Menu
Log ind

Emne

Folkeskole

Ugens person
Om tirsdagen, hvor jeg både skal til tennis og besøge mine oldeforældre, kan den lange skoledag godt være hård, siger Emil Lindholdt.

»Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«

I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem

De små er for små til at begynde i skole

Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem

Mobilerne ødelægger samværet - forbyd dem i skolerne

Det er godt at være en frisindet og demokratisk stat, men frygten for at udstikke faste retningslinjer er indimellem for stor. Især hvad angår mobiltelefonen
Blachman vil lære eleverne at mærke sig selv, lære dem at få og praksisomsætte ideer, og så vil han indgyde poderne fantasi og selvstændig livsvilje.

Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik

Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
Vi har brug for en dybtgående omstilling overalt i samfundet – og derfor også i skolen. Folkeskolen har ikke brug for omstillingsresistente lærere, skriver dagens kronikør.

Lærerne skal være drivende i skolens store grønne omstilling

Klimaudfordringen kalder på en kulturel og samfundsmæssig omstilling – også i den kulturbærende institution folkeskolen. I den omstilling skal lærerne nødvendigvis være pædagogisk og samfundsmæssigt i offensiven. Men der er sten, som skal ryddes af vejen. En af dem hedder omstillingsresistens
Med sine forskellige ekspertråd viser undervisningsminister Merete Riisager, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer

Undervisningsministeren mangler forståelse for lærernes udfordringer

Med sine forskellige ekspertråd viser undervisningsminister Merete Riisager, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer

Man tager ikke skade af at gå til en gudstjeneste

Det er et rum i Danmark blandt mange rum, og vi skal minde vores lovgivere om og lære vores børn, at tolerance ikke handler om at beskytte hinanden mod det anderledes, men at man lærer at holde hinanden ud.

FOLK

FOLK fra dagens avis
En dagsinstitution i Risskov sætter børns karakterdannelse på programmet i deres læringsplaner. Og i Aarhus Kommune satser man over en bred front på, at alle daginstitutioner skal inddrage robusthed i deres pædagogik. Et pædagogisk 'pendulsving' er i gang rundt om i landet, skriver dagens kronikør.

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Man løser ikke folkeskolens problemer ved at lukke friskolerne

I fagbevægelsen er man tilsyneladende klar til at sælge ud af det i andre sammenhænge højt besungne danske frisind for at forbedre folkeskolen. Men det er frisindet for værdifuldt til.

Sider

Mest læste

  1. De små er for små til at begynde i skole
    Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem
  2. »Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«
    I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  3. Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum
    Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner
  4. Lærerne skal være drivende i skolens store grønne omstilling
    Klimaudfordringen kalder på en kulturel og samfundsmæssig omstilling – også i den kulturbærende institution folkeskolen. I den omstilling skal lærerne nødvendigvis være pædagogisk og samfundsmæssigt i offensiven. Men der er sten, som skal ryddes af vejen. En af dem hedder omstillingsresistens
  5. Muslimer flygter også fra belastede folkeskoler
    Muslimske friskoler er ikke kun et produkt af religiøs separatisme. De opstår også, fordi muslimske elever og forældre flygter fra visse folkeskoler af samme grunde som etnisk danske familier. Vil man skabe bedre integration, skal man segregeringen på hele skoleområdet til livs
  6. Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik
    Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
  7. Man tager ikke skade af at gå til en gudstjeneste
    Det er et rum i Danmark blandt mange rum, og vi skal minde vores lovgivere om og lære vores børn, at tolerance ikke handler om at beskytte hinanden mod det anderledes, men at man lærer at holde hinanden ud
  8. Indsatsen for unge uden uddannelse halter
    Knap hver tredje i en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De risikerer at blive tabt, fordi de forskellige systemer omkring dem ikke taler sammen, viser ny rapport