Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
Stram Kurs' hadefulde retorik påvirker børnene i min 3. klasse så meget, at jeg har svært ved at gennemføre en almindelig undervisning, skriver skolelærer i dette debatindlæg
Det kræver dybt kendskab til den enkelte elev, hvis man skal opdage tegn på vold eller misbrug i hjemmet. Den relation er vanskeligt at skabe, når klasserne bliver for store, skriver lærer i dette debatindlæg
Når antallet af unge med højt forbrug af sociale medier er dobbelt så stort blandt unge med svag social baggrund, begynder vi at kunne ane konturerne af en ny slags ulighed. Selvom det er uvist, om et stort tidsforbrug på nettet har konsekvenser for børn og unges mentale og fysiske sundhed, bør det føre til større fokus i skolen på et sundt digitalt liv
Skoledagene er blevet for lange, og det går ud over koncentrationen. Giv os færre timer og mere bevægelse og variation, skriver 12-årige Madina Hussain i dette debatindlæg
At få skoleelever til at bevæge sig var Jette Angelo Schmidts livslange kærlighedsprojekt. For hende var sport og idræt ikke en verden af enten vindere eller tabere, men af mennesker i udvikling. Ikke et konkurrencens sted, men et glædens sted
Hvordan ville Danmark se ud, hvis skoleelever bestemte, hvem der skulle sidde i Folketinget?
Søndag udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen skolevalg til afholdelse 31. januar. I den anledning har vi talt med 8. klasseelever på Nørre Fælled Skole i København for at blive klogere på, hvad de tænker om Danmark, klimaet og fremtiden
Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
I denne uge strejker børn og unge i hele verden fra skole for at fortælle de voksne, at de skal handle nu for at begrænse klimaforandringerne. 16 børn fra otte lande fortæller til Information, hvorfor de dropper skolen. I Danmark bliver skolebørn i mindst fem forskellige byer væk fra skole fredag
I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem
I denne uge strejker børn og unge i hele verden fra skole for at fortælle de voksne, at de skal handle nu for at begrænse klimaforandringerne. 16 børn fra otte lande fortæller til Information, hvorfor de dropper skolen. I Danmark bliver skolebørn i mindst fem forskellige byer væk fra skole fredag
Når antallet af unge med højt forbrug af sociale medier er dobbelt så stort blandt unge med svag social baggrund, begynder vi at kunne ane konturerne af en ny slags ulighed. Selvom det er uvist, om et stort tidsforbrug på nettet har konsekvenser for børn og unges mentale og fysiske sundhed, bør det føre til større fokus i skolen på et sundt digitalt liv
SFI-analytiker Mikkel Giver Kjer burde som folkeskoleforsker kende til skolereformens mange problemer. Alligevel tegner han en skønmaleri af tingenes tilstand. Det går ud over en i forvejen presset skole
Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
Stram Kurs' hadefulde retorik påvirker børnene i min 3. klasse så meget, at jeg har svært ved at gennemføre en almindelig undervisning, skriver skolelærer i dette debatindlæg
Knap hver tredje i en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De risikerer at blive tabt, fordi de forskellige systemer omkring dem ikke taler sammen, viser ny rapport
