Emne

første Verdenskrig

Vi vidste, tyskerne kom, vi havde bare bedt dem om at ringe først

Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog

Kremls mærkelige makkerskab

Er Putin og Medvedev ved at udvikle sig til hinandens rivaler - eller forfølger de det samme projekt fra hver sit udgangspunkt?

Død, dødskult og uvidenhed

Hvis der er noget af blivende værdi, som vi kan gøre for vores verden, vores land, vores gud eller vores børn, som kræver, at vi selv giver eller risikerer vores liv, så er der nødvendigvis næppe tale om en 'dødskult'

Lidt nyt under discokuglen

Skotterne i Franz Ferdinand forsøger at udvikle deres disco-rock, og det kommer til at flytte fødder. Men ikke på afgørende nye måder

Manden, der blev yngre

David Fincher hylder livet og kærligheden i sin seneste film, den både morsomme og bevægende 'Benjamin Buttons forunderlige liv'

Er det virkelig bare grådighed?

Der er ikke noget nyt under solen, tænk blot på Thorsen og Trads, på guldflippere og Klaus Riskær i 1980’erne og gullaschbaronerne under første verdenskrig

'Det hjalp ikke meget, at min køje var stoppet ud'

I 1958 aftjente Anker Bekker civil værnepligt i Kompedallejren. Men i stedet for at ligge i sin køje om natten besøgte Bekker i stedet en gift musiklærerinde inde i Viborg. Han blev opdaget og fik husarrest - og den gamle straf har i dag betydning for tuneserloven

The Big Red One (1980)

At Mark Hamill var andet og mere end rumspejderdrengen Luke Skywalker, beviste han i Samuel Fullers delvist selvbiografiske drama om Anden Verdenskrig

Den skinbarlige gru

Alban Bergs 'Wozzeck' i tilfredsstillende nyopsætning på Det Kongelige

Vi er gået fra en stat, der forhandler, til en stat, der intervenerer

Den danske velfærdsstat er bygget op omkring konsensus. Men siden 90'erne er beslutningerne i stigende grad blevet taget af en enerådig stat. Det er også en slags demokrati, mener professor Lars Bo Kaspersen, der har analyseret fænomenet i en ny bog

Sider

Mest læste

  1. Sam Mendes tager os med ned i skyttegravene, ud på slagmarken og ind i hovedet på to unge soldater under Første Verdenskrig i den filmteknisk mirakuløse, men også stærke og uafrystelige ’1917’
  2. I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  3. Det er ikke til at holde ud, at muslimske fundamentalister henter trumfer hjem på at kritisere USA
  4. Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  5. I Danmark er identiteten mellem sprog, folk, politisk nation, kirke og stat blevet så ‘naturlig’ at man ikke kan acceptere forskelle
  6. Det fungerede jo i Sønderjylland, hvorfor kan folk i Kosovo og Ukraine så ikke også stemme om, hvor de vil høre til? – kunne man spørge. Men så enkelt er det ikke
  7. Første Verdenskrig ændrede historiens gang for altid, men i dag er krigen og dens konsekvenser reduceret til et fjernt fortidsminde. Nu har instruktøren Peter Jackson vakt den glemte krig til live med en åbenbaring af en dokumentarfilm, som trækker krigen ud af historiebøgernes støvede univers og gør den relevant for et moderne publikum
  8. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen