Menu
Log ind

Emne

folkeskolen

De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det

Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg

Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg
Når man tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser man dem, at vi som samfund respekterer og værdsætter praktiske kompetencer i lige så høj grad som boglige kompetencer.

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer
Det er ikke overraskende, at næsten hver femte barn starter i en friskole, når man kender de nuværende tilstande i folkeskolen. Derfor må Socialdemokratiet ikke give op på at sænke koblingsprocenten og føre flere penge til folkeskolen, skriver lærervikar Jacob Hviid i dette debatindlæg

Folkeskolen er ikke længere et tilvalg, men noget man falder tilbage på

Det er ikke overraskende, at næsten hver femte barn starter i en friskole, når man kender de nuværende tilstande i folkeskolen. Derfor må Socialdemokratiet ikke give op på at sænke koblingsprocenten og føre flere penge til folkeskolen, skriver lærervikar Jacob Hviid i dette debatindlæg

Flere penge til elever i udskolingen gør gavn

Vi kan se, at vores initiativ om at styrke udskolingen virker. Derfor er det spild af penge og en blokade for innovation i det offentlige at kræve dyr følgeforskning til alle kommunens velfærdsinitiativer, sådan som Cepos foreslår, skriver Jesper Christensen (S), Københavns børne- og ungdomsminister i dette debatindlæg.
Udviklingen af Aula har mange steder ført til en vigtig debat om, hvordan skolens digitale kommunikationskultur bør se ud fremover. Hvad giver mening at kommunikere digitalt, og hvad gør ikke? Og den snak skal fortsætte – også efter store Aula-uge er gået, skriver dagens lederskribent.

Aula er åbnet. Også for en vigtig debat om god digital kommunikationskultur

Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund
I 9.a og 9.b på Mørkhøj Skole bliver eleverne undervist i terror, mens Information er på besøg for at høre om skolens erfaringer med den nye kommunikationsplatform Aula.

»Aula er klar til at blive rullet ud. Spørgsmålet er, om skolerne er klar til det«

Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds

Modersmålsundervisning er vigtigt for både børnene og integrationen

Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg
Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Selv i 2019 har børn godt af at lære at skrive i hånden

Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Når debatten om nationale test af folkeskoleelever blusser op, skyldes det så, at forskerne har vidt forskellige perspektiver på, hvad de nationale test skal bruges til?

De nationale test har i årevis ført til politisk strid. Men også forskerne kæmper

Folkeskolens nationale test er centrum for en forskerfejde, hvor parterne beskylder hinanden for fejl og har vidt forskellige budskaber. Den ene side vil stoppe de nationale test, fordi der er store fejl og usikkerheder i resultaterne, mens den anden vil bevare testene, fordi de styrker de svageste elever

Sider

Mest læste

  1. De fleste børn kan lære at læse før skolestart, hvis de voksne prioriterer det
    Forældre behøver ikke vente på, at deres børn begynder i skole, før de lærer at læse. Hvis de voksne i familie og dagtilbud sammen med børnene sætter skrift på navne, ord og tekster for fænomener, der optager børnene, kan de lære det inden 0. klasse, skriver tidligere lektor i læsning i dette debatindlæg
  2. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  4. Vi gør børn med autisme til outsidere
    Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  5. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  6. Afskaf karakterer i folkeskolen
    Hvor er den evidensbaserede forskning, der siger, at karakterer hjælper børn til at bliver »så dygtige, de kan«? Mange studier viser tværtimod det modsatte
  7. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  8. 'Køn skal betyde mindre, end det gør i dag'
    Øget fokus på køn i daginstitutioner og folkeskolen skal være med til at nedbryde fastlåste kønsrollemønstre, mener S-SF