Emne

folkeskolen

Flere penge til elever i udskolingen gør gavn

Vi kan se, at vores initiativ om at styrke udskolingen virker. Derfor er det spild af penge og en blokade for innovation i det offentlige at kræve dyr følgeforskning til alle kommunens velfærdsinitiativer, sådan som Cepos foreslår, skriver Jesper Christensen (S), Københavns børne- og ungdomsminister i dette debatindlæg.

Aula er åbnet. Også for en vigtig debat om god digital kommunikationskultur

Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund

»Aula er klar til at blive rullet ud. Spørgsmålet er, om skolerne er klar til det«

Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds

Modersmålsundervisning er vigtigt for både børnene og integrationen

Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg

Selv i 2019 har børn godt af at lære at skrive i hånden

Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

De nationale test har i årevis ført til politisk strid. Men også forskerne kæmper

Folkeskolens nationale test er centrum for en forskerfejde, hvor parterne beskylder hinanden for fejl og har vidt forskellige budskaber. Den ene side vil stoppe de nationale test, fordi der er store fejl og usikkerheder i resultaterne, mens den anden vil bevare testene, fordi de styrker de svageste elever

Undervisningsministeren burde give skolen fri fra de nationale test, mens nye udvikles

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil skrotte de nationale test og lover, at der er et nyt og bedre system på vej. Hun vil dog ikke give de skoler, der har søgt, dispensation fra testene

»Børnene er de sande ofre for den stigende vold i folkeskolen«

Vold mod lærere i folkeskolen er et stigende problem. Vi taler ofte om voldens åbenlyst negative indvirkning på lærernes arbejdsmiljø, men vi glemmer, at de elever, der begår volden, faktisk er de virkelige ofre, skriver folkeskolelærer Nickolaj Jensen i dette debatindlæg

Konfirmationsforberedelse styrker unge psykisk

I et samfund, hvor unge presses af 12-tals-drømme og identitetskriser, kan konfirmationsforberedelsen være et værn mod psykiske problemer. Derfor bør forberedelsen forblive på skoleskemaet, skriver medlem af DFU Simon Hampe i dette debatindlæg

Ministeren skal lette presset på den enkelte elev og skolen

Børnenes nye minister står over for en kæmpe opgave med at lave en plan for, hvordan vi får flere pædagoger til de 0-6-årige i daginstitutioner. Det kommer til at tage år at få minimumsnormeringer, men der er rigeligt andet at tage sig til for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Især i forhold til at mindske præstationspresset på både elever og skoler

Sider

Mest læste

  1. I stedet for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i undervisningen bør man sikre, at det bliver ufarligt at undervise i holdningsbaserede tekster og billeder generelt, så eleverne forberedes på at deltage i en globaliseret verden med forskellige opfattelser, skriver folkeskolelærer Pia Henriksen i dette debatindlæg
  2. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  4. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  5. Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  6. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  7. Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  8. De kortere og mere udendørs skoledage, man har indført på grund af coronavirus, er bedre for både børn og lærere, end de umenneskeligt lange skoledage før krisen var. Der er faktisk sådan her, folkeskolen altid burde være, skriver lærer Camilla Sascha Porsborg i dette debatindlæg