Emne

folkeskolereform

S-borgmestre: Folkeskolereform vil dræne kommuners økonomi

Flere socialdemokratiske borgmestre frygter, at regeringens bebudede reform af folkeskolen vil få drastiske konsekvenser for kommunernes økonomi. Flere timer koster nemlig flere penge, viser ny opgørelse

S-borgmestre: Folkeskolen trænger til en reform

Det er nødvendigt med en reform af folkeskolen, men den skal finansieres, og det kan ikke udelukkende klares gennem lærernes arbejdstidsaftale. Derfor må staten tilføre kommunerne flere penge, så de ikke ender med regningen, lyder det fra en række af landets socialdemokratiske borgmestre

Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke

Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads

Pædagoger frygter for job efter skolereform

Regeringens reform af folkeskolen kan komme til at koste pædagogstillinger i kommunerne. Det frygter en række lokale formænd for pædagogernes fagforening, BUPL, og oppositionen er enig i bekymringen

Heldagsskole giver trætte børn

Hvorfor skal børnefamilien pludselig være gidsler i lærernes overenskomstsforhandlinger? Som pædagog føler jeg, det er meget betænkeligt at indføre fuldtidsskoledag for børn

Emils aktivitetstimer

Det er ærgerligt, at regeringen ikke udnytter muligheden for at præsentere pædagogiske visioner, der kan løfte en vigtig del af børnenes dagligdag og skabe fornyet gejst samt et fagligt løft hos en negligeret faggruppe

Antorini: ’Pædagogerne spiller en central rolle’

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at pædagogerne kommer til at spille en central rolle i fremtidens folkeskole, hvis det står til regeringen

Pædagoger retter massiv kritik mod folkeskolereform

En række lokale formænd for pædagogernes fagforening, BUPL, kritiserer regeringens folkeskoleudspil for at mangle visioner for pædagogernes nye funktion i elevernes skoledag. Oppositionen bakker dem op

Opbakning afgørende for reformsucces i folkeskolen

Forskning viser, at inddragelse og indflydelse til de fagfolk, der i sidste ende skal føre visionerne ud i livet, er afgørende, hvis reformer skal lykkes. Det gælder også for skolereformen

’Vi må gribe det anderledes an’

På Gladsaxe Skole har man droppet det klassiske skoleskema – i dag undervises eleverne i timelange moduler med temaer, som tilrettelægges af lærerne. Modellen minder om regeringens og lærerforeningens ideer

Sider

Mest læste

  1. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  2. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  3. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  4. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  5. Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet
  6. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  7. På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
  8. … men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu