Emne

folkeskolereform

Endnu en pind til Socialdemokraternes ligkiste

Bjarne Corydon kaster med sin spareiver gymnasierne og folkeskolen ud i kaos. Dét, han ikke har forstået, er, at begge institutioner har undergået revolutionerende reformer allerede, som ikke kræver færre, men flere midler – skriver partifælle og underviser Jan Andreasen

Kort frist og polemik kan mindske søgning til læreruddannelsen

Ansøgere til landets læreruddannelser har under en uge til at sætte sig ind i, hvordan den nye uddannelse ser ud. Det kan mindske søgningen, advarer studerende og rektorer

Læreruddannelse ændres uden hensyn til skolereform

I lørdags kom bekendtgørelsen til den anden reform af læreruddannelsen på syv år. Reformen er lavet uden koordinering med regeringens storstilede folkeskolereform. Reformiveren skader både lærerstuderendes og folkeskolelevernes læring, lyder det fra fagkyndige. Ministeren siger, der er tale om ’rettidig omhu’

Lærerne kæmper for forældrenes sympati

Mens Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er begyndt at mødes i Forligsinstitutionen, intensiveres kampen om offentlighedens sympati. Lærerne står p.t. alene, men befolkningens forståelse for regeringens og kommunernes ’normaliseringsønske’ af overenskomsten kan tippe til lærernes fordel

Forælder: KL opfører sig arrogant

»Mit indtryk er, at det er gået lidt for hurtigt, fordi man bare vil have gennemført det«

Forælder: Tid til at forberede sig

»Jeg tror, at velforberedte og friske lærere giver nogle bedre resultater«

Forælder: KL er for diktatorisk

»Deres metoder er ikke særlig pæne, og de trækker bare beslutninger ned over lærerne«

Forælder: Lærerne må tænke nyt

»Vi andre arbejder også fra 8.00-17.00 hver dag«

Den store skolekomedie

Sammenbruddet i forhandlingerne om folkeskolelærernes arbejdstidsaftale var så godt som indstuderet på forhånd, og forløbet minder mest af alt en parodi på den danske model med Antorini og Corydon som instruktører

Fagbevægelsens venner

De tider hvor solidaritet og den danske model var fælles arvegods, man værnede om i fagbevægelsen og Socialdemokraterne, er for længst forbi

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  3. For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
  4. Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
  5. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  6. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang