Menu
Log ind

Emne

folkeskolen

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år

Forligskredsen bag folkeskolen er løbet fra deres løfte om at erstatte nationale test

Forligskredsen bag folkeskolen sagde, at de inden ved udgangen af 2020 ville komme med et forslag til et bedre evaluerings- og bedømmelsessystem end de nationale test. Men hvor er forslaget henne, spørger rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF) i dette debatindlæg
Eleverne bliver ikke demokratisk dannede ved blot at læse og løse opgaver om styreformer i historie og samfundsfag. Demokrati er en handling, en konkret oplevelse og en erfaring, som eleverne skal gøre sig hver eneste dag i praksis. Skolen skal ikke bare undervise i demokrati – den skal være et demokrati, skriver forhenværende lærer Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg.

Skolen skal ikke bare undervise i demokrati, den skal være et demokrati

Danmark har officielt tilsluttet sig Børnekonventionens fordring om, at børn skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Men undersøgelser viser, at mange skoleelever slet ikke har den oplevelse. Vi må tage dannelse til demokrati i skolen alvorligt, skriver cand.pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg
Det politiske regnestykke går ikke op, når eleverne trods flere timer er blevet dårligere til matematik, skriver uddannelsesjournalist Lise Richter.

Nu er det officielt: Flere timer giver hverken dygtigere eller gladere elever

Selv om skolereformen skulle hæve danske elevers faglige niveau med langt flere timer, så er der sket en markant tilbagegang i matematik. Det bør få reformpolitikerne til at se på kvaliteten af undervisningen frem for antallet af timer

Tag fritidspædagogik alvorligt, så der også er fokus på det udviklende børneliv efter skole

Når pædagoguddannelsen om lidt skal evalueres, bør der sættes ekstra fokus på den ellers forsømte fritidspædagogik. Så vi får fritidsinstitutioner med høj faglighed, og så børnenes fritid ikke ender med at være pædagogers fritid, skriver pædagog og tillidsrepræsentant Emilie Lindegaard i dette debatindlæg
Normkritik skal være en del af den nye læreruddannelse, så alle kan være sig selv i klasselokalet, mener syv ungdoms- og minoritetsorganisationer.

Undervis i normkritik på læreruddannelsen, så lærerne kan skabe en folkeskole for alle

Folkeskolen er ikke et rart sted at være, hvis man ikke passer ind i de snævre normer, og lærerne vil gerne gøre noget ved det, men mangler redskaberne til det. Derfor skal normkritik nu på læreruddannelsens pensum, skriver repræsentanter fra syv ungdoms- og minoritetsorganisationer i dette debatindlæg.

Lærernes udsathed stopper ikke ved Muhammedtegningerne. Det burde debatten handle om

I stedet for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i undervisningen bør man sikre, at det bliver ufarligt at undervise i holdningsbaserede tekster og billeder generelt, så eleverne forberedes på at deltage i en globaliseret verden med forskellige opfattelser, skriver folkeskolelærer Pia Henriksen i dette debatindlæg
Brevkassen svarer på spørgsmål fra læserne, og alle får to svar. I denne uge: Kan man blive væk fra alle børnearrangementer og synke ned i sofaen i stedet?

Brevkassen: Er jeg en dårlig forælder, hvis jeg dropper mine børns arrangementer?

Brevkassen svarer på spørgsmål fra læserne, og alle får to svar. I denne uge: Kan man blive væk fra alle børnearrangementer og synke ned i sofaen i stedet?
Dagens kronikør tror på, at en del af løsningen på en uheldig kultur blandt folkeskolelærere ligger i en større gennemsigtighed om, hvad der foregår i klasserummet.

Den enkelte lærers samvittighed afgør kvaliteten af undervisningen i folkeskolen

Der bør være mere undervisning med flere lærere i klasselokalet, som supplerer og udvikler hinandens praksis, og mere kontrol med undervisningskvaliteten i form af stikprøver og større bevågenhed fra ledernes side, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
Det er på tide at gøre seksualundervisning obligatorisk på læreruddannelserne og prioritere seksualundervisning på skoleskemaet.

Lærerne skal klædes bedre på til obligatorisk seksualundervisning på skolerne

Den obligatoriske seksualundervisning har været på skoleskemaet i 50 år. Men lærere føler sig fortsat dårligt klædt på til undervisningen i seksualliv, og 40 procent af eleverne føler, at seksualundervisningen er ubrugelig. Det er på tide at styrke indsatsen ved at lære lærerne, hvordan de underviser unge i seksualliv

Sider

Mest læste

  1. Eksperter: Fjernundervisning går hårdt ud over de mindste elevers læring og trivsel
    De yngste skoleelever er nu også sendt hjem foran skærmene, men forskning fra forårets nedlukning viser, at det netop er dem, der har det sværest med fjernundervisning både mentalt og fagligt. Bare et par måneders fjernundervisning kan få store konsekvenser for de mindste elever, mener eksperter
  2. De luddovne lærere er folkeskolens største problem
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  3. Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet
    Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år
  4. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  5. Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen
    Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  6. Så kom de små børns danmarkshistorie
    Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  7. Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  8. Kulturmøde i skolegården
    Tusindvis af flygtninge fra verdens konfliktområder kom til Danmark i 1990’erne, og i vores klasse startede en håndfuld. De blev hurtigt klassekammerater som alle andre, men selv om vi havde de bedste forudsætninger for at blive venner for livet, så vi dem aldrig siden