Emne

følelser

Hvornår er det lige, man taler med andre om sit forhold til sin far? Jeg gør aldrig

Det kan lyde fjollet med en mandegruppe. Man tænker uvilkårligt på Carl-Mar Møller og hans mantra om, at »Pik er Gud«. Men da jeg for nylig gæstede en af slagsen, gav det god mening

Pludselig kunne man mærke Kristian Jensen

Mange siger, at de ’godt gad drikke en fadøl med Lars Løkke’, men det er vigtigt at skelne mellem forloren folkelighed og autenticitet. Personligt vil jeg hellere drikke en med Kristian Jensen. Og høre Volbeat til

»Det eneste, der i virkeligheden forbinder os, er, når vi er i stand til at genkende følelser hos hinanden.«

I programmerne Min Lille Hassan og Den Anden Time på Radio24syv har Hassan Preisler mange gange fået sine gæster til at græde. Mændene græder oftest, når de bliver rost, og kvinderne græder i raseri, når de bliver krænket. Men al gråden handler om kærlighed, siger han

Sporløs-vært: »Vi er så privilegerede at lave et program, der handler om ægte følelser, så vi behøver ikke dyrke gråden, den kommer af sig selv«

Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten

»Jeg lavede meget musik, som blev droppet, fordi den var for trist«

Da komponisten Signe Lykke skrev musik til dokumentarfilmen ’Den nat vi faldt’ om en kvinde, der mister sin mand, og den sorg, hun gennemgår, var ambitionen ikke at manipulere nogen til at græde, men derimod at åbne op for et bredere spektrum af følelser

»Alle mine egne forliste kærlighedsforhold kommer for et øjeblik helt op til overfladen og dirrer«

Hvad får os til at græde, spørger vi i en lille serie. Guldlofter, ådselædere, venetiansk silkevelour og en spæd norsk stemme fik tårerne frem hos avisens kunstredaktør forrige år i Venedig …

Hvorfor er der mennesker, der ikke græder, og hvorfor græder vestlige kvinder mere end mænd?

Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd

Katinka: »Det er et stort ansvar at få folk til at græde«

Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard har svært ved at vænne sig til, at der nogle gange er folk, der græder, når hun og hendes band Katinka spiller koncert. Også selv om hun selv har det godt med at græde til musik og generelt har høje tanker om, hvad melankolien kan

»Der skal skiftevis komme noget let, noget sjovt, noget eftertænksomt og noget, man kan græde til. Tænk på det som musik«

Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang

’Sadvertising’ får hele verden til at græde

Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer

Sider

Mest læste

  1. Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
  2. Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
  3. Mange siger, at de ’godt gad drikke en fadøl med Lars Løkke’, men det er vigtigt at skelne mellem forloren folkelighed og autenticitet. Personligt vil jeg hellere drikke en med Kristian Jensen. Og høre Volbeat til
  4. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  5. Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  6. Når uddannelsesministeren får kendte mennesker til at dele ud af deres personlige nederlag, er det kun med til at styrke den perfekthedskultur, han ønsker at bekæmpe. Hvis man vil perfekthedskulturen til livs, må man først lære de unge mennesker, at deres følelser af nederlag er relativt ubetydelige
  7. Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang
  8. Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer