Emne

folkeskolereform

Lærernes fagforening blokerer for udvikling

Det er åbenlyst, at forskellige lærere ikke alle har brug for samme forberedelsestid. Det ved skolelederne, det ved forældrene, og det ved lærerne. Alligevel er fagforeningen lodret imod

Endnu en pind til Socialdemokraternes ligkiste

Bjarne Corydon kaster med sin spareiver gymnasierne og folkeskolen ud i kaos. Dét, han ikke har forstået, er, at begge institutioner har undergået revolutionerende reformer allerede, som ikke kræver færre, men flere midler – skriver partifælle og underviser Jan Andreasen

Kort frist og polemik kan mindske søgning til læreruddannelsen

Ansøgere til landets læreruddannelser har under en uge til at sætte sig ind i, hvordan den nye uddannelse ser ud. Det kan mindske søgningen, advarer studerende og rektorer

Læreruddannelse ændres uden hensyn til skolereform

I lørdags kom bekendtgørelsen til den anden reform af læreruddannelsen på syv år. Reformen er lavet uden koordinering med regeringens storstilede folkeskolereform. Reformiveren skader både lærerstuderendes og folkeskolelevernes læring, lyder det fra fagkyndige. Ministeren siger, der er tale om ’rettidig omhu’

Lærerne kæmper for forældrenes sympati

Mens Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er begyndt at mødes i Forligsinstitutionen, intensiveres kampen om offentlighedens sympati. Lærerne står p.t. alene, men befolkningens forståelse for regeringens og kommunernes ’normaliseringsønske’ af overenskomsten kan tippe til lærernes fordel

Forælder: KL opfører sig arrogant

»Mit indtryk er, at det er gået lidt for hurtigt, fordi man bare vil have gennemført det«

Forælder: Tid til at forberede sig

»Jeg tror, at velforberedte og friske lærere giver nogle bedre resultater«

Forælder: KL er for diktatorisk

»Deres metoder er ikke særlig pæne, og de trækker bare beslutninger ned over lærerne«

Forælder: Lærerne må tænke nyt

»Vi andre arbejder også fra 8.00-17.00 hver dag«

Den store skolekomedie

Sammenbruddet i forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstidsaftale var så godt som indstuderet på forhånd, og forløbet minder mest af alt en parodi på den danske model med Antorini og Corydon som instruktører

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
  3. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  4. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  5. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  6. Hvorfor skal børnefamilien pludselig være gidsler i lærernes overenskomstsforhandlinger? Som pædagog føler jeg, det er meget betænkeligt at indføre fuldtidsskoledag for børn
  7. Niels Egelund gik til angreb på lærerne og anklagede dem for at brokke sig for meget og lave for lidt. Har den kontroversielle professor endegyldigt taget springet fra saglig forsker til politisk debattør?
  8. Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.