Emne

folkeskolereform

Skolepanelets vurdering af folkeskolereformen

Heldagsskolen risikerer at give eleverne mere af det samme, reformen tackler ikke elevsammensætningen, og så bliver den stort set betalt af lærerne. Til gengæld er der behov for flere timer til faglighed, lærerne underviser kun i linjefag og efteruddannelse vil styrke skolen. Informations Skolepanel vurderer skolereformen

Flere timer kan give dårligere kvalitet

Hvad siger forskningen? Flere timer kan potentielt give dygtigere elever, men det centrale spørgsmål er, om det kan opveje skaden ved, at timerne måske bliver dårligere forberedt

Skoleleder: Arbejdstids-aftalen har altid været rigid

Da statsministeren tidligere på året indledte snakken om en kommende folkeskolereform, bad Information skolelederen på en københavnsk skole om at lave en ønskeliste til den. I går blev et udspil til reformen fremlagt, og det blev positivt modtaget hos skolelederen

Socialdemokratiske skolelærere raser over skolereform

Vis os pengene! Sådan lyder det fra de socialdemokratiske skolelærere om regeringens skolereform

Lærerforeningens formand: Det her er helt out of order

Regeringen og kommunernes landsforening får opbakning fra et flertal af vælgerne, der mener, at folkeskolelærerne kan undervise mere. Men formanden for Danmarks Lærerforening ser regeringens reformudspil som et udtryk for mistillid til lærerne

Kvalitetstid

Men lige nu er lærerne ved at tale sig ned i et hul, hvor de kun forsvarer egne interesser. Det vil for alvor cementere billedet af lønarbejderen, der danser på den engagerede ildsjæls grav

’Lærerne er de nemme skurke’

Lærerne er gået fra at være lokale ildsjæle og myndighedspersoner til at være lønarbejdere. Derfor er det blevet et legitimt krav, at de må arbejde mere – om det så løfter skolen eller ej, mener professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt

Regeringens slagsmål med lærerne spidser til

Den største del af regeringens folkeskolereform skal efter alt at dømme findes i forhandlinger mellem lærerne og kommunerne. Trods et forsøg på at strø sukker udover udspillet, er regeringen på vej på kollisionskurs med skolefolket

Partnerskabet om folkeskolen ligger i ruiner

Mens regeringen fremlægger sit udspil til reform af folkeskolen, ryster deltagerne i regeringens partnerskab om folkeskolen på hovedet. Vi bliver ikke hørt, lyder kritikken, men børne- og undervisningsministeren afviser

Sæt lærerne fri til at arbejde, Antorini

Christine Antorinis (S) bebudede folkeskolereform overser tilsyneladende folkeskolens faktiske problemer. En reform bygget på myter om, at lærerne bare kan undervise mere, og at skolen bliver bedre, uden at det koster en krone, vil slå fejl

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  3. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  4. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  5. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  6. På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
  7. … men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu
  8. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne