Menu
Log ind

Emne

første Verdenskrig

Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?

2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige
Af historiens mange meningsløse massemyrderier var Første Verdenskrig et af de største, og der er grund til at mindes, hvor galt det kan gå, når politikerne lader generalerne tage over. Foto: Scanpix

Frivillig i verdenskrigens blodbad

’Jeg kan ikke nægte, at krig er noget anderledes, end jeg havde ventet det’. Feltpostbreve fra seks frivillige hos de allierede under Første Verdenskrig bekræfter krigens gru, men antyder også en anderledes kampgejst end hos de tvangsudskrevne nordslesvigere

Hundrede år uden for Sverige

100 år er gået, og jeg bliver ved med at suge næring af min svenske forbindelse
Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig

Soldater-kammerater

Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig
Afvisning. Dr. Thomas Weber stykker i sin nye bog, ’Hitlers Første Verdenskrig’, et billede sammen, der ikke stemmer overens med den myte omkring Hitler og Regiment List, som Hitler selv lagde grunden til i ’Mein Kampf’.

Baglandssvinet Hitler

Indblik: Ny biografi udfordrer den opfattelse, at oplevelserne i Første Verdenskrig gjorde Hitler til den, han var, og Tyskland modtageligt for ham. Nyfundne papirer fra Regiment List viser, at soldaterkammeraterne ikke blev radikaliseret af krigen – tværtimod. Hitler reduceres til en enspænder, der via tilfældigheder kom til magten
‘Vi vil have Far ud af Fængslet’, stod der på det banner, som familiemedlemmer til fængslede syndikalister bar frem den første maj 1919. At anholde lederne af de revolutionære bevægelser var en flittigt anvendt metode for Statspolitiet. Den var også effektiv, for som inspektør Tage-Jensen fra Statspolitiet skrev i maj 1922, så var konsekvensen af den slags anholdelser, at agitationen ophørte.

Den Røde Garde og de oprørske flygtninge

En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt
Ifølge politiinspektør Sigurd Tage-Jensens optegnelser overdragede forfatteren og kommunisten Martin Andersen Nexø i december 1919 indsmuglede dokumenter til den russiske Maksim Litwinoff. I ’Blæksprutten’ årgang 1931 ses Andersen Nexø i sit hjem i Espergærde efter et ophold i Sovjet. På væggen hænger et billede af Litwinoff.

Den Røde Garde og Litwinoffs hemmelige kasse

Danmark blev centrum for verdenshistoriske forhandlinger, da den sovjetiske gesandt, Maksim Litwinoff, kom til København. Statspolitiet fulgte ham tæt og vidste alt om, at forfatteren Martin Andersen Nexø og andre danske revolutionære formidlede fordækte budskaber for den betydningsfulde russer
I søgelyset. Den kendte agitator Thøger Thøgersen – som her ses sammen med den revolutionære komuneskolelærerinde Marie Nielsen (tv) og en ukendt kvinde – var konstant i Statspolitiets søgelys. Men da Thøgersen og Nielsen indlogerede sig på Det Ny Missionshotel i Odense i 1922, havde en lyttende betjent i naboværelset svært ved at fatte, hvad der blev sagt, fordi de revolutionære talte i munden på hinanden.

Politiinspektørens hemmelige meddelere

Inspektør Tage-Jensen fra Statspolitiet havde flere meddelere, der rapporterede fra inderkredsen af den yderste venstrefløj i årene efter Første Verdenskrig. Særlig ét fremtrædende medlem af Den Røde Garde synes at have spillet dobbeltspil
Klassiker. Ernst Jüngers frontberetning fra Første Verdenskrig, ’In Stahlgewittern’, blev første gang udsendt i 1920 og er siden blevet omskrevet og betydeligt udvidet i flere omgange. Nu er den udkommet på dansk.

Det pibende sus af et projektil

En af verdenslitteraturens vigtigste bøger om krig foreligger nu endelig på dansk
Var det kejser Wilhelm II's afvigende seksuelle præferencer, der fik ham til at forvise nære venner fra hoffet?

Ny bog graver i gammelt smuds: Var kejser Wilhelm bøsse?

Sider

Mest læste

  1. SS-soldatens 60 år lange tilløb til at fortælle
    "Vil I se tatoveringen," spørger Wilhelm Roes og begynder at tage skjorten af. På indersiden af venstre overarm står det lille blå B. Hans blodtype, stemplet ind i huden af en SS-læge for 63 år siden...
  2. Mussolinis krop
    Mens hele verden overvejer, hvor og hvordan tyrannen Augusto Pinochet skal stilles for en domstol, så har den italienske historiker Sergio Luzzato udsendt en bog om det klassiske tyranmord på Mussolini og ophængning af hans døde krop i 1945 Den 29...
  3. ’Dengang jeg drog afsted’ - sangen der vandt krigen
    150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen
  4. Osmannerrigets langvarige opløsning
    I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  5. Krigens beskidte våben
    Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  6. Danmark i 1000 år...
    I Danmark er identiteten mellem sprog, folk, politisk nation, kirke og stat blevet så ‘naturlig’ at man ikke kan acceptere forskelle
  7. En stor tidsalders sidste timer
    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
  8. Hævn, idealer og blodige interesser: Den overbebyrdede fred, der skabte det 20. århundrede – og endnu mere krig
    Versaillestraktaten er indbegrebet af, hvordan man kan vinde en krig uden at vinde freden. Men ved at fokusere på Tyskland og Frankrig overser vi den enorme globale betydning af Pariserkonferencen, der begyndte den 18. januar 1919. Med tårnhøje idealer om national selvbestemmelse og benhårde interesser fra Vestens side markerer den overgangen til verden og dens problemer af i dag, mener tysk historieprofessor bag det roste storværk ’Den overbebyrdede fred’