter i NATO-politikken, foranlediget af professor Bent Jensens bogværk om Den Kolde Krig, overser, at fodnoterne afspejlede et folkeligt krav – især fra unge: ’Nu må det være slut med angsten for kernevåben’
    Unge demonstrerer imod atomvåben under en påskemarch i 1987. Påskemarcher blev arrangeret af vestlige fredsbevægelser under og efter Den Kolde Krig. Den første serie af marcher var i 1960’erne, og den anden var efter NATO’s dobbeltbeslutning i 1979.
	 
  • Leder
    24. oktober 2017

    Bag fodnotepolitikken gemte sig en drøm om at gøre verden sikker uden at købe endnu flere våben

    Er det nødvendigvis fædrelandsskadelig virksomhed at spørge, om der dog ikke er andre veje til sikkerhed end flere våben, som der i forvejen er en overflod af? Er der en forsømt vej til ’Forandring gennem tilnærmelse’?
    Fodnoteforløbet endte – uventet – med, at den nye sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov (t.v.) sammen med USA's præsident Ronald Reagan i 1987 forhandlede alle europæiske mellemdistanceraketter væk. 
  • 2. juli 2005

    Hvad fodnoterne gjorde ved dansk politik

    1980'ernes politiske kamp om dansk sikkerhedspolitik førte til en gensidig forflygtigelse af det parlamentariske ansvar, der savner sidestykke i nyere dansk historie
  • Nyhed
    23. oktober 2017

    Doktorafhandling giver ny forklaring på fodnotepolitikken i 1980’erne

    Ifølge ny doktorafhandling var den vesttyske ekskansler og helteskikkelse Willy Brandt som formand for Socialistisk Internationale inspirationen bag de danske socialdemokraters fodnotepolitik, der i 1980’erne bragte Poul Schlüters borgerlige regeringer i mindretal
    Den danske statsminister Anker Jørgensen (S) nærede beundring for den socialdemokratiske tyske ekskansler Willy Brandt og delte Brandts fortvivlelse over, at Den Kolde Krig atter blussede op fra midten af 1970’erne. Også Anker Jørgensen ville bryde oprustningens onde cirkel. Her har Anker Jørgensen inviteret Willy Brandt med ud at se med DSB i 1979.
  • 22. april 1999

    Militær magt er OK

    1990'ernes udenrigspolitik med mere brug af militær magt passer fint til Det Radikale Venstre, mener partitoppen. Man har opgivet den stormagtskritiske linje, mener historiker Antimilitarisme I Det Radikale Venstres principprogram rimer radikal på international retsorden og afsmag for militær magt...
  • Interview
    3. marts 2014

    Danmark var for vigtig for NATO

    Selv om fodnotepolitikken var problematisk, risikerede Danmark aldrig at blive smidt ud af NATO, som historieprofessor Bent Jensen ellers mener. Dertil var Danmarks geografiske placering for vigtig, vurderer historiker Peer Henrik Hansen