Emne

folkeskolereform

Sanser og kunst skal bane vejen for større trivsel og højere faglighed i folkeskolen

Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen

Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år

Nu er det officielt: Flere timer giver hverken dygtigere eller gladere elever

Selv om skolereformen skulle hæve danske elevers faglige niveau med langt flere timer, så er der sket en markant tilbagegang i matematik. Det bør få reformpolitikerne til at se på kvaliteten af undervisningen frem for antallet af timer

SF’s forslag om større frihed til folkeskolen er mere realistisk end længe

SF vil give folkeskolen større frihed, og det kan meget vel blive til virkelighed, hvis politikerne gør alvor af at tage ved lære af coronaperiodens erfaringer i skolen med mere ro, mere varieret undervisning og større hensyn til den enkelte elev

Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst

Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg

Det er svært at have tillid til et folketing, der på en måde lige så godt kunne ligge på en anden planet

Reformer har betydet, at jeg bliver skåret så langt ned i ydelse, at jeg ikke kan leve. Det virker, som om politikerne lever på en anden planet end den, hvor os på bunden af samfundet forsøger at overleve, skriver kontanthjælpsmodtager Annalis Joanna Johansson i dette debatindlæg

Danmarks Lærerforening: Gør folkeskolen til lærernes førstevalg igen

For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  2. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  3. Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
  4. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  5. Lærerne er gået fra at være lokale ildsjæle og myndighedspersoner til at være lønarbejdere. Derfor er det blevet et legitimt krav, at de må arbejde mere – om det så løfter skolen eller ej, mener professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt
  6. Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
  7. Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet
  8. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!