Emne

første Verdenskrig

Hvad hvis Tyskland havde vundet Første Verdenskrig?

2014 er hundredåret for Europas forsøg på at begå kollektivt selvmord. Når vi markerer jubilæet, bør vi se ud over de snævre nationale perspektiver – og her kan kontrafaktiske spekulationer være lærerige

Frivillig i verdenskrigens blodbad

’Jeg kan ikke nægte, at krig er noget anderledes, end jeg havde ventet det’. Feltpostbreve fra seks frivillige hos de allierede under Første Verdenskrig bekræfter krigens gru, men antyder også en anderledes kampgejst end hos de tvangsudskrevne nordslesvigere

Hundrede år uden for Sverige

100 år er gået, og jeg bliver ved med at suge næring af min svenske forbindelse

Soldater-kammerater

Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig

Baglandssvinet Hitler

Indblik: Ny biografi udfordrer den opfattelse, at oplevelserne i Første Verdenskrig gjorde Hitler til den, han var, og Tyskland modtageligt for ham. Nyfundne papirer fra Regiment List viser, at soldaterkammeraterne ikke blev radikaliseret af krigen – tværtimod. Hitler reduceres til en enspænder, der via tilfældigheder kom til magten

Den Røde Garde og de oprørske flygtninge

En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt

Den Røde Garde og Litwinoffs hemmelige kasse

Danmark blev centrum for verdenshistoriske forhandlinger, da den sovjetiske gesandt, Maksim Litwinoff, kom til København. Statspolitiet fulgte ham tæt og vidste alt om, at forfatteren Martin Andersen Nexø og andre danske revolutionære formidlede fordækte budskaber for den betydningsfulde russer

Politiinspektørens hemmelige meddelere

Inspektør Tage-Jensen fra Statspolitiet havde flere meddelere, der rapporterede fra inderkredsen af den yderste venstrefløj i årene efter Første Verdenskrig. Særlig ét fremtrædende medlem af Den Røde Garde synes at have spillet dobbeltspil

Det pibende sus af et projektil

En af verdenslitteraturens vigtigste bøger om krig foreligger nu endelig på dansk

Sider

Mest læste

  1. "Vil I se tatoveringen," spørger Wilhelm Roes og begynder at tage skjorten af. På indersiden af venstre overarm står det lille blå B. Hans blodtype, stemplet ind i huden af en SS-læge for 63 år siden...
  2. Mens hele verden overvejer, hvor og hvordan tyrannen Augusto Pinochet skal stilles for en domstol, så har den italienske historiker Sergio Luzzato udsendt en bog om det klassiske tyranmord på Mussolini og ophængning af hans døde krop i 1945 Den 29...
  3. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen
  4. I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  5. Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  6. I Danmark er identiteten mellem sprog, folk, politisk nation, kirke og stat blevet så ‘naturlig’ at man ikke kan acceptere forskelle
  7. Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
  8. Versaillestraktaten er indbegrebet af, hvordan man kan vinde en krig uden at vinde freden. Men ved at fokusere på Tyskland og Frankrig overser vi den enorme globale betydning af Pariserkonferencen, der begyndte den 18. januar 1919. Med tårnhøje idealer om national selvbestemmelse og benhårde interesser fra Vestens side markerer den overgangen til verden og dens problemer af i dag, mener tysk historieprofessor bag det roste storværk ’Den overbebyrdede fred’