Emne

folkeskolereform

SF’s forslag om større frihed til folkeskolen er mere realistisk end længe

SF vil give folkeskolen større frihed, og det kan meget vel blive til virkelighed, hvis politikerne gør alvor af at tage ved lære af coronaperiodens erfaringer i skolen med mere ro, mere varieret undervisning og større hensyn til den enkelte elev

Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst

Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg

Det er svært at have tillid til et folketing, der på en måde lige så godt kunne ligge på en anden planet

Reformer har betydet, at jeg bliver skåret så langt ned i ydelse, at jeg ikke kan leve. Det virker, som om politikerne lever på en anden planet end den, hvor os på bunden af samfundet forsøger at overleve, skriver kontanthjælpsmodtager Annalis Joanna Johansson i dette debatindlæg

Danmarks Lærerforening: Gør folkeskolen til lærernes førstevalg igen

For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg

Giv folkeskolen samme frihed som privatskolerne, så stopper forældreflugten

Forældrene flygter fra en folkeskole med reformer, tests og læringsmål. Politikerne skal blande sig mindre og stole mere på, at lærere og ledere ved, hvad en god skole er, skriver folkeskolelærer Per Arnoldi i dette debatindlæg

Bog anklager folkeskolens reformgrundlag for løse påstande og misinformation

Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?

Der er lang vej igen for den lighedsskabende skole

Skolereformens intention var at skabe mere lighed. Det er ikke sket, og onsdagens aftale om at justere på reformen trækker heller ikke i den rigtige retning, hvis vi vil have skole, der skaber mere lige vilkår for børnene uanset baggrund

Folkeskolen får ikke meget mere frihed med ny aftale, men samarbejdet om skolen er tilbage

Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen

Lærerstuderende: Vi flaskes op med berøringsangst for inklusionen

I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne

Sider

Mest læste

  1. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  2. Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
  3. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  4. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  5. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  6. Danmark er kommet meget langt, men står nu i en situation, hvor velfærdsstaten ikke længere har de rigtige værktøjer til at foretage det næste ryk i forhold til en mindre gruppe uuddannede familier, hvor mange har tungere problemer end tidligere. Derfor har omfanget af den negative sociale arv i mange år ikke været faldende
  7. Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet
  8. At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst