Emne

folkeskolen

Uddannelse bør tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne er selve fundamentet for et effektivt og omstillingsparat samfund med oplyste, kritiske og ansvarsbevidste borgere – og bør derfor også indtage sin retmæssige position i kernen af samtlige bæredygtige omstillingsstrategier, skriver Mads Strarup og Uffe Elbæk i denne kronik

Drop parathedsvurderingerne. De skaber A- og B-hold i klasserne

Folketinget bør droppe de uddannelsesparathedsvurderinger, der allerede i 8. klasse dunker helt unge mennesker i hovedet med, at de ikke er gode nok. Alle unge er parate til uddannelse – spørgsmålet er bare på hvilket niveau, skriver Thomas Medom (SF) i dette debatindlæg

Lærerne kæmpede sig igennem coronanedlukningen uden en strategi

På trods af en forbløffende omstillingsparathed blandt landets lærere under coronanedlukningen bør ’digital strategi’ stå højt på dagsordenen, når skolebestyrelserne samles igen, skriver Thomas Overholt Hansen, direktør i Skolernes Akademi, der i denne kronik giver sit bud på, hvad skolen skal lære af coronaundervisningen

Vi skal skabe en bæredygtig grundskole. Vi har ikke noget valg!

Verden er i klimakrise. Der er brug for forandring. NU. En del af løsningen er at uddanne grundskolens lærere i grøn dannelse, så fremtidens medborgere kan være med til at skabe en bæredygtig verden, så vi igen kan passe på kloden, skriver lærerstuderende Amalie Stærke i dette debatindlæg

Pernille Bødtker Sunde vil styrke børns talforståelse

Som folkeskolelærer var Pernille Bødtker Sunde optaget af de børn, der havde svært ved matematik, og hun savnede en måde at opspore dem tidligere. Som forsker er hun kommet nærmere en løsning

Det hjælper ikke at flytte minoritetsbørn til andre skoler. Men hvad hjælper så?

Ny forskning viser, at minoritetsbørn, der bliver flyttet til skoler med flere majoritetsdanske børn, klarer sig dårligere fagligt og mistrives sammenlignet med børn, der ikke er blevet flyttet. Information har spurgt en række eksperter, hvad der så hjælper minoritetsbørn i skolen

Coronaskolen har fokus på det vigtigste. Det kan skolen lære af, når det igen bliver hverdag

Coronaskolen har givet lærere og elever mere tid, ro og luft, og det skal vi lære af, også når det bliver hverdag igen i reformskolen

Erfaring fra coronaskolen: »Udeskolen har virkelig givet lærere og elever gnisten tilbage«

Efter genåbningen af skolen oplever både lærere og skoleledere, at hverdagen trods hygiejneregler er blevet langt mindre konfliktfyldt og undervisningen mere varieret. Information har spurgt forskere, lærere og skoleledere om, hvad vi kan lære af coronaskoletiden

FOLK

Tosprogede skolebørn får det ikke nemmere af at blive henvist til skoler med flere etnisk danske elever

Coronaens kortere skoledage er som skoledage bør være – virus eller ej

De kortere og mere udendørs skoledage, man har indført på grund af coronavirus, er bedre for både børn og lærere, end de umenneskeligt lange skoledage før krisen var. Der er faktisk sådan her, folkeskolen altid burde være, skriver lærer Camilla Sascha Porsborg i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. I stedet for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i undervisningen bør man sikre, at det bliver ufarligt at undervise i holdningsbaserede tekster og billeder generelt, så eleverne forberedes på at deltage i en globaliseret verden med forskellige opfattelser, skriver folkeskolelærer Pia Henriksen i dette debatindlæg
  2. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  4. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  5. Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  6. Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  7. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  8. Mobiltelefoner forstyrrer børnene og undervisningen og skal derfor forbydes i skolen, mener De Konservative og en læge med speciale i digitale medier. Men der er intet forskningsmæssigt belæg for, at mobiler skaber koncentrationsbesvær i skolen, påpeger medieforsker. Leder på skole med mobilpolitik mener heller ikke, at forbud er løsningen