Emne

folkeskolen

Efter aftale ønsker lærerne skoleledelser, der leder

Der er gode perspektiver i lærernes nye overenskomst, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, selv om han ikke opnåede det, han helst ville: En ny, central arbejdstidsaftale

Folkeskolen opdeler børnene i os og dem

Da min datter begyndte i 0. klasse, blev hun fra dag ét sat i gruppen af ’muslimer’. Børn, lærere og andre forældre gjorde alt for at pådutte hende en bestemt opførsel og bestemte normer. Den slags styrker parallelsamfund, ikke integration

Litteraturkanon er lempet igennem

Måske er ændringerne ikke lusket igennem, men de er i hvert fald lempet igennem ved at optræde som ukommenteret bilag i et fagligt basalt og yderst bastant høringsmateriale

Skolen bør få mere fritidspædagogik

At udvikle tætte relationer med voksne, at være sammen med sine venner på egne betingelser og at lege er hemmeligheden bag livsmod, ukuelig nysgerrighed og et rigt og frodigt sprog med levende begreber – der igen gør læsningen let og frydefuld

Regnskabets time

Alt er aldeles ikke i skønneste orden. Folkeskolen står i sin alvorligste krise nogensinde, og lige om hjørnet venter et opgør, som meget vel kan udarte til anden halvleg af sammenstødet med lærerne. Denne gang dog med en noget lavere cigarføring på arbejdsgiversiden. De står med et valg, der skal vindes, og en reform, der skal reddes. Hvis regeringen og KL tror, at lærerne falder til patten og nu takker ja til det, de som følge af lockouten betalte en månedsløn for at blive påtvunget i 2013, er de mere naive end politiet tillader

En enkel sang om frihed

En opfordring til venstrefløjen om at tage diskussionen: Hvorfor kan den ikke overbevise borgerne i den mest mangfoldige og fællesskabsfordrende institution: folkeskolen?

Jeg måtte opgive den multikulturelle folkeskole

Jeg har givet fortabt. Jeg har flyttet mine børn fra den multikulturelle folkeskole til naboskolen, hvor elevernes mellemmadder er smurt med leverpostej. Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid

Folkeskolen mangler værdier

Umiddelbart kunne det se ud, som om den bærende middelklasse blandt den ressourcestærke forældregeneration fravælger folkeskolen for mere individualistisk begrundede behov. En flugt fra folkeskolen, der fik en ekstra tand, da skolereformen blev vedtaget. Og som kan ses som endnu en understregning af, at solidariteten med de, der især har brug for det kvalitetsløft, skolereformen sigter på, er så som så. Men er det nu også den korrekte udlægning af forældrenes fravalg af den fælles skole?

Mere kontrol øger ikke trivslen i folkeskolen – tværtimod

Formålet med undervisningsministerens trivselsundersøgelser er måske ædelt nok, men virkeligheden og folkeskolen trænger ikke til flere kvalitetstjek og mere bureaukrati. Den trænger til tid, frihed og mod til at lære

Forfejlet kritik af skolelærerne

Mine kolleger lagde sig ikke ned, fordi de brokkede sig igennem tilværelsen. De blev ramt som et resultat af et stort arbejdspres, utilstrækkelig tid til for mange opgaver eller måske endda for meget personligt engagement

Sider

Mest læste

  1. Et forkrampet sprog blottet for stilistisk raffinement, rytme og nerve. Læg dertil et væld af formelle fejl. Jeg har endnu ikke modtaget en fejlfri besked fra ham på forældreintra. Men det er ham, der skal lære min søn at skrive
  2. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  3. Folkeskolen er i krise. Sådan lyder diagnosen fra den verserende debat efter årets skolestart om den 200 år gamle samfundsbærende institution. Information har afprøvet påstanden hos syv forskellige danskere, der hver især har deres daglige gang med folkeskolen – og spurgt dem, hvordan vi redder den
  4. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  5. Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  6. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  7. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  8. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok