Emne

folkeskolen

Aula er åbnet. Også for en vigtig debat om god digital kommunikationskultur

Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund

»Aula er klar til at blive rullet ud. Spørgsmålet er, om skolerne er klar til det«

Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds

Modersmålsundervisning er vigtigt for både børnene og integrationen

Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg

Selv i 2019 har børn godt af at lære at skrive i hånden

Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

De nationale test har i årevis ført til politisk strid. Men også forskerne kæmper

Folkeskolens nationale test er centrum for en forskerfejde, hvor parterne beskylder hinanden for fejl og har vidt forskellige budskaber. Den ene side vil stoppe de nationale test, fordi der er store fejl og usikkerheder i resultaterne, mens den anden vil bevare testene, fordi de styrker de svageste elever

Undervisningsministeren burde give skolen fri fra de nationale test, mens nye udvikles

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil skrotte de nationale test og lover, at der er et nyt og bedre system på vej. Hun vil dog ikke give de skoler, der har søgt, dispensation fra testene

»Børnene er de sande ofre for den stigende vold i folkeskolen«

Vold mod lærere i folkeskolen er et stigende problem. Vi taler ofte om voldens åbenlyst negative indvirkning på lærernes arbejdsmiljø, men vi glemmer, at de elever, der begår volden, faktisk er de virkelige ofre, skriver folkeskolelærer Nickolaj Jensen i dette debatindlæg

Konfirmationsforberedelse styrker unge psykisk

I et samfund, hvor unge presses af 12-tals-drømme og identitetskriser, kan konfirmationsforberedelsen være et værn mod psykiske problemer. Derfor bør forberedelsen forblive på skoleskemaet, skriver medlem af DFU Simon Hampe i dette debatindlæg

Ministeren skal lette presset på den enkelte elev og skolen

Børnenes nye minister står over for en kæmpe opgave med at lave en plan for, hvordan vi får flere pædagoger til de 0-6-årige i daginstitutioner. Det kommer til at tage år at få minimumsnormeringer, men der er rigeligt andet at tage sig til for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Især i forhold til at mindske præstationspresset på både elever og skoler

Politikernes nedladende retorik er skyld i lavt optag på pædagog- og læreruddannelsen

Det er bekymrende, at så få har søgt ind på pædagog- og læreruddannelsen i år. Jeg er sikker på, at politikernes nedladende retorik har haft en finger med i spillet, skriver pædagog og lærer Stina Egedius i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds
  2. Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde
  3. Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg
  4. Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
  5. Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund
  6. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  7. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  8. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok