Emne

folkedrab

Postfaktuelt

Har direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, forladt det virkelighedsbaserede fællesskab?

’Dobbeltmoral er et grundvilkår i international politik’

Det er rendyrkede politiske interesser – ikke moral – der afgør, at verdenssamfundet går ind i Libyen, men omvendt undlader at gribe ind i Darfur, mener en af Danmarks førende forsvarsforskere

Hjælpen der aldrig kommer

FN’s princip om at beskytte civile klinger mere og mere hult. I Darfur er over to millioner menneskers skæbne stadig overladt til Sudans præsident, som er anklaget for folkemord på deres familier. Og i Syrien fortsætter blodbadet på civile

Glem Auschwitz!

Tyskland tillader en moderne antisemitisme at pible frem gennem en mur af skyld. Glem fortiden, lyder det provokerende opråb fra en af Tysklands mest polemiske skribenter

Goldbækvariationerne

Henning Goldbæks debutroman er sprænglærd og kosmopolitisk, og den flyder over af litterære allusioner og fiffige ordspil. Men den er også sært distanceret

Syrien: borgerkrigens mange ’sandheder’

Røde Kors erklærede i går officielt, at Syrien nu er i borgerkrig ifølge Geneve-konventionernes kriterier, hvilket kan betyde retslige repressalier mod regimet

Serbien nægter at se fortiden i øjnene

Det officielle Serbien dyrker fortsat arven fra Milosevic. End ikke massakren i Srebrenica kan få landets elite til at tage ord som ’folkemord’ og ’krigsforbryder’ i sin mund

Serbiens magtelite gemte Mladic og Karadzic

Anklagemyndigheden i Beograd hævder at have beviser for, at hæren, politiet og den ortodokse kirke drev et støttenetværk, der skaffede sikre huse til krigsforbrydere – men retslige skridt ventes at møde modstand fra Serbiens nye højreregering

Ratko Mladic: Slagteren fra Srbrenica

Anklageskriftet mod den tidligere serbiske hærchef Ratko Mladic er langt og blodigt. Han regnes for at være hjernen bag de værste etniske udrensninger, Europa har set siden Anden Verdenskrig, og hans henrettelsesordrer har skrevet mørket ind i nyere europæisk historie

Ratko Mladic – kronen på værket

I dag indledes den sidste store retssag efter borgerkrigen i Eksjugoslavien mod en af krigens mest berygtede mænd, Ratko Mladic. Sagen vidner om tribunalets succes, men har ikke skabt den håbede forsoning, siger eksperter

Sider

Mest læste

  1. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  2. Dommen over ’Slagteren fra Srebrenica’, Ratko Mladic, sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Med mere end 80 domme over de værste krigsforbrydere i Europa siden Anden Verdenskrig har Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien skrevet international retshistorie og haft uvurderlig betydning for ofrene. Men det har også været ekstremt langsommeligt, alt for dyrt – og ikke mindst har der været al for lidt fokus på forsoning, mener kritikere
  3. Teknologien gik frem med stormskridt i det 20. århundrede, men civilisationen kunne ikke løbe fra sin skygge - barbariet Fremskridt & fallit PARIS - En sommerdag i året 1900, et selskab omkring et veldækket bord i maleren Claude Monets have i Giverny i Normandiet...
  4. 25 år efter folkemordet i den bosniske by Srebrenica lever drømmen om et etnisk rent Storserbien stadig i bedste velgående. Og nu hvor EU har lukket døren for Balkanlandene, er grænserne og freden skrøbelig, skriver Anders Stubkjær og Meho Selman i dette debatindlæg
  5. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  6. En fantastisk øjenåbner, der ser på verdenshistorien og udviklingen af menneskenes samfund med helt nye og meget skarpe øjne
  7. Selv om vi i Danmark for længst har vedtaget skellet mellem politik og religion, er vi ikke så sekulariserede, som vi tror. Religionen vinder stadig større indflydelse på det politiske liv, og det udgør en trussel for demokratiet, mener flere forskere
  8. Biografiske indblik i en tvivlsom kreds plus én