Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Emne

folkeskolereform

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Leder
11. august 2021

Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
Læserbrev
1. juli 2021

Sanser og kunst skal bane vejen for større trivsel og højere faglighed i folkeskolen

Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet
Forskning viser, at en integration af kunst- og sansefag i folkeskolens kan give bedre trivsel og højere faglighed. To ting, som den gamle folkeskolereform ikke formåede. Derfor er det på tide med en ny reform, der har fokus på kunst og kreativitet, skriver Sebastian Tiku Lybecker, der studerer visuel kultur på Københavns Universitet
Interview
7. juni 2021

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.
Kommentar
11. maj 2021

Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.
Kommentar
6. januar 2021

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år
Leder
10. december 2020

Nu er det officielt: Flere timer giver hverken dygtigere eller gladere elever

Selv om skolereformen skulle hæve danske elevers faglige niveau med langt flere timer, så er der sket en markant tilbagegang i matematik. Det bør få reformpolitikerne til at se på kvaliteten af undervisningen frem for antallet af timer
Det politiske regnestykke går ikke op, når eleverne trods flere timer er blevet dårligere til matematik, skriver uddannelsesjournalist Lise Richter.
Leder
6. august 2020

SF’s forslag om større frihed til folkeskolen er mere realistisk end længe

SF vil give folkeskolen større frihed, og det kan meget vel blive til virkelighed, hvis politikerne gør alvor af at tage ved lære af coronaperiodens erfaringer i skolen med mere ro, mere varieret undervisning og større hensyn til den enkelte elev
Hvis evalueringen af coronaskolen viser tegn på større trivsel blandt elever og større arbejdsglæde blandt lærerne, uden at fagligheden er dalet markant, så kan det meget vel være tid til større frihed til folkeskolen.
Leder
25. januar 2020

Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst
Selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lyttet til lærernes kritik af pressede arbejdsforhold og vil forbedre inklusionen i skolen, så vil hun ikke røre ved timetallet.
Læserbrev
25. november 2019

Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg
Kommentar
3. juni 2019

Det er svært at have tillid til et folketing, der på en måde lige så godt kunne ligge på en anden planet

Reformer har betydet, at jeg bliver skåret så langt ned i ydelse, at jeg ikke kan leve. Det virker, som om politikerne lever på en anden planet end den, hvor os på bunden af samfundet forsøger at overleve, skriver kontanthjælpsmodtager Annalis Joanna Johansson i dette debatindlæg

Sider

  • Leder
    19. maj 2023

    Læselysten skal tilbage i skolen

    Flere danske børn læser dårligere, og læseglæden er faldende, viser international læseundersøgelse. Det sætter streg under, at skolereformens ekstra timer ikke har gjort eleverne dygtigere
    Flere danske børn læser dårligere, og læseglæden er faldende, viser international læseundersøgelse. Det sætter streg under, at skolereformens ekstra timer ikke har gjort eleverne dygtigere
  • Kommentar
    15. maj 2023

    Psykiatrifonden: For letkøbt at beskylde folkeskolereformen for mistrivselskrisen

    SF’s kronprins Jacob Mark er gået viralt med en flammetale, hvor han harcelerer over folkeskolereformen og giver den skyld for mistrivselskrisen – men børn og unges mentale helbred er for alvorligt til at udnyttes som politisk selvprofilering
    Jacob Marks analyse er farlig, fordi den fjerner fokus fra at hjælpe de børn, der akut har brug for, at deres problemer bliver forstået og anerkendt, mener Psykiatrifonden.
  • Kronik
    11. juni 2013

    Historien om en skolereform

    Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
    Undervisningsminister Christine Antorini (S) fik givet Venstre og Dansk Folkeparti så mange indrømmelser, at de to partier bakkede op om folkeskolereformen.
  • Læserbrev
    29. juli 2022

    Det vil gavne alle børn, at vi satser mere på mellemformerne mellem inklusion og specialklasse

    Nest-klasser, som er en mellemform mellem inklusion og specialtilbud i folkeskolen, hævdes at være meget dyre. Men det er de kun, hvis man måler dem op imod den almindelige inklusion, for de er et godt og billigt alternativ til egentlige specialklasser
    Ikke engang den dygtigste lærer kan løfte inklusionsopgaven i folkeskolen, når klasserne er fyldt til bristepunktet, og der ikke er tid til relationsarbejde, mener Niels Christian Sauer.
  • Leder
    11. august 2021

    Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

    De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
    De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
  • Kommentar
    11. maj 2021

    Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

    Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
    Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.
  • Kronik
    1. august 2015

    Målstyring og stiletter

    I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
    I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
  • Baggrund
    10. august 2013

    Frygten for det brune hjørne

    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres