Emne

følelser

»Jeg lavede meget musik, som blev droppet, fordi den var for trist«

Da komponisten Signe Lykke skrev musik til dokumentarfilmen ’Den nat vi faldt’ om en kvinde, der mister sin mand, og den sorg, hun gennemgår, var ambitionen ikke at manipulere nogen til at græde, men derimod at åbne op for et bredere spektrum af følelser

»Alle mine egne forliste kærlighedsforhold kommer for et øjeblik helt op til overfladen og dirrer«

Hvad får os til at græde, spørger vi i en lille serie. Guldlofter, ådselædere, venetiansk silkevelour og en spæd norsk stemme fik tårerne frem hos avisens kunstredaktør forrige år i Venedig …

Hvorfor er der mennesker, der ikke græder, og hvorfor græder vestlige kvinder mere end mænd?

Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd

Katinka: »Det er et stort ansvar at få folk til at græde«

Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard har svært ved at vænne sig til, at der nogle gange er folk, der græder, når hun og hendes band Katinka spiller koncert. Også selv om hun selv har det godt med at græde til musik og generelt har høje tanker om, hvad melankolien kan

»Der skal skiftevis komme noget let, noget sjovt, noget eftertænksomt og noget, man kan græde til. Tænk på det som musik«

Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang

’Sadvertising’ får hele verden til at græde

Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer

De underkendte følelser

Neuroforsker Antonio Damasio vil rehabilitere følelserne i kulturbiologien

»Jeg synes, det stærkeste er, når man prøver på ikke at græde. Det er Trine Dyrholm virkelig god til«

Når tårerne virkelig skal trille, dykker skuespillerinden Julie Christiansen ned i sine mørkeste stunder og tager følelserne med ind i rollen. Hun bryder sig ikke om skuespillere, der bare græder for at græde, men beundrer Trine Dyrholm for hendes evne til at holde tårerne tilbage

Ingen børn græder som Sinéad O’Connor: Analyser af seks af kulturens grædetyper

Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning

De græder gennem litteraturhistorien fra Homer til Helle Helle

Mennesker har altid grædt, men ikke altid over det samme eller på samme måde. En litteraturhistorisk overflyvning viser, hvordan gråd er blevet skildret og forstået gennem tiden

Sider

Mest læste

  1. Der er langt mere på spil i diskussionen mellem troende og vantro end golde argumenter. Følelsernes vigtighed som historisk og kulturel forudsætning optrevles eminent i en ny bog af den prisbelønnede religionsprofessor Alec Ryrie
  2. Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
  3. Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  4. Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
  5. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  6. Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
  7. Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
  8. Det er ikke oppe i tiden at være vred. Det er oppe i tiden at holde den gode tone, at kommunikere anerkendende, at konfliktnedtrappe og række hånden frem. Tabere angriber, vindere forhandler. Kald mig bare en taber!