Emne

folkeskolereform

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Normaliser politikerne – ikke lærernes arbejdstid

Lærernes arbejdstid skal ’normaliseres’, lyder det fra Finansministeriet og KL. Men måske er det snarere S og SF, der skal normalisere deres politiske prioriteter og stå bag lønmodtagerne

Lærerjob er andet end undervisning, men hvad skal vi skære på?

Hvis vi skal undervise mere, hvad er det da af opgaver, vi ikke mere skal tage os af, spørger lærerne på Brædstrup Skole

Regeringen sætter alt på ét bræt

Dele af regeringens plan for fremtiden er endnu ikke gennemført. Men regeringen sætter sin lid til det, der er tilbage af regeringsprogrammet. Den kan ikke gøre andet

Dansk politik 2013

Regeringen viste trods modgang i 2012, at den er i stand til at regere. Information kigger i dag i krystalkuglen og giver et bud på, hvad vi kan forvente os fra Christiansborg i 2013. Laver Helle Thorning-Schmidt en stor regeringsrokade? Holder Lars Barfoed skansen som formand for Konservative? Strejker lærerne? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver særligt interessante at holde øje med til næste år i dansk politik

Folkeskolereform er kun for Antorini

Modsætningen mellem leg og læring er opstået i fuld flor, efter at både den nuværende og tidligere regering så’rødt’ i angst for børnenes manglende skolekundskaber, og dermed til stadighed negligerer udvikling af alle andre relevante livskompetencer hos børn og unge

Folkeskolen er også for de stærke børn

Flere kritikere har påpeget, at regeringens udspil til en folkeskolereform primært er rettet mod de svageste elever. Har reformen overhovedet noget at tilbyde til de ressourcestærke? Ja! For alle elever har gavn af flere timer, større mangfoldighed i elevsammensætningen og klare mål i undervisningen

Den kulturelle arv

Danmark er kommet meget langt, men står nu i en situation, hvor velfærdsstaten ikke længere har de rigtige værktøjer til at foretage det næste ryk i forhold til en mindre gruppe uuddannede familier, hvor mange har tungere problemer end tidligere. Derfor har omfanget af den negative sociale arv i mange år ikke været faldende

Ledere og lærere

Der har været talt meget om lærerne i forbindelse med regeringens nye folkeskolereform. Og meget lidt om direktøren for det hele, i denne sammenhæng skolelederen. Og det er der primært én grund til

Skolegang har forrang

Jeg deler ikke irritationen over, at jeg ikke længere vil kunne hente Bastian tidligt fra skole, eller bekymringen for at det kommer til at gå ud over hans fritidsaktiviteter, skriver Elsebeth Hagen, der er mor til Bastian i 0. klasse på Blågård Skole

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang