Emne

folkeskolereform

Skolereform stjæler børnenes fritid

Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever

Friskolerne skal matche folkeskolen

Med de nye tanker om heldagsskoler og nyt indhold i grundskolen, må de frie grundskoler overveje, hvordan de også fremadrettet kan matche folkeskolen

Længere skoledage udhuler kommunernes økonomi

Kommunerne står til at miste store summer i manglende forældrebetaling til skolefritidsordningen, når børnene ifølge regeringens udspil til en folkeskolereform skal gå længere tid i skole

Bondo kæmper for lærerne – og for DLF’s fremtid

I de igangværende overenskomstforhandlinger kæmper Danmarks Lærerforening ikke blot for lærerne, men også for egen overlevelse som en stærk og samlet organisation

Borgerlige frygter brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen

De borgerlige forligspartier bag folkeskolen er bekymrede for, at regeringen via forældrebetalingen til SFO’en vil indføre brugerbetaling i folkeskolen

Privatskoler tjener på folkeskolereform

Regeringens udspil til en reform af folkeskolen giver privatskolerne flere penge end i dag, uden at de skal yde mere. Det kan få omfattende konsekvenser for den folkeskole, regeringen ønsker at styrke, mener tænketanken Cevea

Skal skolen indrettes efter de 20 procent svage?

Ideen om heldagsskolen er helt sikkert god for de svage elever, men skal vi indrette skolen så markant efter dem? Tænk jer godt om, før I beslaglægger en del af familie- og fritidslivet

Regeringen lægger røgslør over økonomi i skolereform

Oppositionen og en række organisationer beskylder regeringen for at have lagt et økonomisk røgslør ud over den netop fremlagte folkeskolereform. Det er umuligt at se, hvordan pengene skal bruges, lyder kritikken

Flere timer for de samme penge

Ifølge regeringen og oppositionen kræver flere timer i folkeskolen ikke flere penge. ’Derfor kan man ikke bruge de almindelige regnemetoder,’ siger Venstres Karen Ellemann. Lærerforening mener, regningen sendes videre til lærerne

Skolepanelets vurdering af folkeskolereformen

Heldagsskolen risikerer at give eleverne mere af det samme, reformen tackler ikke elevsammensætningen, og så bliver den stort set betalt af lærerne. Til gengæld er der behov for flere timer til faglighed, lærerne underviser kun i linjefag og efteruddannelse vil styrke skolen. Informations Skolepanel vurderer skolereformen

Sider

Mest læste

  1. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  2. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  3. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  4. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  5. Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet
  6. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  7. På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
  8. … men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu