Menu
Log ind

Emne

folkeskolen

Anders Bondo Christensen havde overvejelsen om at at stoppe som lærerformand efter konflikten for tre år siden. Men i al beskedenhed, det ville have været svært for andre at tage over dengang, siger han i dag.

Et portræt af en mand, der på godt og ondt har et stærkt følelsesmæssigt forhold til folkeskolen

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte

Børn opfatter nationale test som eksamen

Dansk- og matematiklærer Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg skabte i november mediedebat med et meget langt ord på facebook: Feminisereillumineretepaulet. Ordet kom fra de nationale test i hendes 4. klasse, og med opslaget forsøgte hun at gøre opmærksom på, hvor meningsløst svære nationale test er
Den ny kritik af de nationale test i folkeskolen går blandt andet på, at undervisningen ikke bliver bedst mulig, når den målrettes testene.

Eksperter: Nationale test er ubrugelige som pædagogisk værktøj

De nationale test i skolen er ikke bare dyre og uforståelige, de kan heller ikke bruges som værktøj til at fremme elevernes faglige udvikling. Det påpeger to eksperter bag et åbent brev til undervisningsministeren, hvor de foreslår at forbedre testene og gøre dem frivillige

Hvorfor har kommunerne så travlt med at hetze de erfarne lærere?

Kommunerne frygter, at erfarne lærere ikke udvikler deres undervisning. Derfor vil de have ekspertlærere, der underviser på et på videnskabeligt grundlag. Men opdelingen findes ikke i virkelighedens verden
Klumme
Debatredaktionernes indbakker er jævnt hen fyldt op af beretninger om folkeskolens mangler fra fortvivlede forældre, lærere, pædagoger og skolebørn. Arkivfoto

Vi ødelægger velfærdssamfundet, mens vi kæmper for at bevare det

Gang på gang råber brugere og professionelle op om mistrivsel i folkeskolen, svigt på plejehjemmene og kaos på sygehusene. Håbet er at redde velfærden fra forringelser. Men måske er resultatet det stik modsatte?

’Fremtidens folkeskole’ til debat – uden lærerne!

Læserbrev

Ny forskning: Skolers holdning har betydning for om elever får diagnoser

På seks år er antallet af børn med diagnoser steget med 43 pct., viser nye tal. Samtidig peger ny forskning på, at skolers tiltro til diagnoser har stor betydning for tildelingen af dem. Det er et problem, at diagnoser er koblet til ekstra ressourcer i folkeskolen, siger professor
På Antvorskov Skole i Slagelse insisterer man på, at der er mange pædagogiske værktøjer, der skal bruges både før og efter en evt. diagnose. Sammenlignet med de andre skoler i kommunen, er de blandt dem, der sender færrest elever af sted til specialpædagogiske tilbud uden for folkeskolen. Ingen af børnene på billederne til denne reportage har diagnoser.

’Vi ser mennesket først.’ Antvorskov Skole har erklæret krig mod diagnoser

På Antvorskov Skole i Slagelse forsøger man at undgå diagnoser til eleverne, og skolen ekskluderer færre elever end mange andre af kommunens skoler. Det handler om menneskesyn og om at satse på, hvad der skal til for at få børn til at lykkes i stedet for at komme af med dem
På statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag kunne man forstå, at København er et sort hul på danmarkskortet, når det gælder integration og fagligt løft af svage elever i folkeskolen.

Måske skulle Frank Jensen snuppe en hundekiks i pædagogikskålen

Ligegyldigt hvor meget statsministeren puster sig op og i vage vendinger beskriver de mulige sanktionerne, bliver der nu næppe rørt ved det kommunale selvstyreprincip i denne omgang. Alene af den grund, at der ikke kan findes politisk flertal for det
Nybruddet i 1967
Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem

Det var i litteraturen, vi opdagede, at børn findes, og ikke bare er små voksne

Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem

Sider

Mest læste

  1. Vi gør børn med autisme til outsidere
    Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  2. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  3. Forældreintra er ikke problemet. Det er forældrenes overdrevne forventninger om kommunikation
    Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv
  4. Lærerstuderende: Vi flaskes op med berøringsangst for inklusionen
    I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  5. Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?
    Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  6. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  7. Før ekskluderede vi diagnosebørn, nu ekskluderer vi deres lærere
    Velfærdsstatens frontsoldater skal løse uløselige dilemmaer. Som at inkludere diagnosebørn, mens forældrekrav om andre elevers ve og vel og høj faglighed presser i den anden retning. Oven i hatten kommer vold og trusler om vold. Den slags dobbeltpres må også gøre andre offentligt ansatte syge
  8. SF og De Radikale: Indførelsen af sprogprøver i 0. klasse er et brud på folkeskoleforliget
    Det er forligsbrud, når regeringen er i gang med at vedtage obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Det mener SF og De Radikale, der opfordrer ministeren til at melde klart ud, om man opsiger forliget efter et valg. Ekspert mener, at man bryder forligspraksis, når man vedtager forligsbelagt lovgivning før et valg, uden at alle partier er enige. Minister afviser