Emne

folkeskolereform

Folkeskolereform er kun for Antorini

Modsætningen mellem leg og læring er opstået i fuld flor, efter at både den nuværende og tidligere regering så’rødt’ i angst for børnenes manglende skolekundskaber, og dermed til stadighed negligerer udvikling af alle andre relevante livskompetencer hos børn og unge

Folkeskolen er også for de stærke børn

Flere kritikere har påpeget, at regeringens udspil til en folkeskolereform primært er rettet mod de svageste elever. Har reformen overhovedet noget at tilbyde til de ressourcestærke? Ja! For alle elever har gavn af flere timer, større mangfoldighed i elevsammensætningen og klare mål i undervisningen

Den kulturelle arv

Danmark er kommet meget langt, men står nu i en situation, hvor velfærdsstaten ikke længere har de rigtige værktøjer til at foretage det næste ryk i forhold til en mindre gruppe uuddannede familier, hvor mange har tungere problemer end tidligere. Derfor har omfanget af den negative sociale arv i mange år ikke været faldende

Ledere og lærere

Der har været talt meget om lærerne i forbindelse med regeringens nye folkeskolereform. Og meget lidt om direktøren for det hele, i denne sammenhæng skolelederen. Og det er der primært én grund til

Skolegang har forrang

Jeg deler ikke irritationen over, at jeg ikke længere vil kunne hente Bastian tidligt fra skole, eller bekymringen for at det kommer til at gå ud over hans fritidsaktiviteter, skriver Elsebeth Hagen, der er mor til Bastian i 0. klasse på Blågård Skole

Skolereform stjæler børnenes fritid

Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever

Friskolerne skal matche folkeskolen

Med de nye tanker om heldagsskoler og nyt indhold i grundskolen, må de frie grundskoler overveje, hvordan de også fremadrettet kan matche folkeskolen

Længere skoledage udhuler kommunernes økonomi

Kommunerne står til at miste store summer i manglende forældrebetaling til skolefritidsordningen, når børnene ifølge regeringens udspil til en folkeskolereform skal gå længere tid i skole

Bondo kæmper for lærerne – og for DLF’s fremtid

I de igangværende overenskomstforhandlinger kæmper Danmarks Lærerforening ikke blot for lærerne, men også for egen overlevelse som en stærk og samlet organisation

Borgerlige frygter brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen

De borgerlige forligspartier bag folkeskolen er bekymrede for, at regeringen via forældrebetalingen til SFO’en vil indføre brugerbetaling i folkeskolen

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  3. Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
  4. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  5. At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst
  6. På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
  7. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  8. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring