Menu
Log ind

Emne

folkeskolen

Den 54-årige Gordon Ørskov Madsen overtager posten som formand for Danmarks Lærerforening, efter at  Anders Bondo Christensen er gået af.

Lærernes nye formand skal skabe fred, så udviklingen af den gode skole igen kommer i fokus

Lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen må skabe fred internt blandt lærerne, mens politikerne må give folkeskolen nogle friheder, så der igen kan blive tid til at fokusere på det vigtigste: Elevernes læring og trivsel i skolen fremfor

Lærer: Håndsprit er vores eneste værn mod overfyldte gange og klasselokaler

Vi lærere tager imod børn, der ikke forstår at holde afstand, vi går på elevfyldte gange og underviser i trange lokaler. Vi har brug for beskyttelsesudstyr, undervisning i mindre hold og bedre rengøring på skolerne, skriver lærer i dette debatindlæg

Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer

Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg
Tidligere undervisningsminister Merete Riisagers bog sætter skarpt ind ømme steder og bør mane til eftertanke.

Ny bog: Riisager anklager folkeskolen og gymnasiet for at svigte viden og dannelse

Den danske folkeskole og gymnasium har de sidste 20 år undergået store forandringer. Er udviklingen god? Merete Riisager er i en ny væsentlig debatbog klar: Vi skaber mindre dannede unge med mere ondt i livet
Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg

De luddovne lærere er folkeskolens største problem

Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg

Folkeskolen lærer dem, der kan noget med hænderne, at det ikke har værdi. Det må laves om

Coronaskolen har fået elever, som normalt har svært ved at gå i skolen, til at blomstre op. Det kalder på, en ombygning af vores folkeskoler. Her skal der gøres plads til de elever, som er gode til håndværk og som vil noget andet end at gå i gymnasiet, skriver folkeskolelærer Julie Hjære Rasmussen i dette debatindlæg
Coronokrisen har tilsyneladende fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre mening om lange skoledage. Lærerne og skolelederne beretter om, at en roligere hverdag efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev.

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes
Lazar Grujio og Dante Fejerskov går i samme 6.-klasse i Horsens og er bedste venner trods forskellig kulturel og religiøs baggrund.

Børn bliver oftest venner med dem, der ligner dem selv

Børn med forskellige etniske baggrunde knytter sjældnere tætte relationer end børn med samme etniske baggrund, viser flere undersøgelser. Det skyldes, at børn søger venner, der ligner dem selv. Der skal mere hjælp til, hvis man vil undgå, at fordomme og opdelinger ikke ender i fjendtlighed, mener eksperter
Venner på tværs
Kort tid efter at Lazar Grujio (tv.) begyndte i klassen i Horsens, blev han venner med Dante Fejerskov.

Dante og Lazar er venner, selv om de ikke altid forstår hinanden

Lazar Gruja flyttede til Danmark fra Serbien for nogle år siden, mens Dante Fejerskov er vokset op i et byhus i Horsens. De går i 6. klasse og er på mange måder forskellige. Alligevel er de bedste venner – også selv om det af og til kræver en ekstra portion tålmodighed
’Det moderne menneske har mulighed for at foretage selvstændige valg og må hermed også tage en egentlig samfundsopgave. Det er det, den pædagogiske praksis i folkeskolen skal understøtte. Folkeskolens opgave er alene pædagogisk, fordi folkeskolen er en dannelsesinstitution – ikke alt muligt andet,’ skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik.

Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres opgave er pædagogisk

Folkeskolen er blevet overtaget af politikere, embedsmænd og techgiganter, der har glemt, at lærerne først og fremmest udøver en pædagogisk praksis. Lærernes nye arbejdstidsaftale bør afspejle, at folkeskolen først og fremmest er en pædagogisk institution, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. De luddovne lærere er folkeskolens største problem
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  2. Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer
    Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg
  3. Ny bog: Riisager anklager folkeskolen og gymnasiet for at svigte viden og dannelse
    Den danske folkeskole og gymnasium har de sidste 20 år undergået store forandringer. Er udviklingen god? Merete Riisager er i en ny væsentlig debatbog klar: Vi skaber mindre dannede unge med mere ondt i livet
  4. Lærernes nye formand skal skabe fred, så udviklingen af den gode skole igen kommer i fokus
    Lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen må skabe fred internt blandt lærerne, mens politikerne må give folkeskolen nogle friheder, så der igen kan blive tid til at fokusere på det vigtigste: Elevernes læring og trivsel i skolen fremfor
  5. Folkeskolen lærer dem, der kan noget med hænderne, at det ikke har værdi. Det må laves om
    Coronaskolen har fået elever, som normalt har svært ved at gå i skolen, til at blomstre op. Det kalder på, en ombygning af vores folkeskoler. Her skal der gøres plads til de elever, som er gode til håndværk og som vil noget andet end at gå i gymnasiet, skriver folkeskolelærer Julie Hjære Rasmussen i dette debatindlæg
  6. Kærlighedens smerte
    'Det er bare skønt at være sammen med nogen, der ved, hvad de vil,' siger Søren Pilmark om Nils Malmros, der på tredje år er i gang med optagelserne til sin nye film, 'Kærestesorger', hvori skuespilleren har en lille, men vigtig rolle
  7. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  8. Lærer: Håndsprit er vores eneste værn mod overfyldte gange og klasselokaler
    Vi lærere tager imod børn, der ikke forstår at holde afstand, vi går på elevfyldte gange og underviser i trange lokaler. Vi har brug for beskyttelsesudstyr, undervisning i mindre hold og bedre rengøring på skolerne, skriver lærer i dette debatindlæg