Emne

Folkeskolen efter corona

Landets skoler har været lagt ned under coronapandemien. Selv om udfordringerne har været mange, har de også været en øjenåbner for mange med eksperimenterende undervisning og mere tid uden for skolen. Læs her forskellige bud på, hvad vi kan og bør lære af tiden med coronaundervisning i folkeskolen.

Børn med særlige behov blomstrede i coronaskolen, så fortsæt med små klasser og korte dage

Coronaskolens små klasser og fleksibilitet gav børn med trivsels- og adfærdsudfordringer en markant bedre skolegang. Normalt forsøger vi at skrue på børnene, men coronaskolen viser, at det nytter at ændre folkeskolens rammer i stedet, skriver socialrådgiver Vanessa Browns Poulsen i denne kronik

Folkeskolen lærer dem, der kan noget med hænderne, at det ikke har værdi. Det må laves om

Coronaskolen har fået elever, som normalt har svært ved at gå i skolen, til at blomstre op. Det kalder på, en ombygning af vores folkeskoler. Her skal der gøres plads til de elever, som er gode til håndværk og som vil noget andet end at gå i gymnasiet, skriver folkeskolelærer Julie Hjære Rasmussen i dette debatindlæg

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes

Det er absurd at ønske sig tilbage til dårlig håndhygiejne og overskredne intimsfærer

Myldretid, dårlig hygiejne, ekstreme rejsevaner, overfyldte klasselokaler og rutinemæssig overskridelse af folks intimsfære i busser, tog, til koncerter og på natklubber. Det er den virkelighed, vi stræber mod at vende tilbage til. Hvor er det absurd, skriver Peter Skjøt i dette debatindlæg

SF’s forslag om større frihed til folkeskolen er mere realistisk end længe

SF vil give folkeskolen større frihed, og det kan meget vel blive til virkelighed, hvis politikerne gør alvor af at tage ved lære af coronaperiodens erfaringer i skolen med mere ro, mere varieret undervisning og større hensyn til den enkelte elev

Ingen kender smitterisikoen ved at lade børnene vende tilbage til en normal skole. Og det bekymrer lærerne

Det bekymrer medlemmer af Danmarks Lærerforening, at skolerne i næste uge åbner under normale forhold. Det er ikke til at sige, hvilken effekt skoleåbningerne kommer til at have på smittespredningen i samfundet, lyder det fra eksperter

Vi kan give vores børn en bedre skole, og coronakrisen har vist os hvordan

Krisen har gjort det, skolereformerne ikke kunne. Den har udfoldet elevernes kreativitet og givet lærerne frihed til at skabe en hverdag med fokus på trivsel og læring. Derfor står vi med en unik mulighed at forme fremtidens skoler på ny, skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF)

Lærerne kæmpede sig igennem coronanedlukningen uden en strategi

På trods af en forbløffende omstillingsparathed blandt landets lærere under coronanedlukningen bør ’digital strategi’ stå højt på dagsordenen, når skolebestyrelserne samles igen, skriver Thomas Overholt Hansen, direktør i Skolernes Akademi, der i denne kronik giver sit bud på, hvad skolen skal lære af coronaundervisningen

Vi skal skabe en bæredygtig grundskole. Vi har ikke noget valg!

Verden er i klimakrise. Der er brug for forandring. NU. En del af løsningen er at uddanne grundskolens lærere i grøn dannelse, så fremtidens medborgere kan være med til at skabe en bæredygtig verden, så vi igen kan passe på kloden, skriver lærerstuderende Amalie Stærke i dette debatindlæg

Coronaskolen har fokus på det vigtigste. Det kan skolen lære af, når det igen bliver hverdag

Coronaskolen har givet lærere og elever mere tid, ro og luft, og det skal vi lære af, også når det bliver hverdag igen i reformskolen

Sider

Mest læste

  1. De kortere og mere udendørs skoledage, man har indført på grund af coronavirus, er bedre for både børn og lærere, end de umenneskeligt lange skoledage før krisen var. Der er faktisk sådan her, folkeskolen altid burde være, skriver lærer Camilla Sascha Porsborg i dette debatindlæg
  2. Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  3. Coronaskolens små klasser og fleksibilitet gav børn med trivsels- og adfærdsudfordringer en markant bedre skolegang. Normalt forsøger vi at skrue på børnene, men coronaskolen viser, at det nytter at ændre folkeskolens rammer i stedet, skriver socialrådgiver Vanessa Browns Poulsen i denne kronik
  4. Myldretid, dårlig hygiejne, ekstreme rejsevaner, overfyldte klasselokaler og rutinemæssig overskridelse af folks intimsfære i busser, tog, til koncerter og på natklubber. Det er den virkelighed, vi stræber mod at vende tilbage til. Hvor er det absurd, skriver Peter Skjøt i dette debatindlæg
  5. Efter genåbningen af skolen oplever både lærere og skoleledere, at hverdagen trods hygiejneregler er blevet langt mindre konfliktfyldt og undervisningen mere varieret. Information har spurgt forskere, lærere og skoleledere om, hvad vi kan lære af coronaskoletiden
  6. Krisen har gjort det, skolereformerne ikke kunne. Den har udfoldet elevernes kreativitet og givet lærerne frihed til at skabe en hverdag med fokus på trivsel og læring. Derfor står vi med en unik mulighed at forme fremtidens skoler på ny, skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF)
  7. På trods af en forbløffende omstillingsparathed blandt landets lærere under coronanedlukningen bør ’digital strategi’ stå højt på dagsordenen, når skolebestyrelserne samles igen, skriver Thomas Overholt Hansen, direktør i Skolernes Akademi, der i denne kronik giver sit bud på, hvad skolen skal lære af coronaundervisningen
  8. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes