Emne

folkeskolen

Børn er ikke ens – det skal skolerne heller ikke være

Folkeskolen skal være for de fleste, men det danske samfund har brug for bredde i pædagogiske, ideologiske, religiøse og tematiske tilgange til skole. Privatskolerne repræsenterer valgfriheden og den vigtige værdi om at tage hensyn til minoriteter

Er der fri leg i dag?

Folkeskolelærerne er mødt på arbejde efter ferien inden elevernes skolestart, hvor reformen er en realitet. Information har besøgt Ålholm Skole i Valby og spurgt, hvad lærerne forventer, folkeskolereformen vil betyde for deres arbejde

Det gode skolevalg er ikke nødvendigvis gjort én gang

I min familie har vi taget turen frem og tilbage mellem folkeskolen og friskolen flere gange. Vi er med andre ord et typisk eksempel på nutidens udskældte, egoistiske shoppeforældre. Eller er vi?

Madpakken lugter af værdier

Det begyndte med fedtemadder og spegesild. I dag er der oftere leverpostej på rugbrødet. Men dengang som nu er madpakken ikke bare en pakke mad. Det er en klassemarkør og mad i skolen er en ideologisk kamp, som socialdemokraterne i sin tid vandt. Men den sejr giver problemer for nutidens madordninger

Respekt for børns nej er en ny værdikamp

Mange af tidens påståede disciplinærproblemer i skolen kan skyldes, at børn og unge siger nej til skæld ud og til at blive frarøvet mere og mere af deres frie tid. Børneforskeren Erik Sigsgaard har skrevet ny bog om, hvorfor samfundet er nødt til at begynde at lytte, når børn siger nej

Sider

Mest læste

  1. I stedet for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i undervisningen bør man sikre, at det bliver ufarligt at undervise i holdningsbaserede tekster og billeder generelt, så eleverne forberedes på at deltage i en globaliseret verden med forskellige opfattelser, skriver folkeskolelærer Pia Henriksen i dette debatindlæg
  2. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  4. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  5. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  6. Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  7. Mobiltelefoner forstyrrer børnene og undervisningen og skal derfor forbydes i skolen, mener De Konservative og en læge med speciale i digitale medier. Men der er intet forskningsmæssigt belæg for, at mobiler skaber koncentrationsbesvær i skolen, påpeger medieforsker. Leder på skole med mobilpolitik mener heller ikke, at forbud er løsningen
  8. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg