Emne

følelser

»Jeg synes, det stærkeste er, når man prøver på ikke at græde. Det er Trine Dyrholm virkelig god til«

Når tårerne virkelig skal trille, dykker skuespillerinden Julie Christiansen ned i sine mørkeste stunder og tager følelserne med ind i rollen. Hun bryder sig ikke om skuespillere, der bare græder for at græde, men beundrer Trine Dyrholm for hendes evne til at holde tårerne tilbage

Ingen børn græder som Sinéad O’Connor: Analyser af seks af kulturens grædetyper

Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning

De græder gennem litteraturhistorien fra Homer til Helle Helle

Mennesker har altid grædt, men ikke altid over det samme eller på samme måde. En litteraturhistorisk overflyvning viser, hvordan gråd er blevet skildret og forstået gennem tiden
Gråd er guld

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

Buddhismen er en måde at bekæmpe følelsers negative indflydelse på vores liv

Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg

Nu skal selv fejl være perfekte

Når uddannelsesministeren får kendte mennesker til at dele ud af deres personlige nederlag, er det kun med til at styrke den perfekthedskultur, han ønsker at bekæmpe. Hvis man vil perfekthedskulturen til livs, må man først lære de unge mennesker, at deres følelser af nederlag er relativt ubetydelige

Brevkassen: Skal jeg skrue op for følelserne?

Jeg er ikke en særligt følelsesladet person. Jeg har da følelser, men jeg foretrækker at forholde mig rationelt. Faktisk synes jeg, at store følelsesudbrud er lidt pinlige. Min kæreste er lige omvendt

Julekalender: Jeg skammer mig over, at jeg ikke har et mere oprørsk sind

Journalist Lærke Cramon lever et liv uden store følelsesmæssige udsving. Det har sine fordele ikke at føle livet så stærkt, men hun er begyndt at synes, det er slapt af hende, at hun ikke tager større del i verden

Elena Ferrante: Jeg tror ikke på folk, der bedyrer, at de ikke er jaloux anlagt

Vi har alle været der – ikke nødvendigvis i kæresteforhold, men i ethvert slags forhold: Jalousi kan optræde overalt

Sms’er gør livet nemmere for de dovne og feje, men afstanden mellem os er blevet større

Med sms’erne fik vi et nyt sprog, men vi er også sluppet for at tage besværet med at være i andre menneskers selskab på godt og ondt. Overfladiske relationer trives i sms’ernes ensrettede form

Sider

Mest læste

  1. Mange siger, at de ’godt gad drikke en fadøl med Lars Løkke’, men det er vigtigt at skelne mellem forloren folkelighed og autenticitet. Personligt vil jeg hellere drikke en med Kristian Jensen. Og høre Volbeat til
  2. Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
  3. Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  4. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  5. Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
  6. Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
  7. Det er ikke oppe i tiden at være vred. Det er oppe i tiden at holde den gode tone, at kommunikere anerkendende, at konfliktnedtrappe og række hånden frem. Tabere angriber, vindere forhandler. Kald mig bare en taber!
  8. Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang