Emne

folkeskolereform

Tænketank: Undervisningsdebat bygger på myter

Nyt notat fra centrumvenstre tænketanken Cevea viser, at danske lærere underviser næsten lige så meget som mange udenlandske kolleger. ’Vi diskuterer myter,’ mener analysechef, mens professor efterlyser mere valide data

Lad os se heldagsskolen med konstruktive briller

Stop automatreaktionerne, og lad os se hvad vi kan bruge aktivitetstimerne til. På vores skole er det lykkedes at skabe bedre resultater, fordi vi var modige nok til at gribe skoledagen an på en helt ny måde. Derfor ved jeg, at regeringens oplæg holder

Fra medborger til produktiv medarbejder

I dag handler skolegangen om, at eleven ikke skal udgøre en fremtidig byrde for samfundet. Derfor er der så stort fokus på færdigheder, test og evidensbaseret undervisning, frem for 70’ernes fællesskabsorienterede og demokratiske ideal, hvor eleven eleven lære skulle at arbejde sammen med andre og tage aktiv del i samfundet

Sprog følge eller land fly?

Den holdning har alt for længe domineret debatten om modersmålsundervisning i folkeskolen, og fortjener en enkeltbillet ud af landet, mener Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Demokrati skal med i skolereform

I en moderne, nordisk skole er der brug for, at demokrati og inddragelse går hånd i hånd med høj faglighed og den nyeste viden

Fagkamp om efteruddannelse truer folkeskolereform

Flere repræsentanter for pædagogernes fagforening BUPL frygter, at lærerne løber med alle efteruddannelsesmidlerne i regeringens folkeskolereform. ’Vi har fælles interesser,’ siger lærerformand

Krigen mod barndommen

Socialdemokraterne har glemt sine rødder i oplægget til folkeskolereformen. Arbejdsideologien er blevet altomfattende, mens alle tanker om lykken ved fritiden, legen og pauserne er gemt godt og grundigt væk. For børnene er jo små voksne, der snart skal være soldater i konkurrencesamfundet

Faglighed vigtig i ny skolereform

Princippet om, at pædagogisk personale skal ledes af pædagogfaglige ledere, bør skrives ind i den nye skole reform. Det er det eneste rigtige, hvis vi vil nå i mål med en stærk skole, der tager hånd om det hele barn

Gør plads til de kloge elever!

Kulturen i skolen er ikke gearet til de begavede elever, og helhedsskolen vil ikke gøre det nemmere. Det vil medføre et stort talentspild i den danske folkeskole, hvis ikke vi ændrer kulturen og gør acceptabelt at være nørd

Firkantede øjne

Advarslen pirker til mange forældres dårlige samvittighed over ungernes stigende skærmforelskelse og passer perfekt til regeringens tanker om at udvide det ugentlige timetal i folkeskolen til 37 timer i den nye folkeskolereform

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang