Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

Folkeskole

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Feature
23. juli 2022

Forsøget på at inkludere Ziggy i en almindelig folkeskoleklasse gik helt galt. Hvad er alternativet til den fejlslagne inklusionspolitik?

Loven om at børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen har været en fiasko med store omkostninger – blandt andet for Ziggy Lind Skovgaard, som efter et traumatiserende inklusionsforløb ikke har været i skole i flere år. Nye former for inklusion, som er målrettet børn med diagnoser, kan være løsningen på et af folkeskolens allerstørste problemer
Loven om at børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen har været en fiasko med store omkostninger – blandt andet for Ziggy Lind Skovgaard, som efter et traumatiserende inklusionsforløb ikke har været i skole i flere år. Nye former for inklusion, som er målrettet børn med diagnoser, kan være løsningen på et af folkeskolens allerstørste problemer
Reportage
9. maj 2022

Skolen Online skal hjælpe elever, der ikke trives i larmende klasseværelser

Året før corona sendte alle hjem foran skærmene for at arbejde og gå i skole, oprettede iværksætter og lærer Tanja Schjellerup Skolen Online. I dag har hun 78 elever i skolen, og hun ser store muligheder for at få flere elever inkluderet i skole og uddannelse via onlinelæring
Tanja Schjellerups ældste søn, Jonathan, har valgt at gå i sin mors onlineskole. Han er glad for, at man ikke behøver at vise sig over for hinanden i onlineskolen, sådan som han oplevede i sin gamle skole.
Inklusion
4. april 2022

Langvarigt skolefravær er tæt forbundet med mangel på støtte i skolen. Løsningen kan være mere behandling i kommunerne

Flere elever med særlige behov får ikke den støtte i skolen, de har behov for. Men elever med uindfriede støttebehov ender oftere med højt skolefravær, viser inklusionsevalueringen. Kommuner og skoler mangler viden og ressourcer til at tage sig af problemer med skolevægring, mener eksperter
Skoleangst eller skolevægring har været et problem i flere år, og mange skoler har ikke kompetencerne til at tage sig af de elever, som ikke trives mentalt.
Læserbrev
17. februar 2022

Når ’pigemål’ tæller dobbelt, lærer vi børnene, at drenge er bedre end piger til sport

Folkeskolen skal være præget af demokrati og ligeværd. Alligevel oplever jeg som lærervikar, at drenge og piger bliver opdelt og laver forskellige aktiviteter baseret på kønsstereotyper. Mine elever er trætte af det, og det burde de voksne også være, skriver lærervikar Emilie Lykke Bjørnskov
Fremmedsprog
31. januar 2022

Kun få vælger tysk og fransk i gymnasiet. Sprogkyndige vil have gymnasiereformen lavet om

Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
Kun én procent vælger fransk på A-niveau i gymnasiet. Arkivfoto.
Klumme
5. januar 2022

Både politikere og forældre burde interessere sig langt mere for børnenes fritid

Det er symptomatisk for voksnes syn på børnelivet, at de altid spørger: »Hvordan gik det i skolen i dag?« Fritidsinstitutionerne er der, hvor der er plads til at lege uforstyrret i timevis. De betyder meget for børns trivsel, men bliver negligeret af både politikere og forældre, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
Hvis forældre for alvor vil vide, hvad deres børn har lavet i løbet af dagen, skal de nok spørge mindre til skolen og mere til fritidsverdenen.
Kronik
10. december 2021

Her er tre grunde til, at vi skal rydde op i vores slemt forringede folkeskole

Kombinationen af besparelser, inklusions- og folkeskolereform har bragt folkeskolen i den sørgelige situation, den er i nu. Ministeren mener, at skolen skal have ro, men der er behov for at rydde op efter de seneste 12 år først. Og det er et politisk ansvar, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik
Omkring 2013 havde folkeskolen aldrig tidligere havde været ramt af så mange besparelser som på det tidspunkt og var samtidig pålagt at skulle inkludere tidligere specialskolebørn med langt færre ressourcer. Derefter kom folkeskolereformen, der kun forværrede situationen, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik.
Skoleforsøg
22. november 2021

Forsøgsskole er sluppet for lange skoledage. Det har givet færre konflikter og større glæde

Folkeskolerne i Esbjerg er en del af regeringens frihedsforsøg. På Spangsbjergskolen betyder det, at skoledagen er kortet ned til fem timer om dagen for alle elever. Det gør undervisningen mere intens, men mindsker konflikter og koncentrationsbesvær, mener både elever og lærere
Folkeskolerne i Esbjerg er en del af regeringens frihedsforsøg. På Spangsbjergskolen betyder det, at skoledagen er kortet ned til fem timer om dagen for alle elever. Det gør undervisningen mere intens, men mindsker konflikter og koncentrationsbesvær, mener både elever og lærere
Kronik
2. november 2021

Sophie Hæstorp: Vi kan ikke være tilfredse med en folkeskole, der svigter vores drenge

Folkeskolen skal løfte alle børn uanset køn og baggrund. Derfor skal børnene kunne blandes bedre, end det er muligt i dag. Og vi skal lytte til forskningen og gøre undervisningen mere praktisk og orienteret mod virkeligheden
Langt flere drenge end piger modtager specialundervisning, fordi de ikke passer ind i rammerne i undervisningslokalet. Forskellen i afgangskarakterer mellem kønnene er stort set uændret fra 2013 til 2020.
Analyse
30. oktober 2021

Væk med nationale test, elevplaner og andre politiske påfund. Men testes skal eleverne stadig i stor stil

Et bredt flertal har vedtaget at afskaffe elevplaner, vurderingen som ikkeuddannelsesparat og nationale test. Skoleeleverne skal dog stadig testes i stor stil, men med aftalen letter politikerne på styringen af skolen, og det er et vigtigt skridt fremad
De nye test betyder, at alle elever får de samme opgaver, og kaldes lineære test.

Sider