Emne

folkeskolereform

Folkeskolen er også for de stærke børn

Flere kritikere har påpeget, at regeringens udspil til en folkeskolereform primært er rettet mod de svageste elever. Har reformen overhovedet noget at tilbyde til de ressourcestærke? Ja! For alle elever har gavn af flere timer, større mangfoldighed i elevsammensætningen og klare mål i undervisningen

Den kulturelle arv

Danmark er kommet meget langt, men står nu i en situation, hvor velfærdsstaten ikke længere har de rigtige værktøjer til at foretage det næste ryk i forhold til en mindre gruppe uuddannede familier, hvor mange har tungere problemer end tidligere. Derfor har omfanget af den negative sociale arv i mange år ikke været faldende

Ledere og lærere

Der har været talt meget om lærerne i forbindelse med regeringens nye folkeskolereform. Og meget lidt om direktøren for det hele, i denne sammenhæng skolelederen. Og det er der primært én grund til

Skolegang har forrang

Jeg deler ikke irritationen over, at jeg ikke længere vil kunne hente Bastian tidligt fra skole, eller bekymringen for at det kommer til at gå ud over hans fritidsaktiviteter, skriver Elsebeth Hagen, der er mor til Bastian i 0. klasse på Blågård Skole

Skolereform stjæler børnenes fritid

Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever

Friskolerne skal matche folkeskolen

Med de nye tanker om heldagsskoler og nyt indhold i grundskolen, må de frie grundskoler overveje, hvordan de også fremadrettet kan matche folkeskolen

Længere skoledage udhuler kommunernes økonomi

Kommunerne står til at miste store summer i manglende forældrebetaling til skolefritidsordningen, når børnene ifølge regeringens udspil til en folkeskolereform skal gå længere tid i skole

Bondo kæmper for lærerne – og for DLF’s fremtid

I de igangværende overenskomstforhandlinger kæmper Danmarks Lærerforening ikke blot for lærerne, men også for egen overlevelse som en stærk og samlet organisation

Borgerlige frygter brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen

De borgerlige forligspartier bag folkeskolen er bekymrede for, at regeringen via forældrebetalingen til SFO’en vil indføre brugerbetaling i folkeskolen

Privatskoler tjener på folkeskolereform

Regeringens udspil til en reform af folkeskolen giver privatskolerne flere penge end i dag, uden at de skal yde mere. Det kan få omfattende konsekvenser for den folkeskole, regeringen ønsker at styrke, mener tænketanken Cevea

Sider

Mest læste

  1. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  2. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  3. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  4. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  5. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  8. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever