Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

folkeskolen

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Kronik
1. februar 2023

Alle progressive kræfter må forene sig mod en uddannelsespolitik, der vil øge uligheden

SVM-regeringen forsøger at spinne deres afskaffelse af det sjette SU-år, halvering af kandidatuddannelserne og optagelseskrav på gymnasierne som et angreb på akademikereliten. Men dem, det kommer til at gå hårdest ud over, er arbejderklassens børn
Den nye centrumhøjreregering har lagt en uddannelsespolitisk kurs, der gør akademikerbørn til vindere og almindelige unge til tabere, skriver Mathilde Vinther.
Leder
30. januar 2023

Fraværsstraf i skolen har især ramt de mest udsatte børn. Derfor bør den droppes igen

Siden 2020 har højt skolefravær kunnet føre til, at familien mistede børnechecken. Ny evaluering viser, at fraværsstraffen især har ramt de mest udsatte børn og familier. Selv om skolefraværet også er faldet en smule, hører straf ikke til i skolen
Fraværsstraf har fået skolefraværet i folkeskolen til at falde en smule, men det har haft nogle andre uheldige konsekvenser.
Kronik
30. januar 2023

Vi bør genbesøge spørgsmålet om, hvad vi skal lære i skolen

At betragte brugen af teknologi som snyd er kortsigtet. For teknologien er en præmis, og kunstig intelligens kommer til at revolutionere vores måde at leve på, ligesom internettet gjorde. Lad os i stedet genbesøge spørgsmålet om, hvad vi skal lære i skolen
Undervisningen i folkeskolen bør i højere grad komplementere teknologiens udvikling end i dag, lyder det i dette debatindlæg. Her er vi på Egtved Skole i Jylland, hvor man har forsøgt sig med sætte faget teknologiforståelse på skemaet for 1.-3. klasse.
Kronik
25. januar 2023

Politikerne må indse, at de selv har skabt den kultur, der får unge til at vælge gymnasiet

Med det uddannelsespres, politikerne har skabt i folkeskolen, er det ikke underligt, at de unge mennesker føler, at de skal gå på gymnasiet for at være gode nok. I stedet for at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser bør man fokusere på trivsel
Lad nu børnene leve og lære i leg og i trygge rolige rammer med voksne, der har overskud til at lade dem begå fejl, fremfor i en stresset og presset præstationskultur, hvor kun de bedste og mest robuste kan overleve.
Læserbrev
30. november 2022

Skolerne skal lære os om krigen, så vi kan hjælpe

Selv om krig måske ikke er for børn, så skal vi ikke skånes for krigen i Ukraine. Skolerne skal gøre det muligt for børn at hjælpe til, og på den måde kan vi lære mere om krig
Selv om krig måske ikke er for børn, så skal vi ikke skånes for krigen i Ukraine. Skolerne skal gøre det muligt for børn at hjælpe til, og på den måde kan vi lære mere om krig
Skolestart
9. november 2022

Børnehaveklasseledere oplever flere børn, der ikke er skoleparate

Hver tredje børnehaveklasseleder svarer i ny undersøgelse, at de oplever, at en håndfuld børn i klassen ikke er skoleklar. Næste år vil flere børn kunne få udskudt skolestart, men det løser langt fra problemerne i 0. klasse, mener børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger
De seneste par årtier er børnene blevet sendt tidligere i skole, samtidig med at kravene til, hvad man skal lære i børnehaveklassen, er skærpet. Den er derfor ikke længere en blød start på skolen, hvor det primært handlede om at skabe et fællesskab.
Kommentar
12. oktober 2022

Folkeskolen er i dag lige knap bedre, end skolerne var i 1700-tallet

Der er evidens for, at mestendels eller helt lektiefri, interessebaseret undervisning, senere mødetider og kortere dage skaber bedre resultater i skolen. Problemet er, at det for de fleste lyder som dovenskab, så vi beholder skolen, som vi kender den
Mens samfundet bevæger sig mod specialisering, er uddannelsessystemet af en eller anden grund blevet mere generaliseret for både elever og undervisere, skriver underviser på FGU Jesper Green i dette debatindlæg.
Folkeskolen
15. september 2022

Bæredygtighed kommer til at fylde mere på den nye læreruddannelse

Med ny aftale er bæredygtighed for første gang kommet ind i formålet for læreruddannelsen. De lærerstuderende og professionshøjskolerne håber, det vil føre til, at grøn omstilling og klima kommer ind som en integreret del af læreruddannelserne
»Det er rigtigt vigtigt, at vi kan uddanne lærere i bæredygtighed, da det skriver sig ind i den mere almene og aktuelle opgave for skolen, og den grønne dagsorden fylder jo også ude på lærerværelserne og blandt eleverne,« siger Camilla Wang, der er forkvinde for rektorerne på Danske Professionshøjskoler.
Læserbrev
8. september 2022

Gymnasieelever skal ikke vejes i idrætsundervisningen. Det kan give spiseforstyrrelser

Gymnasierne bør trække vejningen ud af undervisningen og fokusere på de mange andre gode effekter af at være aktiv og dyrke sport såsom forbedret kondition, større mentalt overskud og en følelse af at være en del af et fællesskab
Gymnasierne bør fokusere på blandt andet fællesskabsfølelse, når gymnasielever har idrætsundervisning – og ikke på vægt og taljemål.
Kronik
7. september 2022

Læring skal igen være folkeskolens kerneopgave. Opdragelsen må forældrene stå for

Individualistisk børneopdragelse og det forfejlede inklusionsprojekt betyder, at vi som lærere dårligt har tid til undervisning. Vi må tilbage til en holdbar opgavefordeling: Folkeskolen står for læring og dannelse. Opdragelsen ligger hos forældrene
Der foregår i dag et sammenstød mellem moderne, individualistisk børneopdragelse og en forventning om, at skolen skal være institution for kollektiv opdragelse og læring, skriver Claus Lynggaard Blond.

Sider

  • Kronik
    22. december 2016

    Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
    Folkeskolen har i årtier gjort en gigantisk indsats i forhold til at løfte de svageste, men i dag bevæger vi os i den forkerte retning. De ressourcestærke børn og familiers flugt fra folkeskolen er bare en del af den onde spiral, som betyder, at det i fremtiden bliver endnu sværere at være mønsterbryder
  • Kronik
    27. februar 2020

    Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også

    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  • Kronik
    30. januar 2023

    Vi bør genbesøge spørgsmålet om, hvad vi skal lære i skolen

    At betragte brugen af teknologi som snyd er kortsigtet. For teknologien er en præmis, og kunstig intelligens kommer til at revolutionere vores måde at leve på, ligesom internettet gjorde. Lad os i stedet genbesøge spørgsmålet om, hvad vi skal lære i skolen
    Undervisningen i folkeskolen bør i højere grad komplementere teknologiens udvikling end i dag, lyder det i dette debatindlæg. Her er vi på Egtved Skole i Jylland, hvor man har forsøgt sig med sætte faget teknologiforståelse på skemaet for 1.-3. klasse.
  • Kronik
    19. december 2020

    Skolen skal ikke bare undervise i demokrati, den skal være et demokrati

    Danmark har officielt tilsluttet sig Børnekonventionens fordring om, at børn skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Men undersøgelser viser, at mange skoleelever slet ikke har den oplevelse. Vi må tage dannelse til demokrati i skolen alvorligt, skriver cand.pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg
    Eleverne bliver ikke demokratisk dannede ved blot at læse og løse opgaver om styreformer i historie og samfundsfag. Demokrati er en handling, en konkret oplevelse og en erfaring, som eleverne skal gøre sig hver eneste dag i praksis. Skolen skal ikke bare undervise i demokrati – den skal være et demokrati, skriver forhenværende lærer Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg.
  • Kronik
    10. maj 2016

    Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget

    Det er blevet så forfærdeligt at træde ved siden af i folkeskolen, at børnene helt er holdt op med at række hånden op i timerne. Lad os som voksne blive bedre til at vise dem, at det perfekte ikke findes – ellers vil det koste samfundet dyrt
    Eleverne tør ikke sige noget i timerne, da de frygter, at deres klassekammerater vil drille dem og grine af dem, og de frygter, at deres lærer vil tro, at de ikke er dygtige nok. Men hvis man fejler, lærer man faktisk bedre, skriver kronikøren, der er skolelærer. På billedet er det elever fra Dragør Skole Nord.(Arkivfoto)
  • Kronik
    25. januar 2023

    Politikerne må indse, at de selv har skabt den kultur, der får unge til at vælge gymnasiet

    Med det uddannelsespres, politikerne har skabt i folkeskolen, er det ikke underligt, at de unge mennesker føler, at de skal gå på gymnasiet for at være gode nok. I stedet for at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser bør man fokusere på trivsel
    Lad nu børnene leve og lære i leg og i trygge rolige rammer med voksne, der har overskud til at lade dem begå fejl, fremfor i en stresset og presset præstationskultur, hvor kun de bedste og mest robuste kan overleve.
  • Baggrund
    18. maj 2015

    Så kom de små børns danmarkshistorie

    Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
    Pædagog læser højt for børnene i 70’erne, hvor daginstitutionerne var blevet hverdag for mange danske børn. Men årtiet bød også på store nedskæringer og overbelægning i institutionerne. Billedet er udlånt af BUPL til bogen ’Kamp og Status’ (U Press)
  • Uddannelse
    26. april 2021

    Skævheden mellem drenge og piger øges i skolen. Lange skoledage uden praktiske fag er en del af forklaringen

    Drenge får lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk end piger, og færre drenge får en ungdomsuddannelse. Nu viser en ny analyse, at skævheden mellem drenge og piger er øget de seneste år. Årsagen er ifølge eksperter og lærere, at skolen er blevet for teoretisk og har for meget fokus på test og karakterer
    Den øgede kønsskævhed i karaktererne i folkeskolen er et stort problem, mener eksperter, for den kan betyde, at endnu flere mænd kommer til at stå uden uddannelse.