Menu
Log ind

Emne

folkeskolereform

De mange reformer af læreruddannelsen er med til at give lærerprofessionen lavere status, mener man i de Lærerstuderendes Landskreds.

Læreruddannelse ændres uden hensyn til skolereform

I lørdags kom bekendtgørelsen til den anden reform af læreruddannelsen på syv år. Reformen er lavet uden koordinering med regeringens storstilede folkeskolereform. Reformiveren skader både lærerstuderendes og folkeskolelevernes læring, lyder det fra fagkyndige. Ministeren siger, der er tale om ’rettidig omhu’

Lærerne kæmper for forældrenes sympati

Mens Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er begyndt at mødes i Forligsinstitutionen, intensiveres kampen om offentlighedens sympati. Lærerne står p.t. alene, men befolkningens forståelse for regeringens og kommunernes ’normaliseringsønske’ af overenskomsten kan tippe til lærernes fordel
May-Britt Fredsø, mor til August på 7 år, uddannet socialrådgiver og hjemmegående

Forælder: KL opfører sig arrogant

»Mit indtryk er, at det er gået lidt for hurtigt, fordi man bare vil have gennemført det«
Inger Jørgensen, mor til Karla på 7 år, arbejdsløs

Forælder: Tid til at forberede sig

»Jeg tror, at velforberedte og friske lærere giver nogle bedre resultater«
Kim Sander, far til Theis på 8 år, portør ved SAS

Forælder: KL er for diktatorisk

»Deres metoder er ikke særlig pæne, og de trækker bare beslutninger ned over lærerne«
Peter Akstrup, far til Nikolai på 6 år, arbejder i en bank

Forælder: Lærerne må tænke nyt

»Vi andre arbejder også fra 8.00-17.00 hver dag«

Den store skolekomedie

Sammenbruddet i forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstidsaftale var så godt som indstuderet på forhånd, og forløbet minder mest af alt en parodi på den danske model med Antorini og Corydon som instruktører

Fagbevægelsens venner

De tider hvor solidaritet og den danske model var fælles arvegods, man værnede om i fagbevægelsen og Socialdemokraterne, er for længst forbi

Her er KL’s oplæg til forhandling med lærerne

Et blankt stykke papir. Det er, hvad lærerne på både folke- og erhvervsskoler er blevet præsenteret for under de igangværende overenskomstforhandlinger. Det er en uansvarlig måde, arbejdsgiverne forhandler på, mener lærerne
Folkeskolereformen indeholder en uhensigtsmæssig skelnen mellem faglig undervisning og aktivitetstimer. Lad os håber det alligevel kan medføre noget godt, nemlig øget fokus på udvikling af eksperimenter og helt nye måder at tænke fag og faglig undervisning på. På Blågård Skole er en ny profil vores måde at gøre det på

Giver aktivitetstimerne plads til eksperimenter?

Folkeskolereformen indeholder en uhensigtsmæssig skelnen mellem faglig undervisning og aktivitetstimer. Lad os håber det alligevel kan medføre noget godt, nemlig øget fokus på udvikling af eksperimenter og helt nye måder at tænke fag og faglig undervisning på. På Blågård Skole er en ny profil vores måde at gøre det på

Sider

Mest læste

  1. Drop inklusion i folkeskolen – den giver mistrivsel blandt eleverne
    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. Lærerstuderende: Vi flaskes op med berøringsangst for inklusionen
    I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stop skoleskænderiet, og giv tid til den gode undervisning
    Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole
    Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  5. Frygten for det brune hjørne
    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  6. Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke
    Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold
    Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Historien om en skolereform
    Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang