Emne

folkeskolen

Leder
17. maj 2022

Det kan styrke erhvervsuddannelserne, hvis man flytter 10. klasse væk fra folkeskolen

At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
Kommentar
26. april 2022

Regeringens ideer til nye regler om elevfordeling hviler på et unuanceret og problematisk grundlag

En stor undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser en skæv indkomstfordeling i skolerne, og det vil regeringen nu bruge til at ændre fordelingsmodellen. Men undersøgelsen har nogle forsimplede og virkelighedsfjerne definitioner af skævhed, skriver Frie Skolers Lærerforening i dette debatindlæg
En stor undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser en skæv indkomstfordeling i skolerne, og det vil regeringen nu bruge til at ændre fordelingsmodellen. Men undersøgelsen har nogle forsimplede og virkelighedsfjerne definitioner af skævhed, skriver Frie Skolers Lærerforening i dette debatindlæg
Analyse
30. marts 2022

Ny evaluering viser, at inklusionen langtfra er lykkedes. Men det går langsomt fremad

Færre elever med særlige behov inkluderes i dag i folkeskolen, end da inklusionsloven blev vedtaget for ti år siden. Ny evaluering af inklusion i folkeskolen viser dog, at det går fremad i forhold til inkluderende tiltag. Ligesom flere lærere føler sig rustet til opgaven
Færre elever med særlige behov inkluderes i dag i folkeskolen, end da inklusionsloven blev vedtaget for ti år siden. Ny evaluering af inklusion i folkeskolen viser dog, at det går fremad i forhold til inkluderende tiltag. Ligesom flere lærere føler sig rustet til opgaven
Kommentar
23. marts 2022

Unge skal være bedre til fransk, tysk og spansk – og have flere sprog at vælge imellem

Danmark er et lillebitte sprogområde, og derfor er der et kæmpe potentiale i, at de unge lærer flere sprog end i dag og på et højere niveau. Det vil gavne eksporten og hjælpe os til bedre internationalt samarbejde om klima, fattigdom og sikkerhed, skriver næstforkvinde i Spansklærerforeningen, Rikke Gade, i dette debatindlæg
Der skal åbnes for flere sprog i gymnasiet,  men hvis eleverne skal blive dygtige, vil det også være nødvendigt, at flere sprog kan vælges allerede i folkeskolen.
Leder
9. februar 2022

Vi har et problem med seksualundervisningen i skolen. Men det handler ikke om Sex & Samfund

Interesseorganisationen Sex & Samfund bliver beskyldt for at have monopol på seksualundervisningen og et yderligtgående syn på køn. Men problemet er vel snarere, at børn og unge taler for lidt om køn, seksualitet og grænser i skolen, end at de bliver indoktrineret
Der er problemer med seksualundervisningen i grundskolen, spørgsmålet er bare om problemet er yderligtgående synspunkter fra en lobbyorganisation som Sex & Samfund.
Læserbrev
17. januar 2022

Elev: Homofobien i folkeskolen lever i bedste velgående – lærerne tager det ikke seriøst

Det er de samme homofobiske kommentarer, der flyver rundt i klasselokalet nu som for ti år siden. Det vidner om en folkeskole, der ikke tager sit ansvar for et trygt og inkluderende miljø seriøst, skriver folkeskoleelev Isabelle Ben-Hamadou i dette indlæg
Kommentar
15. december 2021

Godt humør smitter. Derfor skal vi forældre overdynge lærerne med kærlighed

Når de andre til forældremødet siger noget negativt om læreren, så stop det. Tal i stedet om, at vi skal bakke op om personalet. For når forældre beslutter sig for at være positive, så bliver lærere fulde af selvtillid og dygtige, og det kommer børnene til gode, skriver lektor i pædagogik Jesper Koerstz Jensen dette debatindlæg
Leder
8. december 2021

Finansloven skal sikre de yngste skolebørn bedre vilkår. Men hvad med resten?

Med to milliarder til skole, fritids- og uddannelsestilbud håber partierne bag finansloven at forbedre børns og unges trivsel. Pengene kommer dog primært til at gå til de yngste børn og ikke de unge, som kæmper mest med psykisk mistrivsel. Og det er tvivlsomt, om især klasseloftet vil gøre den store forskel
Tolærerordning og holdundervisning vil have større effekt på trivslen end at sænke klasseloftet.
Læserbrev
6. december 2021

Hvis folkeskolen skal tages seriøst, skal skolerne have selvbestemmelsen tilbage

Folkeskolereformen har vist, at det ikke er politikerne, der er de bedste til at drive folkeskole. Det er skolerne selv, fordi de ved, hvad der er brug for hos lige præcis deres elever. Elever er ikke ens, og derfor bør skolerne heller ikke være det, skriver uddannelsesordfører for Venstres Ungdom, Carl Wengel Grauballe, i dette debatindlæg.
Klumme
30. november 2021

Folkeskolen har brug for et forældreoprør, hvis alle børn skal lykkes

I 1950’erne var lærerens opgave at forsøge at lære alle børn at læse og skrive, og dem, der ikke lærte det, var for dumme. I dag er ambitionen, at alle børn skal lykkes. Alligevel tror vi, at vi kan lave skole på stort set samme måde. Der er brug for en forældrebevægelse, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i dette debatindlæg
I 1950’erne var lærerens opgave at forsøge at lære alle børn at læse og skrive, og dem, der ikke lærte det, var for dumme. I dag er ambitionen, at alle børn skal lykkes. Alligevel tror vi, at vi kan lave skole på stort set samme måde. Der er brug for en forældrebevægelse, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i dette debatindlæg

Sider

  • Leder
    17. maj 2022

    Det kan styrke erhvervsuddannelserne, hvis man flytter 10. klasse væk fra folkeskolen

    At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
    At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
  • Kronik
    22. december 2016

    Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
    Folkeskolen har i årtier gjort en gigantisk indsats i forhold til at løfte de svageste, men i dag bevæger vi os i den forkerte retning. De ressourcestærke børn og familiers flugt fra folkeskolen er bare en del af den onde spiral, som betyder, at det i fremtiden bliver endnu sværere at være mønsterbryder
  • Baggrund
    18. juli 2018

    Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole

    Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag
    Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag
  • Læserbrev
    26. august 2021

    Croptop-forbud i folkeskolen støtter ikke elevernes selvstændighed og identitetsdannelse

    Folkeskolen er elevernes primære sociale arena, og her de skaber deres identitet og lærer at være selvstændige. Et forbud mod noget bestemt tøj fratager eleverne de muligheder, samtidig med at eleverne ensrettes og tilpasses de voksnes værdier, skriver skolelærer Josefine Amalie Kjeldsen
    Folkeskolen er elevernes primære sociale arena, og her de skaber deres identitet og lærer at være selvstændige. Et forbud mod noget bestemt tøj fratager eleverne de muligheder, samtidig med at eleverne ensrettes og tilpasses de voksnes værdier, skriver skolelærer Josefine Amalie Kjeldsen
  • Baggrund
    10. oktober 2014

    Folkeskolen har ikke plads til den gode muslim

    Alle fra FN til de danske politikere forsøger at forstå, hvordan radikalitet opstår blandt unge muslimer med vestlig baggrund. Men færre interesserer sig for, hvordan religiøsitet faktisk mødes i et sekulært samfund. Det gjorde forskeren Laura Gilliam, og hun fandt ud af, at en nok så tolerant skole ikke kan rumme de, der er ’overdrevet muslimske’
    Alle fra FN til de danske politikere forsøger at forstå, hvordan radikalitet opstår blandt unge muslimer med vestlig baggrund. Men færre interesserer sig for, hvordan religiøsitet faktisk mødes i et sekulært samfund. Det gjorde forskeren Laura Gilliam, og hun fandt ud af, at en nok så tolerant skole ikke kan rumme de, der er ’overdrevet muslimske’
  • Kronik
    19. december 2020

    Skolen skal ikke bare undervise i demokrati, den skal være et demokrati

    Danmark har officielt tilsluttet sig Børnekonventionens fordring om, at børn skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Men undersøgelser viser, at mange skoleelever slet ikke har den oplevelse. Vi må tage dannelse til demokrati i skolen alvorligt, skriver cand.pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg
    Eleverne bliver ikke demokratisk dannede ved blot at læse og løse opgaver om styreformer i historie og samfundsfag. Demokrati er en handling, en konkret oplevelse og en erfaring, som eleverne skal gøre sig hver eneste dag i praksis. Skolen skal ikke bare undervise i demokrati – den skal være et demokrati, skriver forhenværende lærer Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg.
  • Kronik
    27. februar 2020

    Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også

    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  • Kommentar
    19. april 2021

    Jeg er træt af at læse om mig selv som en minoritetskliché i folkeskolens lærebøger

    Når jeg læser om minoriteter og piger i folkeskolens undervisningsmateriale, er de proppet med fordomme og stereotyper, jeg ikke kan genkende mig selv i. Folkeskolen bør skabe plads til alle og udfordre fordomme, ikke udbrede dem, skriver folkeskoleelev Shabnam Alimardani Shafigh
    Når vi ser fordomme i vores undervisningsmaterialer, kan det have store fremtidige konsekvenser. Vi vokser op med disse fordomme og kan komme til at tro, at de er sande, skriver Shabnam Alimardani Shafigh i denne kommentar. Fotoet er et arkivfoto.