Emne

folkeafstemninger

krigen i ukraine
29. september 2022

Russiske folkeafstemninger er afsluttet og får ukrainere til at frygte indkaldelse

De ulovlige folkeafstemninger, Rusland har afholdt i fire ukrainske regioner, er overstået. Nu frygter ukrainere fra de pågældende regioner, at de indkaldes til at kæmpe mod egne landsmænd som led i Ruslands mobilisering, der efterhånden virker større og bredere end først annonceret
I kølvandet på Ruslands folkeafstemninger i fire ukrainske regioner har flere ukrainske brugere på mediet Telegram delt screenshots, hvor russiske myndigheder opfordrer til at møde op ved militære hovedkontorer »i overensstemmelse med Putins ordre om delvis mobilisering«.
Folkeafstemning
6. september 2022

Chile sagde klart nej til ny progressiv forfatning

62 procent af chilenerne forkastede et forfatningsudkast, der ville have sikret kønsligestilling, miljøbeskyttelse og anerkendelse af oprindelige folk – nu tegner landets politiske og konstitutionelle fremtid usikker
Det blev et klart nej, da udkastet til en ny progressiv forfatning søndag blev nedstemt. Dermed er den gældende forfatning stadig den, der blev indført i 1980 under Augusto Pinochets diktatur. Her ses en gruppe nejtilhængere fejre resultatet i Valparaiso.
Leder
3. juni 2022

Rune Lykkeberg: Det var ikke en sejr for et mere europæisk Danmark. Men det åbner muligheden for det

Folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet var ikke en historisk sejr for ideer om Danmarks engagement i Europa. Men den var et historisk nederlag for modstanden imod EU og de positioner, som længe har domineret dansk politik: protestpartier og nejsigere
Statsminister Mette Frederiksen har gentagende gange sagt, at Danmark skal være »i hjertet af EU«. Med vælgernes ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet er der måske banet vej for et større dansk engagement i et stærkere Europa.
Leder
1. juni 2022

I dag har Information skrevet to ledere – én for og én imod afskaffelse af forsvarsforbeholdet

Information er altid uenig med sig selv, og det gælder også denne gang. Her er en leder om, hvorfor du skal stemme ja til afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold, og en leder om, hvorfor du skal stemme nej
En jasiger og en nejsiger på vej til debat på Christiansborg om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. I den Information, der udkommer på valgdagen, kan du læse to ledere, der argumenterer for hver sit synspunkt.
Forsvarsforbeholdet
1. juni 2022

Afstemningen om forsvarsforbeholdet handler ikke kun om EU, men også om tilliden til Folketinget

Partier fra både ja- og nejsiden har udtrykt bekymring for, hvad politikerne på Christiansborg kan finde på, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. Professor genkender argumenterne fra afstemningen i 2015, hvor japartierne tabte på grund af mistillid fra befolkningen
En del vælgere stiller spørgsmål, der slet ikke handler om EU, men om tilliden til Folketinget. Her Søren Pape (K), Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Olsen Dyhr (SF) inden TV2s partilederdebat i søndags.
Anmeldelse
1. juni 2022

Om ikke andet, så originalt: Afskaffelse af forsvarsforbeholdet præsenteret som omsorg

Folketingets miniputpartier Alternativet og Frie Grønne udnytter valgkampen om forsvarsforbeholdet til at forny valgplakatgenren. Frie Grønne eksperimenterer med en opfordringsfri plakat, mens Alternativet prøver med rent fjolleri
Alternativet har søgt inspiration til deres valgplakater fra Rick Astleys musikvideo »Never Gonna Give You Up« fra 1987.
Forsvarsforbeholdet
1. juni 2022

Ritt Bjerregaard er »pacifistisk indstillet«, men vil af med forbeholdet

Afstemningen om forsvarsforbeholdet handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod militær optrapning, en EU-hær eller specifikke missioner i Afrika. Det er et spørgsmål om at have strukturer at handle i, når ulykkerne sker, mener Ritt Bjerregaard, som her fortæller om at gå fra EU-modstander til tilhænger
Afstemningen om forsvarsforbeholdet handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod militær optrapning, en EU-hær eller specifikke missioner i Afrika. Det er et spørgsmål om at have strukturer at handle i, når ulykkerne sker, mener Ritt Bjerregaard, som her fortæller om at gå fra EU-modstander til tilhænger
Læserbrev
21. april 2022

Udenrigsministeriets materiale om forsvarsforbeholdet er fyldt med myter og stråmænd

Debatten om forsvarsforbeholdet er kørt ud på et sidespor, hvor jasigerne beskylder nejsigerne for at sprede myter og ikke forholde sig til substansen i folkeafstemningen. Men jasigerne er ikke meget bedre selv, skriver vagt og medlem af Folkebevægelsen mod EU Magnus Falko
Leder
19. marts 2022

Vi skal fjerne forsvarsforbeholdet – for at være med til at forme det nye Europa

EU står midt i et radikalt opbrud, som kan gøre Europa mere økonomisk retfærdigt, grønt, selvstændigt og sikkert. Det hele skal tænkes sammen forfra. Det er en proces, som det er i Danmarks og Europas interesse, at vi er med til at præge. Derfor skal vi gøre op med forsvarsforbeholdet
Tyskland var før invasionen i gang med at bygge Nord Stream 2-ledningen, som skulle levere gas fra Rusland til Tysland. Gennem samhandel med Rusland har vi finansieret Putins krigsmaskine og opgivet selvbestemmelse til en skruppelløs autokrat, fordi energiforsyning er et suverænitetsanliggende
Leder
2. februar 2022

Ny udenrigspolitisk strategi: Regeringen må gå helhjertet ind i at skabe et uafhængigt Europa

Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er et skridt i den rigtige retning. Men regeringen må gå hele vejen, sætte forsvarsforbeholdet til afstemning og give nye midler til den nedbarberede udenrigstjeneste, hvis den for alvor vil fremme danske værdier
Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitske strategi blev fremlagt på et pressemøde den 31. januar.

Sider

  • Interview
    2. juli 2016

    Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé?

    Brexit-afstemningen har ført til angreb på folkeafstemninger som demokratisk redskab. Men mange af kritikpunkterne mod folkeafstemninger kan lige såvel rettes mod det repræsentative demokrati. Ifølge eksperter var der dog klare problemer ved Brexit-afstemningen, som kun kan løses, hvis der kommer et bedre samspil mellem de forskellige demokratiske praksisser
    Den britiske folkeafstemning om EU var meget mangelfuldt organiseret som demokratisk afstemning, fordi det på den ene side stod ret klart, hvad der ville ske, hvis man fulgte Camerons anbefaling og accepterede den pakke, han havde forhandlet igennem, men på den anden side ikke vidste , hvad konsekvenserne ville være hvis man stemte briterne ud af EU.
  • Læserbrev
    14. februar 2009

    Direkte demokrati fungerer dårligt

    De schweiziske vælgere har ganske vist vedtaget enkelte fremadrettede miljølove gennem deres folkeafstemninger, men det er ikke tilfældigt, at Schweiz generelt er et af de mest konservative lande i Europa. Det skyldes bl.a. det direkte demokrati
  • Valg
    10. maj 2021

    Skotlands selvstændighedspartier har fået flertal efter valget. Men der er stadig lang vej igen

    Selv om der efter lørdagens valg er politisk flertal for en ny folkeafstemning om Skotlands selvstændighed, betyder corona og skotternes splittelse på området ifølge eksperter, at en afstemning kan have lange udsigter. Og spørgsmålet er, om den overhovedet løser problemerne
    Med en valgsejr til førsteminister Nicola Sturgeon og hendes Scottish National Party (SNP) ser en afstemning om skotsk uafhængighed ud til at være rykket tættere på.
  • Folkeafstemning
    6. september 2022

    Chile sagde klart nej til ny progressiv forfatning

    62 procent af chilenerne forkastede et forfatningsudkast, der ville have sikret kønsligestilling, miljøbeskyttelse og anerkendelse af oprindelige folk – nu tegner landets politiske og konstitutionelle fremtid usikker
    Det blev et klart nej, da udkastet til en ny progressiv forfatning søndag blev nedstemt. Dermed er den gældende forfatning stadig den, der blev indført i 1980 under Augusto Pinochets diktatur. Her ses en gruppe nejtilhængere fejre resultatet i Valparaiso.
  • Kronik
    13. oktober 2004

    Nissen flytter altid med

    Før de vagthavende nisser på Christiansborg gør ondt værre i form af en hovsa-løsning, burde der sættes tid og penge af til at få analyseret mediebranchens ledelsesforhold på et forskningsbaseret grundlag
  • Baggrund
    2. juli 2016

    Er det forkert ikke at lade folket stemme?

    Brexit har aktualiseret et afgørende spørgsmål: Hvor meget skal folkeafstemninger fylde i et repræsentativt demokrati? Mange opfatter direkte demokrati i form af folkeafstemninger som sandt demokrati, men der findes gode grunde til at anskue repræsentation som ikke bare moderne nationalstaters nødvendige onde, men som den bedste demokratiform
    David Cameron valgte i sidste måned at lade befolkningen tale ved en folkeafstemning om EU i Storbritannien, og det er han blevet kritiseret for. Men er det ikke det, der kendetegner et demokrati? Eller skal borgernes synspunkter høres, uden at de nødvendigvis får egentlig indflydelse?
  • Kronik
    1. april 2017

    Tillad mig at begå demokrati-blasfemi … demokratiet har brug for det

    Hvorfor har man kun én stemme ved et folketingsvalg og ikke flere, så man kunne sammensætte en regering med en integrationsminister fra DF og en miljøminister fra SF? Og hvorfor ikke lave flere folkeafstemninger og lade vælgerne overdrage deres stemme til en person, de synes er klog på det pågældende område?
    ’Det er så nemt at skyde folk i skoene, at de er anti-demokrater, hvis de sætter spørgsmålstegn ved indretningen af vores folkestyre – og så er man jo pludselig sat i bås med jihadister, kommunister, tyranner og fascister. Men jeg tager chancen,’ skriver dagens kronikør Silas Harrebye.
  • Analyse
    18. april 2017

    Velkommen til Erdoganistan

    EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.
    EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.