Menu
Log ind

Emne

folkeskolereform

Her er KL’s oplæg til forhandling med lærerne

Et blankt stykke papir. Det er, hvad lærerne på både folke- og erhvervsskoler er blevet præsenteret for under de igangværende overenskomstforhandlinger. Det er en uansvarlig måde, arbejdsgiverne forhandler på, mener lærerne
Folkeskolereformen indeholder en uhensigtsmæssig skelnen mellem faglig undervisning og aktivitetstimer. Lad os håber det alligevel kan medføre noget godt, nemlig øget fokus på udvikling af eksperimenter og helt nye måder at tænke fag og faglig undervisning på. På Blågård Skole er en ny profil vores måde at gøre det på

Giver aktivitetstimerne plads til eksperimenter?

Folkeskolereformen indeholder en uhensigtsmæssig skelnen mellem faglig undervisning og aktivitetstimer. Lad os håber det alligevel kan medføre noget godt, nemlig øget fokus på udvikling af eksperimenter og helt nye måder at tænke fag og faglig undervisning på. På Blågård Skole er en ny profil vores måde at gøre det på
Nyt notat fra centrumvenstre tænketanken Cevea viser, at danske lærere underviser næsten lige så meget som mange udenlandske kolleger. ’Vi diskuterer myter,’ mener analysechef, mens professor efterlyser mere valide data

Tænketank: Undervisningsdebat bygger på myter

Nyt notat fra centrumvenstre tænketanken Cevea viser, at danske lærere underviser næsten lige så meget som mange udenlandske kolleger. ’Vi diskuterer myter,’ mener analysechef, mens professor efterlyser mere valide data

Lad os se heldagsskolen med konstruktive briller

Stop automatreaktionerne, og lad os se hvad vi kan bruge aktivitetstimerne til. På vores skole er det lykkedes at skabe bedre resultater, fordi vi var modige nok til at gribe skoledagen an på en helt ny måde. Derfor ved jeg, at regeringens oplæg holder
I 1970’erne var fokus på at myndiggøre eleven til at tage aktiv del i samfundet og være med til at forandre det. Demokrati og fællesskab var plusord.

Fra medborger til produktiv medarbejder

I dag handler skolegangen om, at eleven ikke skal udgøre en fremtidig byrde for samfundet. Derfor er der så stort fokus på færdigheder, test og evidensbaseret undervisning, frem for 70’ernes fællesskabsorienterede og demokratiske ideal, hvor eleven eleven lære skulle at arbejde sammen med andre og tage aktiv del i samfundet

Sprog følge eller land fly?

Den holdning har alt for længe domineret debatten om modersmålsundervisning i folkeskolen, og fortjener en enkeltbillet ud af landet, mener Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Demokrati skal med i skolereform

I en moderne, nordisk skole er der brug for, at demokrati og inddragelse går hånd i hånd med høj faglighed og den nyeste viden
Pædagogerne frygter, at alle de afsatte midler til efteruddannelse i regeringens forslag til en folkeskolereform vil gå til at opkvalificere lærerne. Her er det en SFO i Skævinge.

Fagkamp om efteruddannelse truer folkeskolereform

Flere repræsentanter for pædagogernes fagforening BUPL frygter, at lærerne løber med alle efteruddannelsesmidlerne i regeringens folkeskolereform. ’Vi har fælles interesser,’ siger lærerformand
Man vil piske på alle elever for at få nogle flere af de svageste med. Men det er en medicin, der vil være gift for børnene, siger dagens kronikør.

Krigen mod barndommen

Socialdemokraterne har glemt sine rødder i oplægget til folkeskolereformen. Arbejdsideologien er blevet altomfattende, mens alle tanker om lykken ved fritiden, legen og pauserne er gemt godt og grundigt væk. For børnene er jo små voksne, der snart skal være soldater i konkurrencesamfundet

Faglighed vigtig i ny skolereform

Princippet om, at pædagogisk personale skal ledes af pædagogfaglige ledere, bør skrives ind i den nye skole reform. Det er det eneste rigtige, hvis vi vil nå i mål med en stærk skole, der tager hånd om det hele barn

Sider

Mest læste

  1. Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole
    Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  2. Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne
    Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  3. Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne
    Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  4. »Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«
    I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  5. Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke
    Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. Elev: Jeg vil ikke være jeres lille kineser
    Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  7. Merete Riisager: Minister af den gamle skole
    Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
  8. Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold
    Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring