Emne

Folkeskolen efter corona

Landets skoler har været lagt ned under coronapandemien. Selv om udfordringerne har været mange, har de også været en øjenåbner for mange med eksperimenterende undervisning og mere tid uden for skolen. Læs her forskellige bud på, hvad vi kan og bør lære af tiden med coronaundervisning i folkeskolen.

Stop med at lukke skoler, der ikke har nogen smittede

De automatiske nedlukninger af skoler og uddannelser i kommuner med et vist smittetal giver ingen mening, når der samtidig er et krav om massiv testning af elever og lærere. Politikerne vil nu genoverveje nedlukningsmodellen, og de bør kunne finde en mindre rigid løsning

Podcast: 10 år for krigen i Syrien, et år for nedlukningen og en masse ’cancel culture’

I denne udgave af Radio Information skal vi tale om fyringen af en journalist, anklaget for antisemitisme, og om annulleringen af genudgivelser, beskidt for racisme. Og om 1-året for nedlukningen af Danmark, og 10 året for krigens begyndelse i Syrien

To ugentlige kviktest i skolen kan mindske smittespredning og utryghed

De yngste elever er tilbage i skolen. Men den mere smitsomme britiske variant gør det nødvendigt at holde øje med smittespredningen i skolen, hvor afstand og mundbind er sværere at håndtere. Derfor skal tilbuddet om to ugentlige kviktest til de ansatte hurtigst muligt føres ud i livet

Når skolerne genåbner, skal de bruge tiden på undervisning og trivsel – ikke nationale test

De nationale test skal gennemføres i skolen efter måneders fjernundervisning. Men der er behov for langt mere end usikre og overfladiske test, hvis vi vil sikre, at skolenedlukningen ikke får konsekvenser for børns og unges læring på sigt

Næsten et år med coronalukkede skoler: »Det er en katastrofe for vores fremtid«

Forhåbentligt vil pandemien snart ebbe ud, men skolelukningerne vil fortsætte med at skabe ravage mange årtier ud i fremtiden. Coronatidens unge kan opleve et tab af viden, øget ulighed og et stort fald i indtægt helt frem til pensionsalderen – ikke mindst i Italien, hvor skolerne har været lukket i længere tid end noget andet sted i Europa

Skolefolk: Urealistisk at leve op til krav om timetal med masser af hjemsendte lærere

Folkeskolen skal leve op til de samme krav som før corona, og det holder hårdt, når hundredvis af lærere og elever er sendt hjem. Undervisningsministeren er villig til se på, hvordan skolerne kan få større fleksibilitet i en presset hverdag

På Brøndbyøster Skole har corona betydet, at klassekammeraterne er kommet tættere på hinanden

Elever og lærere i hele landet bliver jævnligt sendt hjem på grund af mistanke om coronasmitte. Sådan er det også på Brøndbyøster Skole på den københavnske vestegn. Her er den største bekymring dog ikke, om skolen kan leve op til faglige krav. Men om elever, lærere og forældre har det godt sammen trods de mange restriktioner

Børn med særlige behov blomstrede i coronaskolen, så fortsæt med små klasser og korte dage

Coronaskolens små klasser og fleksibilitet gav børn med trivsels- og adfærdsudfordringer en markant bedre skolegang. Normalt forsøger vi at skrue på børnene, men coronaskolen viser, at det nytter at ændre folkeskolens rammer i stedet, skriver socialrådgiver Vanessa Browns Poulsen i denne kronik

Folkeskolen lærer dem, der kan noget med hænderne, at det ikke har værdi. Det må laves om

Coronaskolen har fået elever, som normalt har svært ved at gå i skolen, til at blomstre op. Det kalder på, en ombygning af vores folkeskoler. Her skal der gøres plads til de elever, som er gode til håndværk og som vil noget andet end at gå i gymnasiet, skriver folkeskolelærer Julie Hjære Rasmussen i dette debatindlæg

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes

Sider

Mest læste

  1. Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  2. De kortere og mere udendørs skoledage, man har indført på grund af coronavirus, er bedre for både børn og lærere, end de umenneskeligt lange skoledage før krisen var. Der er faktisk sådan her, folkeskolen altid burde være, skriver lærer Camilla Sascha Porsborg i dette debatindlæg
  3. Myldretid, dårlig hygiejne, ekstreme rejsevaner, overfyldte klasselokaler og rutinemæssig overskridelse af folks intimsfære i busser, tog, til koncerter og på natklubber. Det er den virkelighed, vi stræber mod at vende tilbage til. Hvor er det absurd, skriver Peter Skjøt i dette debatindlæg
  4. Elever og lærere i hele landet bliver jævnligt sendt hjem på grund af mistanke om coronasmitte. Sådan er det også på Brøndbyøster Skole på den københavnske vestegn. Her er den største bekymring dog ikke, om skolen kan leve op til faglige krav. Men om elever, lærere og forældre har det godt sammen trods de mange restriktioner
  5. Coronaskolen har fået elever, som normalt har svært ved at gå i skolen, til at blomstre op. Det kalder på, en ombygning af vores folkeskoler. Her skal der gøres plads til de elever, som er gode til håndværk og som vil noget andet end at gå i gymnasiet, skriver folkeskolelærer Julie Hjære Rasmussen i dette debatindlæg
  6. Krisen har gjort det, skolereformerne ikke kunne. Den har udfoldet elevernes kreativitet og givet lærerne frihed til at skabe en hverdag med fokus på trivsel og læring. Derfor står vi med en unik mulighed at forme fremtidens skoler på ny, skriver rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF)
  7. Coronaskolens små klasser og fleksibilitet gav børn med trivsels- og adfærdsudfordringer en markant bedre skolegang. Normalt forsøger vi at skrue på børnene, men coronaskolen viser, at det nytter at ændre folkeskolens rammer i stedet, skriver socialrådgiver Vanessa Browns Poulsen i denne kronik
  8. De nationale test skal gennemføres i skolen efter måneders fjernundervisning. Men der er behov for langt mere end usikre og overfladiske test, hvis vi vil sikre, at skolenedlukningen ikke får konsekvenser for børns og unges læring på sigt