Emne

første Verdenskrig

Overforpligtet

'Kejserlig overforpligtelse' er, hvad alle imperier før eller siden dør af. En stormagt skal kunne finansiere sine ambitioner. Ellers er den ikke længere en stormagt. Den amerikanske statsgæld er for tiden ved at passere 10.000.000.000.000 dollar

Et træk fra Putins hånd

Krigen i Georgien udspringer ikke af den lokale strid med sydosseterne, men af Ruslands genfundne stormagtsarrogance, og ville være kommet før eller siden

Alexandr Solsjenitsyn var en kontroversiel patriot og ildsjæl - til det sidste

Solsjenitsyn er den af de russiske Nobelpris-modtagere, der har fået størst politisk betydning, men ikke nær nok efter sin egen mening

Efter slaget

Det er ikke kun ved Normandiets kyster, man kan dyrke krigs-turismen. I Dybbøl finder vi for eksempel en del af svaret på, hvorfor danskerne opfatter sig selv som små og fredsommelige. Også nu hvor vi igen er en krigsførende nation, men stadig kalder militæret for forsvaret

Det polske comeback

Integrationshistorie. Efter Første Verdenskrig satte Danmark en stopper for indvandringen af polske roepiger. I dag har Lolland igen sendt bud efter hjælp, og i Nakskov er det polske læger, der holder liv i drømmen om de små sygehuse

Havfruer, kykloper og eutanasiofre

Berlins Medicinhistoriske Museum udstiller både naturens og menneskets grusomhed. Den sidste gør mest ondt

Ny splid om globaliseringen

Globaliseringskritikken har flyttet sig fra gadeaktioner til klummer i finansaviserne. Spørgsmålet i dag er ikke: 'Er du for eller imod globalisering?' - men: 'Hvad bør globaliseringens regler være?'

Natten med sine børn, Søvn og Død

Gravens mystik: Fra Vestre Kirkegård til Assistens Kirkegård og fra Søren Kierkegaard til 'Motorsavsmassakren'

Mesterværk om Danmarks dybeste traume

Fremragende fremstilling af den nationale katastrofe og slaget ved Dybbøl i 1864

Mesterlig dansk kvartetkunst

Kammermusikkens mest sublime manifestation er og bliver strygekvartetten: to violiner, en bratsch og en cello. Genrens kongerække indbefatter komponister som Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Brahms og Bartók, og en ny cd fra Dacapo giver anledning til at indlemme vores egen Per Nørgård i denne eksklusive kred.

Sider

Mest læste

  1. Sam Mendes tager os med ned i skyttegravene, ud på slagmarken og ind i hovedet på to unge soldater under Første Verdenskrig i den filmteknisk mirakuløse, men også stærke og uafrystelige ’1917’
  2. Gudrun og Lilly kom i ulykke med 27 års mellemrum. Senere blev den ene ulykke far til den anden. Og sådan er historien fuld af enlige mødre, stedfædre og sammenbragte børn Min storesøster var ikke min rigtige storesøster! Det gik op for mig mellem første og anden klasse, da jeg var på ferie hos mormor og morfar i Hejnsvig...
  3. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen
  4. Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  5. Første Verdenskrig ændrede historiens gang for altid, men i dag er krigen og dens konsekvenser reduceret til et fjernt fortidsminde. Nu har instruktøren Peter Jackson vakt den glemte krig til live med en åbenbaring af en dokumentarfilm, som trækker krigen ud af historiebøgernes støvede univers og gør den relevant for et moderne publikum
  6. I Danmark er identiteten mellem sprog, folk, politisk nation, kirke og stat blevet så ‘naturlig’ at man ikke kan acceptere forskelle
  7. Med moderne teknologi og 100 timers filmmateriale fra Første Verdenskrig har Peter Jackson med ’They Shall Not Grow Old’ skabt en unik dokumentarfilm, som fører publikum helt ud på krigens blodige slagmark
  8. Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog