Emne

følelser

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser

’Følelser er det bedste kompas til at træffe politiske beslutninger’

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek mener, at følelser er hele grundlaget for at gå ind i politik. Ifølge ham er hverdagserfaringer et vigtigere pejlemærke end ekspertviden i den politiske debat

’Selvfølgelig skal politikerne være informerede. Sådan kvalificeres beslutninger’

De Radikales uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, kritiserer Dansk Folkepartis gruppeformand for at være populistisk, når han vil have flere følelser og mindre viden i politik

Peter Skaarup om alternative sandheder og det postfaktuelle samfund: Følelser er vigtigere end viden i politik

Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup

Når staten styres af følelser, føler borgeren angst

Følelserne har det problem, at de kan blusse op og brænde for de forkerte sager. Klassikerne siger, at mennesket ikke er til at regne med, og magthaverne heller ikke. Men kampen for at reagere rationelt på trusler og chok, er det eneste håb, vi har imod vores egen voldelige natur

De rene og skære følelser

I min søn ser jeg de reneste følelser, og jeg kan ikke lade være med at glo på dem. Det er så fascinerende. Kærlighed er så fascinerende. Had er. Han har ikke lært at pakke tingene ind endnu, han har ikke lært at gemme sig

Ikke et pyntesmykke

Tirsdag tonede Yahya Hassan frem på TV 2 News for at tale om sin ekskludering fra Nationalpartiet. Tre et halvt minut senere udvandrede han fra studiet i vrede: »Jeg har ikke mere at snakke med jer om,« sagde han

Menneskeligheden skal med i skole

Uddannelsessystemet underminerer vores iboende evner til at forstå os selv, hinanden og verden, mener to prominente amerikanske intellektuelle. Sammen med en dansk forsker arbejder de med at udbrede en ny tilgang til uddannelse, der kan ruste børnene til en fremtid præget af komplekse sociale og klimamæssige problemer

'Selv sympati er ikke altid uskyldigt'

Ugens hidsige facebookdebat handlede ikke bare om, hvilket flag vi bør svøbe vores profilbilleder i, men om noget langt mere grundlæggende. Den handlede om, hvilken rolle følelser bør spille i den politiske offentlighed, siger socialpsykolog Johannes Lang

Fornuft og følelser i flygtningedebatten

Linjerne er trukket skarpt op i flygtningedebatten. De blødsødne humanister er naive som børn, lyder kritikken fra de såkaldte realister. Men i mange tilfælde er der faktisk mere fornuft i de argumenter, som bygger på følelser, mens den realistiske tilgang ikke holder til et nærmere eftersyn

Sider

Mest læste

  1. Mange siger, at de ’godt gad drikke en fadøl med Lars Løkke’, men det er vigtigt at skelne mellem forloren folkelighed og autenticitet. Personligt vil jeg hellere drikke en med Kristian Jensen. Og høre Volbeat til
  2. Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
  3. Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  4. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  5. Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
  6. Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
  7. Det er ikke oppe i tiden at være vred. Det er oppe i tiden at holde den gode tone, at kommunikere anerkendende, at konfliktnedtrappe og række hånden frem. Tabere angriber, vindere forhandler. Kald mig bare en taber!
  8. Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang