Emne

folkeskolen

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år

Forligskredsen bag folkeskolen er løbet fra deres løfte om at erstatte nationale test

Forligskredsen bag folkeskolen sagde, at de inden ved udgangen af 2020 ville komme med et forslag til et bedre evaluerings- og bedømmelsessystem end de nationale test. Men hvor er forslaget henne, spørger rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF) i dette debatindlæg

Skolen skal ikke bare undervise i demokrati, den skal være et demokrati

Danmark har officielt tilsluttet sig Børnekonventionens fordring om, at børn skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Men undersøgelser viser, at mange skoleelever slet ikke har den oplevelse. Vi må tage dannelse til demokrati i skolen alvorligt, skriver cand.pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg

Nu er det officielt: Flere timer giver hverken dygtigere eller gladere elever

Selv om skolereformen skulle hæve danske elevers faglige niveau med langt flere timer, så er der sket en markant tilbagegang i matematik. Det bør få reformpolitikerne til at se på kvaliteten af undervisningen frem for antallet af timer

Tag fritidspædagogik alvorligt, så der også er fokus på det udviklende børneliv efter skole

Når pædagoguddannelsen om lidt skal evalueres, bør der sættes ekstra fokus på den ellers forsømte fritidspædagogik. Så vi får fritidsinstitutioner med høj faglighed, og så børnenes fritid ikke ender med at være pædagogers fritid, skriver pædagog og tillidsrepræsentant Emilie Lindegaard i dette debatindlæg

Undervis i normkritik på læreruddannelsen, så lærerne kan skabe en folkeskole for alle

Folkeskolen er ikke et rart sted at være, hvis man ikke passer ind i de snævre normer, og lærerne vil gerne gøre noget ved det, men mangler redskaberne til det. Derfor skal normkritik nu på læreruddannelsens pensum, skriver repræsentanter fra syv ungdoms- og minoritetsorganisationer i dette debatindlæg.

Lærernes udsathed stopper ikke ved Muhammedtegningerne. Det burde debatten handle om

I stedet for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i undervisningen bør man sikre, at det bliver ufarligt at undervise i holdningsbaserede tekster og billeder generelt, så eleverne forberedes på at deltage i en globaliseret verden med forskellige opfattelser, skriver folkeskolelærer Pia Henriksen i dette debatindlæg

Brevkassen: Er jeg en dårlig forælder, hvis jeg dropper mine børns arrangementer?

Brevkassen svarer på spørgsmål fra læserne, og alle får to svar. I denne uge: Kan man blive væk fra alle børnearrangementer og synke ned i sofaen i stedet?

Den enkelte lærers samvittighed afgør kvaliteten af undervisningen i folkeskolen

Der bør være mere undervisning med flere lærere i klasselokalet, som supplerer og udvikler hinandens praksis, og mere kontrol med undervisningskvaliteten i form af stikprøver og større bevågenhed fra ledernes side, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg

Lærerne skal klædes bedre på til obligatorisk seksualundervisning på skolerne

Den obligatoriske seksualundervisning har været på skoleskemaet i 50 år. Men lærere føler sig fortsat dårligt klædt på til undervisningen i seksualliv, og 40 procent af eleverne føler, at seksualundervisningen er ubrugelig. Det er på tide at styrke indsatsen ved at lære lærerne, hvordan de underviser unge i seksualliv

Sider

Mest læste

  1. De yngste skoleelever er nu også sendt hjem foran skærmene, men forskning fra forårets nedlukning viser, at det netop er dem, der har det sværest med fjernundervisning både mentalt og fagligt. Bare et par måneders fjernundervisning kan få store konsekvenser for de mindste elever, mener eksperter
  2. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  3. Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år
  4. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  5. Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  6. Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  7. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  8. Tusindvis af flygtninge fra verdens konfliktområder kom til Danmark i 1990’erne, og i vores klasse startede en håndfuld. De blev hurtigt klassekammerater som alle andre, men selv om vi havde de bedste forudsætninger for at blive venner for livet, så vi dem aldrig siden