Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

folkeskolen

Sanser og kunst skal bane vejen for større trivsel og højere faglighed i folkeskolen

Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet

Lad ordblinde fravælge andet fremmedsprog i folkeskolen

Andet fremmedsprog i folkeskolen gør mere skade end gavn for ordblinde elever, der i forvejen kæmper med at få styr på det helt basale i sprogfagene. Det skriver Eigil Illeris Schultz, der er ordblind og drømmer om at blive ingeniør, i dette debatindlæg
Bæredygtig dannelse bør være en helt grundlæggende del af folkeskolens formål, så det kan afspejle samfundets reelle problemer og gøre eleverne til problemløsere, skriver David Mathias Paaske i denne kommentar.

Folkeskolen har svigtet sit ansvar i klimakrisen – nu må vi gentænke institutionen

Vi må lave folkeskolen grundlæggende om og tænke bæredygtighed ind fra starten, for som det er nu, er vores skoler utilsigtet blevet en hindring for den grønne omstilling, skriver klimaaktivist og filosofistuderende David Mathias Paaske i dette debatindlæg
Krejsler gået på jagt efter de sandheds- og praksisregimer, der regulerer den uddannelsespolitiske tale og institutionelle hverdag i ’Skolen & den transnationale vending’.

Ny bog: Dansk uddannelsespolitik er ikke (kun) dansk

Uddannelsesforsker John Benedicto Krejslers værk ’Skolen og den transnationale vending’ byder på en grundig og oplysende kortlægning af de styrende rationaler bag den internationale uddannelsespolitik
»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
En undersøgelse viser, at unge i gennemsnit bruger lidt over to timer på telefonen om dagen. Det er med lidt hurtig hovedregning lige under ti procent af døgnets 24 timer. Det, synes jeg er tankevækkende og også skræmmende, skriver dagens kronikør.

Der er brug for et samlet forsvar mod techgiganternes målretning mod vores børn

Vi bruger så meget tid på vores telefoner, at det er blevet et problem for både indlæring og trivsel. Derfor har DSU netop lanceret udspillet ’Techgiganterne skal tæmmes’, hvor vi sætter fokus på sociale medier og børn og unge, skriver formand for DSU Aarhus, Anna Sommer Harrits, i dette debatindlæg.
Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.

De fleste forældre hepper nok på, at deres lille guldklump vælger en akademisk uddannelse

Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
Hvis krænkelse af muslimer opleves som det implicitte og egentlige mål, forpasser vi en chance for, at alle kan blive klogere. Arkivfoto.

Hvis elever skal forstå ytringsfrihed, er det ikke nok at vise dem Muhammedtegningerne

Dem, der sender trusler og er voldsparate, må ikke kunne sætte rammerne for, hvordan der skal undervises i ytringsfrihed i det danske skolesystem
Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg

I en diskussion af tyskfagets fremtid skal vi også høre fra andre end forskere i tysk

Jeg er skuffet over, at debatten om tysk i skolen i DR2’s Deadline var så ensidig. For der er sikkert værdi i at kunne det tyske sprog, men det vigtigeste er vel, at vores børn kan skrive, regne og tænke selv, og det er der flere måder at lære dem, skriver medicinstuderende Jesper Smidl i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  2. De luddovne lærere er folkeskolens største problem
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  3. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  4. Sømændenes formand takker af
    Tidligere formand for Sømændenes Forbund Preben Møller Hansen er død. Han blev 79 år
  5. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  6. Respekt for børns nej er en ny værdikamp
    Mange af tidens påståede disciplinærproblemer i skolen kan skyldes, at børn og unge siger nej til skæld ud og til at blive frarøvet mere og mere af deres frie tid. Børneforskeren Erik Sigsgaard har skrevet ny bog om, hvorfor samfundet er nødt til at begynde at lytte, når børn siger nej
  7. Ceremonier uden religion til folk, der lever uden Gud
    Afkristning. Navngivning og konfirmation, bryllupper og begravelser skal også være ceremonier, der intet har med Gud at gøre, og præsterne skal ud af folkeskolen
  8. Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole
    Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag