I løbet af de seneste tre-fire år er nye danske ungdomsdramaserier begyndt at skyde op som aldrig før. Komediegenren har ikke længere monopol på at skildre ungdommelig forvirring, narcissisme og liderlighed. Disse følelser har ærespladsen i den nye danske ungdomsserie
Det igangværende boom af danske ungdomsserier er en god nyhed. Både fordi dramatiske nærportrætter af ungforvirrede mennesker er et godt sted at starte, hvis man vil tale alvorligt og sjovt om følelser, og fordi serierne er så forskellige, som de er
Fransk filosof retter i ny bog blikket mod de myter, der former vores grundlæggende forestillinger om politik. Selv om der ikke er mange nye indsigter at hente, er bogen alligevel en fin påmindelse om, at politik ikke ene og alene handler om rationelle argumenter
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det den ene halvdel af en ulykkelig affære, der spørger, hvordan hun skal håndtere, at han gerne vil tilbage til sin kæreste
Det kan lyde fjollet med en mandegruppe. Man tænker uvilkårligt på Carl-Mar Møller og hans mantra om, at »Pik er Gud«. Men da jeg for nylig gæstede en af slagsen, gav det god mening
Mange siger, at de ’godt gad drikke en fadøl med Lars Løkke’, men det er vigtigt at skelne mellem forloren folkelighed og autenticitet. Personligt vil jeg hellere drikke en med Kristian Jensen. Og høre Volbeat til
I programmerne Min Lille Hassan og Den Anden Time på Radio24syv har Hassan Preisler mange gange fået sine gæster til at græde. Mændene græder oftest, når de bliver rost, og kvinderne græder i raseri, når de bliver krænket. Men al gråden handler om kærlighed, siger han
Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
Da komponisten Signe Lykke skrev musik til dokumentarfilmen ’Den nat vi faldt’ om en kvinde, der mister sin mand, og den sorg, hun gennemgår, var ambitionen ikke at manipulere nogen til at græde, men derimod at åbne op for et bredere spektrum af følelser
Hvad får os til at græde, spørger vi i en lille serie. Guldlofter, ådselædere, venetiansk silkevelour og en spæd norsk stemme fik tårerne frem hos avisens kunstredaktør forrige år i Venedig …
I løbet af de seneste tre-fire år er nye danske ungdomsdramaserier begyndt at skyde op som aldrig før. Komediegenren har ikke længere monopol på at skildre ungdommelig forvirring, narcissisme og liderlighed. Disse følelser har ærespladsen i den nye danske ungdomsserie
Det igangværende boom af danske ungdomsserier er en god nyhed. Både fordi dramatiske nærportrætter af ungforvirrede mennesker er et godt sted at starte, hvis man vil tale alvorligt og sjovt om følelser, og fordi serierne er så forskellige, som de er
Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang
Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
Når uddannelsesministeren får kendte mennesker til at dele ud af deres personlige nederlag, er det kun med til at styrke den perfekthedskultur, han ønsker at bekæmpe. Hvis man vil perfekthedskulturen til livs, må man først lære de unge mennesker, at deres følelser af nederlag er relativt ubetydelige
