Emne

folkeskolereform

Endnu en pind til Socialdemokraternes ligkiste

Bjarne Corydon kaster med sin spareiver gymnasierne og folkeskolen ud i kaos. Dét, han ikke har forstået, er, at begge institutioner har undergået revolutionerende reformer allerede, som ikke kræver færre, men flere midler – skriver partifælle og underviser Jan Andreasen

Kort frist og polemik kan mindske søgning til læreruddannelsen

Ansøgere til landets læreruddannelser har under en uge til at sætte sig ind i, hvordan den nye uddannelse ser ud. Det kan mindske søgningen, advarer studerende og rektorer

Læreruddannelse ændres uden hensyn til skolereform

I lørdags kom bekendtgørelsen til den anden reform af læreruddannelsen på syv år. Reformen er lavet uden koordinering med regeringens storstilede folkeskolereform. Reformiveren skader både lærerstuderendes og folkeskolelevernes læring, lyder det fra fagkyndige. Ministeren siger, der er tale om ’rettidig omhu’

Lærerne kæmper for forældrenes sympati

Mens Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er begyndt at mødes i Forligsinstitutionen, intensiveres kampen om offentlighedens sympati. Lærerne står p.t. alene, men befolkningens forståelse for regeringens og kommunernes ’normaliseringsønske’ af overenskomsten kan tippe til lærernes fordel

Forælder: KL opfører sig arrogant

»Mit indtryk er, at det er gået lidt for hurtigt, fordi man bare vil have gennemført det«

Forælder: Tid til at forberede sig

»Jeg tror, at velforberedte og friske lærere giver nogle bedre resultater«

Forælder: KL er for diktatorisk

»Deres metoder er ikke særlig pæne, og de trækker bare beslutninger ned over lærerne«

Forælder: Lærerne må tænke nyt

»Vi andre arbejder også fra 8.00-17.00 hver dag«

Den store skolekomedie

Sammenbruddet i forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstidsaftale var så godt som indstuderet på forhånd, og forløbet minder mest af alt en parodi på den danske model med Antorini og Corydon som instruktører

Fagbevægelsens venner

De tider hvor solidaritet og den danske model var fælles arvegods, man værnede om i fagbevægelsen og Socialdemokraterne, er for længst forbi

Sider

Mest læste

  1. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  2. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  3. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  4. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  5. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  7. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
  8. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring