Emne

folkeskolen

Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den

Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.

Ny fraværsstraf, som kan koste familier børnechecken, rokker ved skolens fundament

Hundredevis af familier står til at miste børnechecken på grund af de nye fraværsregler i skolen. Eksperter, skoleledere og kommunalpolitikere mener, reglerne vil gå ud over tilliden og skolens samarbejde med familierne

Hvis julefreden skal sænke sig, så må loven om lærernes arbejdstid væk

Det bliver først rigtig jul, når loven, som erstattede lærernes arbejdstidsaftale, er væk. For loven står stadig som en fuckfinger til aftaleretten i den ellers højt besungne danske model

De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det

Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg

Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer

Folkeskolen er ikke længere et tilvalg, men noget man falder tilbage på

Det er ikke overraskende, at næsten hver femte barn starter i en friskole, når man kender de nuværende tilstande i folkeskolen. Derfor må Socialdemokratiet ikke give op på at sænke koblingsprocenten og føre flere penge til folkeskolen, skriver lærervikar Jacob Hviid i dette debatindlæg

Flere penge til elever i udskolingen gør gavn

Vi kan se, at vores initiativ om at styrke udskolingen virker. Derfor er det spild af penge og en blokade for innovation i det offentlige at kræve dyr følgeforskning til alle kommunens velfærdsinitiativer, sådan som Cepos foreslår, skriver Jesper Christensen (S), Københavns børne- og ungdomsminister i dette debatindlæg.

Aula er åbnet. Også for en vigtig debat om god digital kommunikationskultur

Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund

»Aula er klar til at blive rullet ud. Spørgsmålet er, om skolerne er klar til det«

Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds

Sider

Mest læste

  1. Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  2. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  4. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  5. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  6. Mit karaktergennemsnit på 11,8 fra gymnasiet gjorde det ugleset, at jeg ’bare’ vil være folkeskolelærer. Spild af talent, mente omverdenen. Den reaktion er symptomatisk for et samfund, der har udnævnt nogle mennesker med høje uddannelser til at være finere og mere samfundsgavnlige end resten
  7. Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  8. Mobiltelefoner forstyrrer børnene og undervisningen og skal derfor forbydes i skolen, mener De Konservative og en læge med speciale i digitale medier. Men der er intet forskningsmæssigt belæg for, at mobiler skaber koncentrationsbesvær i skolen, påpeger medieforsker. Leder på skole med mobilpolitik mener heller ikke, at forbud er løsningen