Emne

folkeskolen

Man kan lære af at lege

Med klubbernes svækkede position og den store udbredelse af læringstankegangen på de øvrige fritidsaktiviteter er der risiko for, at frirummet forsvinder for mange børn
Børneliv
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.

Konkurrencestaten har sat massivt ind med forældreopdragelse

Alle de ressourcer, der bliver brugt på at opdrage forældre, kunne måske anvendes bedre. Og dette er ikke en kritik af lærerne. De overstyrer og overkommunikerer, fordi det bliver forventet af dem.

Taberdrengen er en kortslutning i midaldrende mænds hoveder

Taberdrengen er en fejlagtig fortælling skabt af medier og bekymrede midaldrende mænd, der vrider hænder over et selvopfundet feministisk hævntogt. Der er intet belæg for at sige, at drenge skulle have specielt meget sværere ved at få succes i uddannelsessystemet end piger

’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

Katja Gottlieb har sagt sit lærerjob op som konsekvens af de tiltag, der er fulgt med skolereformen. Josefine Jack Eiby derimod er blevet og efterlyser, at flere lærere tager magten over undervisningen tilbage. Her diskuterer de, hvad der er op og ned i den nye folkeskole

Frokost er skolens ansvar

Børn og unge opholder sig de fleste af deres timer væk fra hjemmet. Derfor er der brug for en grundlæggende holdningsændring til, hvorvidt mad er skolens eller statens ansvar, når vi i stigende grad beder børn om at opholde sig en længere og længere tid på skolen. De to ting hænger sammen.

Jeg er ingen superhelt, men jeg er til gengæld en arbejdsløs lærer

8. A ønsker mig held og lykke fremover. De er kede af det. Hvorfor forlader vores lærer os? spørger nogle. Andre forstår det godt og roser mit mod. En enkelt flytter skole. Men har min opsigelse gjort en forskel for folkeskolen? Eller er det et råb under vand

’Jeg har svært ved at genkende ord, men det går fremad’

Anbragte børn er en af de mest udsatte grupper i samfundet. De klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrende. Ikke kun fagligt, men også socialt. Derfor har organisationen ’Lær for Livet’ sat livsduelighed på skemaet, så anbragte børn kan få mere selvtillid og blive bedre til at samarbejde

Der skal ryddes op i målkaos for skolen

Undervisningsministeren vil reducere antallet af bindende læringsmål for folkeskolen. Kritikere hilser en reduktion velkommen, men ser det også som en indrømmelse af, at der trods et politisk ønske om forenkling stadig er alt for mange mål for skolen

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  2. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  3. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  4. Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  5. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  6. Velfærdsstatens frontsoldater skal løse uløselige dilemmaer. Som at inkludere diagnosebørn, mens forældrekrav om andre elevers ve og vel og høj faglighed presser i den anden retning. Oven i hatten kommer vold og trusler om vold. Den slags dobbeltpres må også gøre andre offentligt ansatte syge
  7. Det er forligsbrud, når regeringen er i gang med at vedtage obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Det mener SF og De Radikale, der opfordrer ministeren til at melde klart ud, om man opsiger forliget efter et valg. Ekspert mener, at man bryder forligspraksis, når man vedtager forligsbelagt lovgivning før et valg, uden at alle partier er enige. Minister afviser
  8. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok