Menu
Log ind

Emne

Folkeskole

Der findes intet hegn rundt om skolegården til Israels Plads, der ligger lige ved Nørreport i København. Men børnene går ikke uden for "Den brune kant", der symbolsk anviser skolegårdens grænse.

Børn skal ikke hegnes ind

Israels Plads er en åben skolegård midt i København, hvor eleverne frit interagerer med byens borgere. Potentielt kan det gå galt, og det er nemt at argumentere for, at børnene skal beskyttes af et hegn. Heldigvis er det endnu ikke blevet opført, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme

Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er rimeligt at kræve samfundsansvar af friskoler

Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole

Brevkassen: Kan vi sende vores børn i kristen friskole?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole
Politikerne henviser ofte til en rapport, der angiveligt skulle vise, at nogle børn er to år bagud, når de starter i skole. Men rapporten bygger på en række problematiske præmisser, kritiserer Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor på RUC og centerleder ved Center for Daginstitutionsforskning, og Lars Holm, lektor på DPU og vicecenterleder ved Center for Daginstitutionsforskning

Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport

Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg

Rasmus Paludans retorik skaber splittelse mellem skoleeleverne

Stram Kurs' hadefulde retorik påvirker børnene i min 3. klasse så meget, at jeg har svært ved at gennemføre en almindelig undervisning, skriver skolelærer i dette debatindlæg
Det er selvsagt uhyre vanskeligt at italesætte oplevelser med vold, alkoholmisbrug eller seksuelle krænkelser. I særdeleshed for børn og unge. Det kræver en særdeles stærk relation, tryghed og tillid at betro sig til sin lærer.

Lærer: Vi risikerer at overse udsatte elever, når der er 28 eller flere i en klasse

Det kræver dybt kendskab til den enkelte elev, hvis man skal opdage tegn på vold eller misbrug i hjemmet. Den relation er vanskeligt at skabe, når klasserne bliver for store, skriver lærer i dette debatindlæg
Forbruget af sociale medier er dobbelt så højt blandt unge med en svag social baggrund. Konturerne af en ny slags ulighed tegner sig, og her bør skolerne sætte ind og sætte større fokus på et sundt digitalt liv.

Skolen skal vise vej, når børn og unge skal lære, hvordan det gode digitale liv ser ud

Når antallet af unge med højt forbrug af sociale medier er dobbelt så stort blandt unge med svag social baggrund, begynder vi at kunne ane konturerne af en ny slags ulighed. Selvom det er uvist, om et stort tidsforbrug på nettet har konsekvenser for børn og unges mentale og fysiske sundhed, bør det føre til større fokus i skolen på et sundt digitalt liv
Skoledagene er blevet for lange, og det går ud over koncentrationen. Giv os færre timer og mere bevægelse og variation, skriver 12-årige Madina Hussain i dette debatindlæg

Madina på tolv år: Giv os kortere skoledage og mere bevægelse i undervisningen

Skoledagene er blevet for lange, og det går ud over koncentrationen. Giv os færre timer og mere bevægelse og variation, skriver 12-årige Madina Hussain i dette debatindlæg
At få skoleelever til at bevæge sig var Jette Angelo Schmidts livslange kærlighedsprojekt. For hende var sport og idræt ikke en verden af enten vindere eller tabere, men af mennesker i udvikling. Ikke et konkurrencens sted, men et glædens sted

Et liv er forbi: Om det var Indurain eller Pantani, der vandt etapen, var ikke så vigtigt

At få skoleelever til at bevæge sig var Jette Angelo Schmidts livslange kærlighedsprojekt. For hende var sport og idræt ikke en verden af enten vindere eller tabere, men af mennesker i udvikling. Ikke et konkurrencens sted, men et glædens sted
Yonas Zinedine Ashraf og Mohsim Abdi har fået til opgave at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti står for. »Vi har hørt mange ting om, at DF ikke kan lide så mange indvandrere, at de vil smide dem ud af landet og have grænsekontrol. De går mest ind for danskhed,« siger Yonas Zinedine Ashraf.

I 8. klasse er der ligestilling, klima og lavere bilafgifter på den politiske dagsorden

Hvordan ville Danmark se ud, hvis skoleelever bestemte, hvem der skulle sidde i Folketinget? Søndag udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen skolevalg til afholdelse 31. januar. I den anledning har vi talt med 8. klasseelever på Nørre Fælled Skole i København for at blive klogere på, hvad de tænker om Danmark, klimaet og fremtiden

Sider

Mest læste

  1. De små er for små til at begynde i skole
    Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem
  2. Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport
    Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  3. »Vær med, vær med – der er skolestrejke for klimaet i morgen i seks danske byer!!«
    I denne uge strejker børn og unge i hele verden fra skole for at fortælle de voksne, at de skal handle nu for at begrænse klimaforandringerne. 16 børn fra otte lande fortæller til Information, hvorfor de dropper skolen. I Danmark bliver skolebørn i mindst fem forskellige byer væk fra skole fredag
  4. Madina på tolv år: Giv os kortere skoledage og mere bevægelse i undervisningen
    Skoledagene er blevet for lange, og det går ud over koncentrationen. Giv os færre timer og mere bevægelse og variation, skriver 12-årige Madina Hussain i dette debatindlæg
  5. Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  6. Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er rimeligt at kræve samfundsansvar af friskoler
    Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg
  7. Rasmus Paludans retorik skaber splittelse mellem skoleeleverne
    Stram Kurs' hadefulde retorik påvirker børnene i min 3. klasse så meget, at jeg har svært ved at gennemføre en almindelig undervisning, skriver skolelærer i dette debatindlæg
  8. Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum
    Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner