Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

første Verdenskrig

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Anmeldelse
7. februar 2014

Krigen der ikke måtte ske

Her i 100-året for Første Verdenskrigs udbrud har der aldrig været stærkere bestræbelser på at komme med nye forklaringer på denne urkatastrofe i europæisk historie. To nye bøger søger henholdsvis at så tvivl om, hvorvidt Tyskland var skyld i krigen, mens en anden er et enestående pacifistisk manifest og en af de mest rystende bøger, der nogensinde er skrevet om krigen
Alene i Frankrig mistede hver anden unge mand livet under Første Verdenskrig. To nye bøger giver hver deres bud på, hvem der bærer ansvaret for den europæiske katastrofe. Foto: Scanpix
Interview
18. januar 2014

Generalerne udkæmpede fortidens krige

1914 er år nul i en lang krisepræget periode for Europa, som først sluttede med Berlin-murens fald, siger forfatteren Adam Hochschild. I sin bog ’Aldrig mere krig’ vurderer han, at Første Verdenskrig måske kunne have været undgået, hvis folk havde frygtet krigen så intenst, som vi siden lærte at frygte atombomben
Hilsen fra fronten. »Et originalfoto fra slagmarken – Fra vore soldaters hverdag. En pause i skyttegraven.« Sådan lyder teksten på dette udaterede tyske propagandapostkort fra krigen, som endte med koste 10 millioner mennesker livet. Foto: Scanpix
Baggrund
11. januar 2014

Europa gik ikke bevidstløst i krig

Den britiske historiker Hew Strachan kiggede forbi Information for at fortælle, hvorfor tesen om, at tyskerne var skyld i Første Verdenskrig, er forkert, og at der skulle være en direkte sammenhæng mellem Første og Anden Verdenskrig grundlæggende er forkert
Intet søvngængeri. Jeg er unig i tesen om, at Europa bevidstløst gik i krig; det var det internationale samfund, der brød sammen. I 1914 var der mange, som vidste besked om, hvad der foregik og var under opsejling, forklarede Hew Strachan (t.h.) ved læsermødet på Information.
International kommentar
31. december 2013

Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?

2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige
Anmeldelse
15. november 2013

Frivillig i verdenskrigens blodbad

’Jeg kan ikke nægte, at krig er noget anderledes, end jeg havde ventet det’. Feltpostbreve fra seks frivillige hos de allierede under Første Verdenskrig bekræfter krigens gru, men antyder også en anderledes kampgejst end hos de tvangsudskrevne nordslesvigere
Af historiens mange meningsløse massemyrderier var Første Verdenskrig et af de største, og der er grund til at mindes, hvor galt det kan gå, når politikerne lader generalerne tage over. Foto: Scanpix
Kommentar
9. januar 2013

Hundrede år uden for Sverige

100 år er gået, og jeg bliver ved med at suge næring af min svenske forbindelse
Anmeldelse
23. november 2012

Soldater-kammerater

Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig
Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig
Analyse
16. november 2012

Baglandssvinet Hitler

Indblik: Ny biografi udfordrer den opfattelse, at oplevelserne i Første Verdenskrig gjorde Hitler til den, han var, og Tyskland modtageligt for ham. Nyfundne papirer fra Regiment List viser, at soldaterkammeraterne ikke blev radikaliseret af krigen – tværtimod. Hitler reduceres til en enspænder, der via tilfældigheder kom til magten
Afvisning. Dr. Thomas Weber stykker i sin nye bog, ’Hitlers Første Verdenskrig’, et billede sammen, der ikke stemmer overens med den myte omkring Hitler og Regiment List, som Hitler selv lagde grunden til i ’Mein Kampf’.
Baggrund
19. juli 2012

Den Røde Garde og de oprørske flygtninge

En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt
‘Vi vil have Far ud af Fængslet’, stod der på det banner, som familiemedlemmer til fængslede syndikalister bar frem den første maj 1919. At anholde lederne af de revolutionære bevægelser var en flittigt anvendt metode for Statspolitiet. Den var også effektiv, for som inspektør Tage-Jensen fra Statspolitiet skrev i maj 1922, så var konsekvensen af den slags anholdelser, at agitationen ophørte.
Baggrund
17. juli 2012

Den Røde Garde og Litwinoffs hemmelige kasse

Danmark blev centrum for verdenshistoriske forhandlinger, da den sovjetiske gesandt, Maksim Litwinoff, kom til København. Statspolitiet fulgte ham tæt og vidste alt om, at forfatteren Martin Andersen Nexø og andre danske revolutionære formidlede fordækte budskaber for den betydningsfulde russer
Ifølge politiinspektør Sigurd Tage-Jensens optegnelser overdragede forfatteren og kommunisten Martin Andersen Nexø i december 1919 indsmuglede dokumenter til den russiske Maksim Litwinoff. I ’Blæksprutten’ årgang 1931 ses Andersen Nexø i sit hjem i Espergærde efter et ophold i Sovjet. På væggen hænger et billede af Litwinoff.

Sider

  • 16. november 2001

    Kloge ord fra verdens tag

    P1’s synsfelt viser verden i al sin forskellighed
  • 22. marts 2003

    Krigens beskidte våben

    Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  • Feature
    10. juli 2008

    Natten med sine børn, Søvn og Død

    Gravens mystik: Fra Vestre Kirkegård til Assistens Kirkegård og fra Søren Kierkegaard til 'Motorsavsmassakren'
  • 5. december 1998

    Mussolinis krop

    Mens hele verden overvejer, hvor og hvordan tyrannen Augusto Pinochet skal stilles for en domstol, så har den italienske historiker Sergio Luzzato udsendt en bog om det klassiske tyranmord på Mussolini og ophængning af hans døde krop i 1945 Den 29...
  • Baggrund
    21. februar 2014

    En stor tidsalders sidste timer

    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
    Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
  • 14. juli 2005

    Hvorfor hader de os så meget?

    Vesten har selv fostret den islamiske terrorisme, der sidste torsdag igen slap sin vrede løs mod os
  • Nyhed
    28. februar 2019

    Ny dokumentarfilm gør med 100 års forsinkelse chokket fra Første Verdenskrig levende

    Første Verdenskrig ændrede historiens gang for altid, men i dag er krigen og dens konsekvenser reduceret til et fjernt fortidsminde. Nu har instruktøren Peter Jackson vakt den glemte krig til live med en åbenbaring af en dokumentarfilm, som trækker krigen ud af historiebøgernes støvede univers og gør den relevant for et moderne publikum
    Selvom Første Verdenskrig ændrede historiens gang, har den længe stået i skyggen af Anden Verdenskrig. Peter Jackson har nu vakt den glemte krig til live i en ny dokumentarfilm.
  • Feature
    15. januar 2019

    100 år efter mordet på Rosa Luxemburg står hun stadig lige midt på den splittede venstrefløjs kampplads

    Revolutionær kommunist, glødende pacifist, ubøjelig demokrat: Det brutale mord på Rosa Luxemburg for præcis 100 år siden kastede en fatal skygge over Weimar-republikken. Kampen om hendes eftermæle udkæmpes stadig bittert på den splittede tyske venstrefløj
    Selv 100 år efter det brutale mord på Rosa Luxemburg er hun med sin demokratiske og revolutionære realpolitik ledestjerne for partiet Die Link, fortæller den ene af partiets to ledere, Katja Kipping, der her ses foran Luxemburgs grav sammen med den anden Die Linke-leder Bernd Riexinger. Men partiet vil ikke identificeres med optoget, der finder sted hver anden søndag i januar.