Emne

Folkekirken

Til jul ønsker jeg mig en skilsmisse mellem kirke og stat

Staten er et fælles anliggende. Det er religion ikke. Derfor giver det mening at holde de to størrelser adskilt

Plant skove på folkekirkens landbrugsjorde

Folkekirken administrerer i dag store arealer, der bortforpagtes til konventionel landbrugsjord. Da disse arealer i sidste ende tilhører staten, burde man hurtigst muligt omlægge jordene til naturdrift, skriver skov- og landskabsingeniør Klaus Jensen i dette debatindlæg

Hvis bare du tror på Gud, er det ok ikke at give hånd til kvinder

Når hver fjerde kvindelige præst har oplevet diskrimination fra en mandlig kollega, så handler det ikke bare om nogle få konservative præster, men om et mere udbredt problem. Derfor bør folkekirken ikke være undtaget ligebehandlingsloven, når der ansættes præster

Folkekirken mangler den tro og inderlighed, som italienske katedraler har

Det står skidt til med begejstringen for den danske folkekirke. Men de danske kirker kan heller ikke det, italienske katedraler formår

Kirken bør blive arnested for magtkritik og folkeligt opgør mod konkurrencestat, grådighed og gud-Mammon

Folkekirken opfattes ofte som en temmelig konservativ statskirke, der per definition bør være politisk neutral. Spørgsmålet er imidlertid, om vi i Danmark er ved at få trukket en samfundsudvikling ned over hovedet, som kirken ifølge sin egen forkyndelse ikke kan stå inde for og derfor åbenlyst må forholde sig kritisk til

Folkekirken viger – men er stadig stærk

Nye tal viser store geografiske udsving i kirketilslutningen – og at konfirmation uventet holder sit tag i de unge

’Det er noget symbolsk rod, når det er en kvinde, der leder gudstjenesten’

Otte procent af de mandlige præster i folkekirken går ikke ind for kvindelige præster, viser en undersøgelse fra TV 2. Information har talt med to præster med forskellige syn på sagen

Man tager ikke skade af at gå til en gudstjeneste

Det er et rum i Danmark blandt mange rum, og vi skal minde vores lovgivere om og lære vores børn, at tolerance ikke handler om at beskytte hinanden mod det anderledes, men at man lærer at holde hinanden ud.
3. afsnit

’Herrens veje’ bliver et indviklet regnskab over synd og tilgivelse

Når karaktererne i ’Herrens veje’ (forudsigeligt nok) fejler, står de ikke kun til ansvar over for hinanden, men også over for deres Gud. Siden de alle sammen er præster og kaldet til at udlægge hans holdning, afføder det en gedigen konflikt om, hvad man stiller op med sin synd. Og imens hober synder sig op

Hvorfor tror I ikke på det onde i præsten?

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv
  2. Forfatterne til bogen 'Gudløse hjerner' har taget fløjlshandskerne af. De vil ikke vende den anden kind til, når den nye ateismes foregangsmænd og disciple uden historisk bevidsthed eller sans for eksistentielle spørgsmål rykker religionskritikken stadig tættere på totalitarismen, siger de
  3. Ubehaget ved at tage fat på folkekirkens åbenlyse skrøbeligheder skyldes også angsten for at give Dansk Folkeparti en sag at huje rundt med. DF anholder med vellyst ethvert andet partis anfægtelser over folkekirkens nuværende forhold
  4. Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet
  5. Tænk hvis det moderne menneske selv kunne finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem
  6. Afkristning. Navngivning og konfirmation, bryllupper og begravelser skal også være ceremonier, der intet har med Gud at gøre, og præsterne skal ud af folkeskolen
  7. Tid som knaphedsgode og som ventetid. Som cyklisk tilbagevendende tid og som den tid, der for altid er gået. Antropologer har skrevet tankevækkende bog om tiden
  8. I 32 år har Jens Johansen været præst i Mariakirken i den hårde ende af Istedgade. Han kom til et nedslidt og ildelugtende Vesterbro, som siden har udviklet sig. Men der er stadig masser af hjemløse og stofafhængige, som har brug for hjælp. Nu går han på pension – og skriver sig ind i rækken af københavnske præster, som ser embedet som mere end gudstjenester, bryllupper og begravelser