Emne

folkeafstemninger

Artikler
29. december 1997

Danske ja-sigere opruster

Dansk Ja-bevægelse går fremover i offensiven mellem EU-afstemningerne - De fleste svenske EU-modstandere kan ikke forklare, hvorfor de er imod EU Seks ud af 10 svenskere er ikke i tvivl om, at de ville svare nej, hvis de i dag blev spurgt om Sverige skulle gå med i EU...
22. november 1997

Den franske forbindelse

Som EU-borger har man vel ret til information om sine naboer, eller hvad? Medier Alvorligt skuffet over ikke at kunne se den franske TV5-kanal i Danmark længere eller den fransk/tyske kanal ARTE - især når man har tilsluttet sig hybridnet og abonneret på 'den store pakke' alene af den grund - måtte man ty til radio'en...
8. november 1997

Amsterdam: Ja men på betingelser Dans

Danmark bør tage initiativ til en fælleseuropæisk erklæring om en "konstitutionel proces" SET FRA BRUXELLES Generalsekretær, European Partners for the Environment, Bruxelles SOM DEN hollandske EU-parlamentariker Laurens Brinckhorst har udtrykt det: "Der er ikke noget alvorligt i vejen med Amsterdam-traktaten, bortset fra at der ikke er demokrati i den...
24. oktober 1997

For få søger dansk statsborgerskab

Reglerne for dobbelt statsborgerskab bør lempes, mener Morten Kærum, leder af Centret for Menneskerettigheder. Han ser det som et demokratisk problem, at så få søger dansk statsborgerskab Reglerne for dobbelt statsborgerskab bør lempes...
Kronik
18. oktober 1997

EU: Demokrati kontra konstruktion

Ja-sigerne må indrømme, at det handler om at tro på, at det nuværende EU kan løse problemerne. Og at den modsatte tro har lige så meget for sig Så er datoen fastlagt! Torsdag den 28...
30. september 1997

Narkomaner fortsætter på gratis heroin i Schweiz

Et forslag om at satse udelukkende på totalafvæning af narkomaner blev nedstemt i Schweiz - Blandt andet fordi vælgerne frygter, det vil føre til øgede skatter Zürich De schweiziske myndigheder slap med skrækken...
19. september 1997

Naturligvis er der alternativer til EU

Det er befolkningernes demokratiske ret at ændre historiens gang, også selv om den politiske elite siger, at der intet alternativ er til den vej, som eliten har anlagt. - Det er på tide vi kommer i arbejdstøjet EUROPA Vi skal ikke overlade vores fremtid til tekniske eksperter og massemediernes fokusering på kortsigtede enkeltsager...
Analyse
12. september 1997

Nyrup overvinder EU-splittelsen i partiet

Nyrups social-demokratiske fingeraftryk i EU-traktat bygger bro over EU-kløften i partiet. Problemet er, at vælgerne ikke følger med Poul Nyrup Rasmussen har ro på bagsmækken, når han lørdag og søndag skal forsvare Socialdemokratiets ja til Amsterdam-traktaten på partiets EU-kongres i Århus...
5. september 1997

Næste gang skal vi ikke stemme

Et ja til Amsterdam-traktaten er et ja til at fjerne de danske 'undtagelser', bl.a. om folkeafstemninger 'UNDTAGELSER' De danske 'undtagelser' har fået en kultværdi, som deres indhold slet ikke lever op til...
25. august 1997

Nej-sigere: EU-nej giver ikke klart mandat

Hvis den danske befolkning siger nej til Amsterdam-traktaten ved folkeafstemningen næste forår, kan danskerne komme i den paradoksale situation, at de skal leve videre med EU's Maastricht-traktat, som de sagde nej til i 1992...

Sider

  • Leder
    21. januar 2023

    Rune Lykkeberg: En folkeafstemning om store bededag er en god idé

    Den nye flertalsregering har allerede demonstrativt tilsidesat de normer og den kultur, som begrænser dens magtudøvelse. Grundlovens paragraf om folkeafstemninger om lovforslag er netop lavet for give mindretallet veto for den slags og drage flertalsmisbrug til regnskab
    Demokratiets historie er ét langt opgør med det reaktionære monster, som er de regerendes mistillid til de regeredes fornuft, skriver Rune Lykkeberg.
  • Store bededag
    20. januar 2023

    Er store bededag principiel nok til en folkeafstemning?

    Afskaffelsen af store bededag var omdrejningspunktet i torsdagens debat i Folketinget, hvor flere partier nu ønsker en folkeafstemning. Substantielt er det ikke en stor sag at stemme om, men den kan være principiel i forhold til at beskytte mindretallet, vurderer eksperter
    Alternativet meldte sig senest torsdag i koret af partier, som taler for en folkeafstemning om afskaffelse af store bededag.
  • Læserbrev
    14. februar 2009

    Direkte demokrati fungerer dårligt

    De schweiziske vælgere har ganske vist vedtaget enkelte fremadrettede miljølove gennem deres folkeafstemninger, men det er ikke tilfældigt, at Schweiz generelt er et af de mest konservative lande i Europa. Det skyldes bl.a. det direkte demokrati
  • Interview
    2. juli 2016

    Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé?

    Brexit-afstemningen har ført til angreb på folkeafstemninger som demokratisk redskab. Men mange af kritikpunkterne mod folkeafstemninger kan lige såvel rettes mod det repræsentative demokrati. Ifølge eksperter var der dog klare problemer ved Brexit-afstemningen, som kun kan løses, hvis der kommer et bedre samspil mellem de forskellige demokratiske praksisser
    Den britiske folkeafstemning om EU var meget mangelfuldt organiseret som demokratisk afstemning, fordi det på den ene side stod ret klart, hvad der ville ske, hvis man fulgte Camerons anbefaling og accepterede den pakke, han havde forhandlet igennem, men på den anden side ikke vidste , hvad konsekvenserne ville være hvis man stemte briterne ud af EU.
  • Kommentar
    28. november 2019

    Venstrefløjen burde foreslå flere folkeafstemninger

    Venstrefløjen taber på egen hjemmebane, når den overlader det til Pernille Vermund at argumentere for folkeafstemninger. Venstrefløjen burde bruge folkeafstemninger til at modarbejde den udemokratiske politiske elite, skriver Kristoffer Bayer i dette debatindlæg
    Nye Borgerliges Pernille Vermund opfordrer til at bruge Grundlovens §42, der tillader 60 medlemmer af Folketinget at sende et lovforslag til folkeafstemning. §42, skal tages i brug, siger Vermund, fordi regeringen allerede er for godt i gang med at lempe udlændingepolitikken. 
  • Baggrund
    2. juli 2016

    Er det forkert ikke at lade folket stemme?

    Brexit har aktualiseret et afgørende spørgsmål: Hvor meget skal folkeafstemninger fylde i et repræsentativt demokrati? Mange opfatter direkte demokrati i form af folkeafstemninger som sandt demokrati, men der findes gode grunde til at anskue repræsentation som ikke bare moderne nationalstaters nødvendige onde, men som den bedste demokratiform
    David Cameron valgte i sidste måned at lade befolkningen tale ved en folkeafstemning om EU i Storbritannien, og det er han blevet kritiseret for. Men er det ikke det, der kendetegner et demokrati? Eller skal borgernes synspunkter høres, uden at de nødvendigvis får egentlig indflydelse?
  • Baggrund
    22. juni 2015

    Hvad vil ’systemkritiske’ partier sende til folkeafstemning?

    Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har med torsdagens folketingsvalg fået mandaterne til at leve op til deres fælles løfte om at sende centrale politiske emner til folkeafstemning. Men hverken spørgsmålet om bankunionen eller offentlighedsloven, som partierne har nævnt, er realistiske at få til folkeafstemning, vurderer jurister
    Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sagde inden valget, at de mener, at danskerne skal have mulighed for at stemme om centrale politiske emner. Men selv om de nu har mandaterne, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske med bl.a. spørgsmål om offentlighedsloven, som Enhedslisten gerne så som et emne for en folkeafstemning. Billedet er fra en demonstration foran Christiansborg i forbindelse med vedtagelsen af offentlighedsloven.
  • Forsvarsforbeholdet
    1. juni 2022

    Ritt Bjerregaard er »pacifistisk indstillet«, men vil af med forbeholdet

    Afstemningen om forsvarsforbeholdet handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod militær optrapning, en EU-hær eller specifikke missioner i Afrika. Det er et spørgsmål om at have strukturer at handle i, når ulykkerne sker, mener Ritt Bjerregaard, som her fortæller om at gå fra EU-modstander til tilhænger
    Afstemningen om forsvarsforbeholdet handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod militær optrapning, en EU-hær eller specifikke missioner i Afrika. Det er et spørgsmål om at have strukturer at handle i, når ulykkerne sker, mener Ritt Bjerregaard, som her fortæller om at gå fra EU-modstander til tilhænger