Menu
Log ind

Emne

folkedrab

Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden

Den globale forbrydelse

Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden
Tusindvis af ofre for massakren i Srebrenica i 1995 er blevet identificeret og genbegravet, men 22 år efter dukker der stadig lig op.

Efter 24 år, 4.650 vidner og 2,5 millioner papirer har Mladic og Balkans andre bødler fået deres straf

Dommen over ’Slagteren fra Srebrenica’, Ratko Mladic, sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Med mere end 80 domme over de værste krigsforbrydere i Europa siden Anden Verdenskrig har Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien skrevet international retshistorie og haft uvurderlig betydning for ofrene. Men det har også været ekstremt langsommeligt, alt for dyrt – og ikke mindst har der været al for lidt fokus på forsoning, mener kritikere
Medieteknologien har formindsket den moralske distance i verden, og vi er så tæt på Aleppo, at vi næsten kan mærke bomberne falde. Alligevel er den moralske nærhed blevet fulgt op af en kølig distance, siger Michael Ignatieff. På billedet søger syriske mænd efter deres familiemedlemmer blandt civile ofre i Aleppo.

’Lad os nu ikke lyve for hinanden. Hvis vi ikke griber ind, så griber vi ikke ind. Men så lad være med at fortælle mig om europæiske værdier’

Det er ikke kun Syriens fremtid, som ligger begravet under Aleppos murbrokker – det samme gør den internationale retsorden, som vi møjsommeligt har opbygget siden Murens Fald. Det mener den verdensberømte filosof Michael Ignatieff. Magtpolitikken er tilbage
Hvad føler soldater, der pludselig gribes af fysisk afsky over at slå ihjel? Er det en iboende menneskelig moral, som pludselig gør opmærksom på sig selv gennem kroppen? Eller kan de voldsomme brækfornemmelser bare skyldes almindelig ubehag over at se noget grimt? En ph.d.-afhandling om afsky forsøger at komme svaret nærmere

Da han var færdig med at slå ihjel, gik han ud for at brække sig

Hvad føler soldater, der pludselig gribes af fysisk afsky over at slå ihjel? Er det en iboende menneskelig moral, som pludselig gør opmærksom på sig selv gennem kroppen? Eller kan de voldsomme brækfornemmelser bare skyldes almindelig ubehag over at se noget grimt? En ph.d.-afhandling om afsky forsøger at komme svaret nærmere
’Fortsæt du bare med dine kommunistiske aktiviteter …’siger Kommando Aksi-lederen, da Adi Rukun spørger ind til drabet på sin bror. Film still fra ’The Look of Silence’

Sejrherrerne er ikke længere alene om at skrive Indonesiens historie

I 1965 blev op mod en million mennesker dræbt i Indonesien i antikommunismens navn. Den indonesiske hær stod bag, men er aldrig blevet stillet til ansvar og har haft monopol på at udlægge historien. Indtil nu, hvor to dokumantarfilm af instruktøren Joshua Oppenheimer har åbnet for, at indoneserne nu tør tale åbent om landets blodige fortid
Heltens heroiske indsats for at redde sine medmennesker er en klassisk vestlig fortælleskabelon. Men Hollywoods jagt på optimisme og håb forvrænger vores forståelse af folkedrab, siger lektor i litteratur Joseph Slaughter. I anledning af dagens premiere på ’The Look of Silence’ og tiåret for ’Hotel Rwanda’ sætter Information fokus på fortællinger om folkemord

Helten forvrænger folkemordet

Heltens heroiske indsats for at redde sine medmennesker er en klassisk vestlig fortælleskabelon. Men Hollywoods jagt på optimisme og håb forvrænger vores forståelse af folkedrab, siger lektor i litteratur Joseph Slaughter. I anledning af dagens premiere på ’The Look of Silence’ og tiåret for ’Hotel Rwanda’ sætter Information fokus på fortællinger om folkemord

Pakistans regering beskyldes for at hjælpe militante grupper

Pakistans hazaraer – en shiamuslimsk minoritetsgruppe – bliver systematisk dræbt af den militante gruppe Lashkar-e-Jhangvi. Kritikere siger, at staten og militæret ser igennem fingre med mordene

Erindringens pyntesyge

I Tyrkiet har omtale af og debat om det armenske folkemord i flere år været hverdag. Alligevel mener Det Kongelige Bibliotek ikke, at man kan lave en udstilling om folkemordet uden at give den statsanerkendte tyrkiske modfortælling plads. Skyldes det uvidenhed?

’Omsider opfylder filmen sit formål’

I dag – på FN’s Menneskerettighedsdag – vil filmen ’The Act of Killing’, der handler om et fortiet folkemord i Indonesien, blive vist over hele landet

Postfaktuelt

Har direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, forladt det virkelighedsbaserede fællesskab?

Sider

Mest læste

  1. Den globale forbrydelse
    Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden
  2. Krigen i Bosnien var en krig mellem kristendom og islam
    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  3. Breivik og friheden til at gøre det onde
    Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  4. Danmark støttede De Røde Khmerer i 17 år
    Mens det cambodjanske rædselsregime slagtede godt en tredjedel af Cambodjas befolkning, søgte den danske regering om diplomatiske forbindelser med landet hele fire gange
  5. Våben, parasitter og stål
    En fantastisk øjenåbner, der ser på verdenshistorien og udviklingen af menneskenes samfund med helt nye og meget skarpe øjne
  6. Den politiske religion og den religiøse politik
    Selv om vi i Danmark for længst har vedtaget skellet mellem politik og religion, er vi ikke så sekulariserede, som vi tror. Religionen vinder stadig større indflydelse på det politiske liv, og det udgør en trussel for demokratiet, mener flere forskere
  7. Sprogkrigen i Spanien raser
    Det er blevet problemtatisk at tale spansk i dele af Spanien. Landet har officielt fire sprog, og de tre regioner med hver deres særegne sprog diskriminerer borgere, der ikke lærer de lokale sprog
  8. Massakren i Rwanda var planlagt
    En ny fransk rapport om årsagen til folkemordet i Rwanda konkluderer, hvad forskere længe har vidst: Rwandas hutu-præsident blev ikke dræbt af tutsier, men derimod af sine egne folk, der brugte attentatet som påskud for at gennemføre en massakre