Emne

folkeskolereform

Hel skole eller helt ungdomsliv?

Regeringen bør lytte til de unge, som har levet et børneliv, der igennem de seneste tre årtier er blevet genneminstitutionaliseret

Antorini: Ingen kommer i klemme på grund af lockout

Undervisningsminister garanterer, at alle elever kan komme videre i uddannelsessystem trods lockout

Den lukkede dør

Både i bestyrelsen i Kommunernes Landsforening og i regeringen er Socialistisk Folkeparti det ’svageste’ led i forbindelse med lockouten af lærerne. Påsken blev brugt på at forberede medlemmerne på et regeringsindgreb

’Ingen af dem lytter’

Information har bedt to konfliktmæglere vurdere, hvordan de to parter, KL og Danmarks Lærerforening med Michael Ziegler og Anders Bondo i front, agerer i konfliktsituationen

Velkommen til Skole Inc.

Reformen skal ikke skabe en skole, der har børnene og deres behov i centrum. Nej, målet er at skabe en skole, der kan styres efter markedslignende principper. Skolelederen er direktøren for det hele og er ansvarlig for at levere en given vare til kunden (kommunen), som igen er leverandør af resultater til deres kunde (undervisningsministeren)

Så tænk jer dog om!

Hvad er det lige, Helle Thorning-Schmidt og regeringen ikke har fattet, når de tror, at folkeskolereformen er et skridt i den rigtige retning? De øger antallet af timer, selv om mange af os elever oplever skoletræthed, og de giver lærerne mindre forberedelsestid og tror ikke, det påvirker kvaliteten

En dansk model

Modellen er således sat under angreb i de aktuelle overenskomstforhandlinger, der ifølge lærerformand Anders Bondo Christensen er reduceret til et maskespil i en glassal

Lærernes fagforening blokerer for udvikling

Det er åbenlyst, at forskellige lærere ikke alle har brug for samme forberedelsestid. Det ved skolelederne, det ved forældrene, og det ved lærerne. Alligevel er fagforeningen lodret imod

Endnu en pind til Socialdemokraternes ligkiste

Bjarne Corydon kaster med sin spareiver gymnasierne og folkeskolen ud i kaos. Dét, han ikke har forstået, er, at begge institutioner har undergået revolutionerende reformer allerede, som ikke kræver færre, men flere midler – skriver partifælle og underviser Jan Andreasen

Kort frist og polemik kan mindske søgning til læreruddannelsen

Ansøgere til landets læreruddannelser har under en uge til at sætte sig ind i, hvordan den nye uddannelse ser ud. Det kan mindske søgningen, advarer studerende og rektorer

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang