Emne

folkeskolereform

Pædagoger retter massiv kritik mod folkeskolereform

En række lokale formænd for pædagogernes fagforening, BUPL, kritiserer regeringens folkeskoleudspil for at mangle visioner for pædagogernes nye funktion i elevernes skoledag. Oppositionen bakker dem op

Opbakning afgørende for reformsucces i folkeskolen

Forskning viser, at inddragelse og indflydelse til de fagfolk, der i sidste ende skal føre visionerne ud i livet, er afgørende, hvis reformer skal lykkes. Det gælder også for skolereformen

’Vi må gribe det anderledes an’

På Gladsaxe Skole har man droppet det klassiske skoleskema – i dag undervises eleverne i timelange moduler med temaer, som tilrettelægges af lærerne. Modellen minder om regeringens og lærerforeningens ideer

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Normaliser politikerne – ikke lærernes arbejdstid

Lærernes arbejdstid skal ’normaliseres’, lyder det fra Finansministeriet og KL. Men måske er det snarere S og SF, der skal normalisere deres politiske prioriteter og stå bag lønmodtagerne

Lærerjob er andet end undervisning, men hvad skal vi skære på?

Hvis vi skal undervise mere, hvad er det da af opgaver, vi ikke mere skal tage os af, spørger lærerne på Brædstrup Skole

Regeringen sætter alt på ét bræt

Dele af regeringens plan for fremtiden er endnu ikke gennemført. Men regeringen sætter sin lid til det, der er tilbage af regeringsprogrammet. Den kan ikke gøre andet

Dansk politik 2013

Regeringen viste trods modgang i 2012, at den er i stand til at regere. Information kigger i dag i krystalkuglen og giver et bud på, hvad vi kan forvente os fra Christiansborg i 2013. Laver Helle Thorning-Schmidt en stor regeringsrokade? Holder Lars Barfoed skansen som formand for Konservative? Strejker lærerne? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver særligt interessante at holde øje med til næste år i dansk politik

Folkeskolereform er kun for Antorini

Modsætningen mellem leg og læring er opstået i fuld flor, efter at både den nuværende og tidligere regering så’rødt’ i angst for børnenes manglende skolekundskaber, og dermed til stadighed negligerer udvikling af alle andre relevante livskompetencer hos børn og unge

Folkeskolen er også for de stærke børn

Flere kritikere har påpeget, at regeringens udspil til en folkeskolereform primært er rettet mod de svageste elever. Har reformen overhovedet noget at tilbyde til de ressourcestærke? Ja! For alle elever har gavn af flere timer, større mangfoldighed i elevsammensætningen og klare mål i undervisningen

Sider

Mest læste

  1. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  2. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  3. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  4. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  5. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  6. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  7. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  8. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags