Emne

folkeskolereform

Giv folkeskolen samme frihed som privatskolerne, så stopper forældreflugten

Forældrene flygter fra en folkeskole med reformer, tests og læringsmål. Politikerne skal blande sig mindre og stole mere på, at lærere og ledere ved, hvad en god skole er, skriver folkeskolelærer Per Arnoldi i dette debatindlæg

Bog anklager folkeskolens reformgrundlag for løse påstande og misinformation

Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?

Der er lang vej igen for den lighedsskabende skole

Skolereformens intention var at skabe mere lighed. Det er ikke sket, og onsdagens aftale om at justere på reformen trækker heller ikke i den rigtige retning, hvis vi vil have skole, der skaber mere lige vilkår for børnene uanset baggrund

Folkeskolen får ikke meget mere frihed med ny aftale, men samarbejdet om skolen er tilbage

Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen

Lærerstuderende: Vi flaskes op med berøringsangst for inklusionen

I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne

Drop inklusion i folkeskolen – den giver mistrivsel blandt eleverne

Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!

Stop skoleskænderiet, og giv tid til den gode undervisning

Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag

Flere fagtimer og kortere skoledag har intet med sort skole at gøre

Det er forkert at tro, at den korte skoledag vil resultere i en 'sortere skole'. Tværtimod vil den give mere luft i hverdagen, som både lærere og elever efterspørger

Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst

Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
Ugens person

»Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«

I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister

Sider

Mest læste

  1. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  2. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  3. Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet
  4. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  5. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
  7. Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
  8. Socialdemokraterne har glemt sine rødder i oplægget til folkeskolereformen. Arbejdsideologien er blevet altomfattende, mens alle tanker om lykken ved fritiden, legen og pauserne er gemt godt og grundigt væk. For børnene er jo små voksne, der snart skal være soldater i konkurrencesamfundet