Emne

følelser

Interview
3. maj 2019

Katinka: »Det er et stort ansvar at få folk til at græde«

Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard har svært ved at vænne sig til, at der nogle gange er folk, der græder, når hun og hendes band Katinka spiller koncert. Også selv om hun selv har det godt med at græde til musik og generelt har høje tanker om, hvad melankolien kan
’Det er hårdt at se folk græde til mine koncerter. Der er sådan en sårbarhed ved at græde, og jeg er bange for, at jeg ikke kan følge det til dørs, og at de bare bliver ved med at være kede af det.’ Sangerinden Katinka om sit forhold til gråd.
Interview
30. april 2019

»Der skal skiftevis komme noget let, noget sjovt, noget eftertænksomt og noget, man kan græde til. Tænk på det som musik«

Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang
Dorrit og Jan møder Rikke. Det var Rikkes oldefar, der sejlede Jan til Sverige under Anden Verdenskrig.
Feature
30. april 2019

’Sadvertising’ får hele verden til at græde

Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
Anmeldelse
27. april 2019

De underkendte følelser

Neuroforsker Antonio Damasio vil rehabilitere følelserne i kulturbiologien
Interview
26. april 2019

»Jeg synes, det stærkeste er, når man prøver på ikke at græde. Det er Trine Dyrholm virkelig god til«

Når tårerne virkelig skal trille, dykker skuespillerinden Julie Christiansen ned i sine mørkeste stunder og tager følelserne med ind i rollen. Hun bryder sig ikke om skuespillere, der bare græder for at græde, men beundrer Trine Dyrholm for hendes evne til at holde tårerne tilbage
Julie Christiansen og Sebastian Jessen i filmen ’Mens vi lever’.
Fakta
26. april 2019

De græder gennem litteraturhistorien fra Homer til Helle Helle

Mennesker har altid grædt, men ikke altid over det samme eller på samme måde. En litteraturhistorisk overflyvning viser, hvordan gråd er blevet skildret og forstået gennem tiden
Achilleus bryder ud i heroisk gråd, da han finder ud af, at hans bedste ven er faldet i kamp.
Analyse
26. april 2019

Ingen børn græder som Sinéad O’Connor: Analyser af seks af kulturens grædetyper

Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
Feature
26. april 2019

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
Kronik
5. april 2019

Buddhismen er en måde at bekæmpe følelsers negative indflydelse på vores liv

Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
Vi forbinder måske umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men er det ikke blot et forbigående modefænomen, der er skabt af Dalai Lama-effekten og en smart, kommercielt drevet mindfulnesskultur?
Klumme
28. februar 2019

Nu skal selv fejl være perfekte

Når uddannelsesministeren får kendte mennesker til at dele ud af deres personlige nederlag, er det kun med til at styrke den perfekthedskultur, han ønsker at bekæmpe. Hvis man vil perfekthedskulturen til livs, må man først lære de unge mennesker, at deres følelser af nederlag er relativt ubetydelige
Perfekthedskulturen reduceres ikke, når uddannelsesministeren, Tommy Ahlers(V), får kendte mennekser til at dele deres personlige nederlag. Derimod styrkes den. 

Sider

  • Leder
    30. september 2022

    Tobias Rahim viser vejen mod et nyt maskulinitetsideal

    Populærkulturen leverer på godt og ondt roller, som vi spejler os i. Og hvis unge mænd og drenge skal stå ved deres egen skrøbelighed, er det vigtigt, at der findes kunstnere som Tobias Rahim, som går forrest og viser, at den slags ikke bør gemmes væk eller afvises som umandigt
    Selvfølgelig græder drenge og mænd, men med Tobias Rahim har navnlig de unge også fået et mainstreamikon, som de kan se sig selv i.
  • Kronik
    5. april 2019

    Buddhismen er en måde at bekæmpe følelsers negative indflydelse på vores liv

    Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
    Vi forbinder måske umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men er det ikke blot et forbigående modefænomen, der er skabt af Dalai Lama-effekten og en smart, kommercielt drevet mindfulnesskultur?
  • Feature
    30. april 2019

    ’Sadvertising’ får hele verden til at græde

    Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
    Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
  • Feature
    3. maj 2019

    Hvorfor græder vi egentlig?

    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  • Interview
    30. april 2019

    »Der skal skiftevis komme noget let, noget sjovt, noget eftertænksomt og noget, man kan græde til. Tænk på det som musik«

    Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang
    Dorrit og Jan møder Rikke. Det var Rikkes oldefar, der sejlede Jan til Sverige under Anden Verdenskrig.
  • Essay
    31. august 2018

    Vi er en lille smule jaloux alle sammen

    Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt
    Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt
  • Anmeldelse
    3. marts 2022

    Benedict Cumberbatch er perfekt i rollen som forfjamsket geni og historisk katteelsker

    Man skal orke, at filmen ’The Electrical Life of Louis Wain’ – der handler om englænderen, der i Victoriatiden gjorde katte populære som kæledyr – anstrenger sig så meget for at være sød, som den gør. Men man kan ikke tage fra den, at den er meget gennemført
    Man skal orke, at filmen ’The Electrical Life of Louis Wain’ – der handler om englænderen, der i Victoriatiden gjorde katte populære som kæledyr – anstrenger sig så meget for at være sød, som den gør. Men man kan ikke tage fra den, at den er meget gennemført
  • Interview
    7. august 2017

    Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

    Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
    Ifølge professor David Budtz Pedersen får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.