Emne

folkeskolereform

Bondo kæmper for lærerne – og for DLF’s fremtid

I de igangværende overenskomstforhandlinger kæmper Danmarks Lærerforening ikke blot for lærerne, men også for egen overlevelse som en stærk og samlet organisation

Borgerlige frygter brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen

De borgerlige forligspartier bag folkeskolen er bekymrede for, at regeringen via forældrebetalingen til SFO’en vil indføre brugerbetaling i folkeskolen

Privatskoler tjener på folkeskolereform

Regeringens udspil til en reform af folkeskolen giver privatskolerne flere penge end i dag, uden at de skal yde mere. Det kan få omfattende konsekvenser for den folkeskole, regeringen ønsker at styrke, mener tænketanken Cevea

Skal skolen indrettes efter de 20 procent svage?

Ideen om heldagsskolen er helt sikkert god for de svage elever, men skal vi indrette skolen så markant efter dem? Tænk jer godt om, før I beslaglægger en del af familie- og fritidslivet

Regeringen lægger røgslør over økonomi i skolereform

Oppositionen og en række organisationer beskylder regeringen for at have lagt et økonomisk røgslør ud over den netop fremlagte folkeskolereform. Det er umuligt at se, hvordan pengene skal bruges, lyder kritikken

Flere timer for de samme penge

Ifølge regeringen og oppositionen kræver flere timer i folkeskolen ikke flere penge. ’Derfor kan man ikke bruge de almindelige regnemetoder,’ siger Venstres Karen Ellemann. Lærerforening mener, regningen sendes videre til lærerne

Skolepanelets vurdering af folkeskolereformen

Heldagsskolen risikerer at give eleverne mere af det samme, reformen tackler ikke elevsammensætningen, og så bliver den stort set betalt af lærerne. Til gengæld er der behov for flere timer til faglighed, lærerne underviser kun i linjefag og efteruddannelse vil styrke skolen. Informations Skolepanel vurderer skolereformen

Flere timer kan give dårligere kvalitet

Hvad siger forskningen? Flere timer kan potentielt give dygtigere elever, men det centrale spørgsmål er, om det kan opveje skaden ved, at timerne måske bliver dårligere forberedt

Skoleleder: Arbejdstids-aftalen har altid været rigid

Da statsministeren tidligere på året indledte snakken om en kommende folkeskolereform, bad Information skolelederen på en københavnsk skole om at lave en ønskeliste til den. I går blev et udspil til reformen fremlagt, og det blev positivt modtaget hos skolelederen

Socialdemokratiske skolelærere raser over skolereform

Vis os pengene! Sådan lyder det fra de socialdemokratiske skolelærere om regeringens skolereform

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang