Menu
Log ind

Emne

folkeskolen

På statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag kunne man forstå, at København er et sort hul på danmarkskortet, når det gælder integration og fagligt løft af svage elever i folkeskolen.

Måske skulle Frank Jensen snuppe en hundekiks i pædagogikskålen

Ligegyldigt hvor meget statsministeren puster sig op og i vage vendinger beskriver de mulige sanktionerne, bliver der nu næppe rørt ved det kommunale selvstyreprincip i denne omgang. Alene af den grund, at der ikke kan findes politisk flertal for det
Nybruddet i 1967
Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem

Det var i litteraturen, vi opdagede, at børn findes, og ikke bare er små voksne

Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
Vi skal væk fra, at der er én måde at drive folkeskole på. Udviklingen skal vokse nedefra, i stedet for den nuværende mekanisering, hvor alle impulser kommer oppefra. Fremtidensfonden skal understøtte de ideer, som ledere, lærere, elever og forældre udvikler på den enkelte skole, og som ikke nødvendigvis kan rummes inden for de aktuelle rammer, mener De Radikale.

De Radikale vil investere en milliard i folkeskolefond

Skolerne skal kunne søge penge til udvikling i en såkaldt fremtidsfond. Det foreslår De Radikale, der vil have tilført én milliard kroner over ti år til fonden

Skolen burde smide selvevalueringer tilbage til det helvede, de kom fra

Børn måler sig – ligesom alle andre – i forvejen imod hinanden. Skolen burde give dem den indsigt, at denne måleadfærd, denne indre datastyring, er den sikre vej til oplevelser af mangelfuldhed og dermed lykkens største fjende. Men i stedet dyrker skolen måleriet
Afsnit 5
Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med

Sådan tænder vi fredspiben mellem skolelærere og djøf’ere

Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med

Reel inklusion og øget diagnosticering kan ikke eksistere side om side

Skolen kan være rigtig svær at møde, når man ikke umiddelbart passer ind i formen. Især når man er så anderledes, at man opleves som en trussel mod selve fællesskabet. Vi siger for tiden, at vi vil inklusion, men vi taler altid om »de inkluderede«. Vi bruger tiltagende meget tid og energi på at pege på dem, der ikke er som os
Klumme
På Vestegnen passer de sig selv. Men når integrationsopgaven finder vej til de ressourcestærkes forhave, bliver problemerne påpeget, inden de for alvor er problemer.

Integrationen har godt af rasende Gentofte-borgere

Det er let at pege venstreorienterede fingre ad Gentofte-forældre, der er vrede over, at hver fjerde elev i deres børns skoleklasser er tosprogede. Men jeg bruger i stedet mine hænder til at klappe. For når de ressourcestærke raser, finder politikerne veje til bedre integration

Der er brug for alle talenter

Læserbrev
Historieundervisningen skal ud af historiebøgerne. I stedet skal vi besøge land- og bymiljøet, bygninger, mindesmærker, museer, kirker med gravsteder, hvor vi møder den ægte vare.

Historiefaget er kedsommelig dyrkelse af fædrelandsmyter

Historieundervisningen i folkeskolen er præget af en gammel tradition om at repetere nationalt vedtagne fortællinger om fædrelandet. Børnene får ikke lov at mærke historien; den skal bare læres. Det er synd og skam

Krav om indfødsretsprøve underkender folkeskolen

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Brevkassen: Min søns dansklærer kan ikke skrive dansk
    Et forkrampet sprog blottet for stilistisk raffinement, rytme og nerve. Læg dertil et væld af formelle fejl. Jeg har endnu ikke modtaget en fejlfri besked fra ham på forældreintra. Men det er ham, der skal lære min søn at skrive
  2. Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst
    Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  3. Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?
    Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  4. Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne
    Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  5. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  6. Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne
    Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  7. SF og De Radikale: Indførelsen af sprogprøver i 0. klasse er et brud på folkeskoleforliget
    Det er forligsbrud, når regeringen er i gang med at vedtage obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Det mener SF og De Radikale, der opfordrer ministeren til at melde klart ud, om man opsiger forliget efter et valg. Ekspert mener, at man bryder forligspraksis, når man vedtager forligsbelagt lovgivning før et valg, uden at alle partier er enige. Minister afviser
  8. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok