Emne

folkeskolereform

Læserbrev
6. december 2021

Hvis folkeskolen skal tages seriøst, skal skolerne have selvbestemmelsen tilbage

Folkeskolereformen har vist, at det ikke er politikerne, der er de bedste til at drive folkeskole. Det er skolerne selv, fordi de ved, hvad der er brug for hos lige præcis deres elever. Elever er ikke ens, og derfor bør skolerne heller ikke være det, skriver uddannelsesordfører for Venstres Ungdom, Carl Wengel Grauballe, i dette debatindlæg.
Kommentar
10. november 2021

Skolelærer: Sophie Hæstorp må starte med at rydde op efter sit eget partis skolereform

Socialdemokratiets underfinansierede skolereform spænder ben for at lave projekter som skolehaver og skoleskak, som Sophie Hæstorp ellers skriver, at hun ønsker sig. Rådhuset burde sikre reel mulighed for kortere skoledage og ordentlige omgivelser for børnene, skriver folkeskolelærer Jessica Uebelin i dette debatindlæg
»Skal der være plads til mere bevægelse og praksisfaglighed, må faglokalerne og udearealer på skolerne opgraderes,« skriver folkeskolelærer Jessica Uebelin.
Leder
11. august 2021

Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
Læserbrev
1. juli 2021

Sanser og kunst skal bane vejen for større trivsel og højere faglighed i folkeskolen

Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet
Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet
Interview
7. juni 2021

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.
Kommentar
11. maj 2021

Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.
Kommentar
6. januar 2021

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år
Leder
10. december 2020

Nu er det officielt: Flere timer giver hverken dygtigere eller gladere elever

Selv om skolereformen skulle hæve danske elevers faglige niveau med langt flere timer, så er der sket en markant tilbagegang i matematik. Det bør få reformpolitikerne til at se på kvaliteten af undervisningen frem for antallet af timer
Det politiske regnestykke går ikke op, når eleverne trods flere timer er blevet dårligere til matematik, skriver uddannelsesjournalist Lise Richter.
Leder
6. august 2020

SF’s forslag om større frihed til folkeskolen er mere realistisk end længe

SF vil give folkeskolen større frihed, og det kan meget vel blive til virkelighed, hvis politikerne gør alvor af at tage ved lære af coronaperiodens erfaringer i skolen med mere ro, mere varieret undervisning og større hensyn til den enkelte elev
Hvis evalueringen af coronaskolen viser tegn på større trivsel blandt elever og større arbejdsglæde blandt lærerne, uden at fagligheden er dalet markant, så kan det meget vel være tid til større frihed til folkeskolen.
Leder
25. januar 2020

Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst
Selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lyttet til lærernes kritik af pressede arbejdsforhold og vil forbedre inklusionen i skolen, så vil hun ikke røre ved timetallet.

Sider

  • Børnenes sidste frirum er under pres

    Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
    Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
  • Læserbrev
    25. november 2019

    Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

    Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg
  • Leder
    11. august 2021

    Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

    De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
    De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
  • Læserbrev
    11. januar 2019

    Drop inklusion i folkeskolen – den giver mistrivsel blandt eleverne

    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  • 16. januar 2013

    Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke

    Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  • Nyhed
    12. september 2018

    Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole

    Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
    Knap to timer mindre om ugen kan danske skoleelever se frem til, hvis regeringen kommer igennem med ændringerne. Men eleverne skal stadig lære mere, så udspillet skruer samtidig op for antallet af ’rigtige’ timer med undervisning i især naturfag
  • Baggrund
    10. august 2013

    Frygten for det brune hjørne

    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  • Læserbrev
    1. juli 2021

    Sanser og kunst skal bane vejen for større trivsel og højere faglighed i folkeskolen

    Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet
    Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet