Emne

folkeskolereform

Interview
15. september 2018

»Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«

I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
Om tirsdagen, hvor jeg både skal til tennis og besøge mine oldeforældre, kan den lange skoledag godt være hård, siger Emil Lindholdt.
Nyhed
12. september 2018

Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole

Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
Knap to timer mindre om ugen kan danske skoleelever se frem til, hvis regeringen kommer igennem med ændringerne. Men eleverne skal stadig lære mere, så udspillet skruer samtidig op for antallet af ’rigtige’ timer med undervisning i især naturfag
Kommentar
11. september 2018

Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne

Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
Leder
4. september 2018

Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne

Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
Regeringen vil lave en skoletype, der skal være undtaget folkeskolereformen, som del af et tiårigt forsøg. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser, at den nye skoletype er et opgør med reformen og udtaler til Berlingske, at den nye skoletype handler om at »gøre liberale principper til virkelighed«.
Kronik
10. oktober 2017

Det besynderlige ved lærerlockouten var alt det, der ikke skete

Alle leder efter ’den rygende pistol’ i lærerkonflikten. Men man bør også se på alt det, som ikke skete: Manglende realitetsforhandlinger, en tur i forligsinstitutionen, der endte papirløst, samt et lovindgreb, der kun tog hensyn til den ene part
Det virkeligt tankevækkende ved lærerlockouten og processen omkring reformen i 2013 var alt det, der ikke skete, mener dagens kronikør.
Nyhed
29. september 2017

Forskere: Det er gift for den danske model, hvis lærerlockout var aftalt spil

Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
Lærere demonstrerer på slotspladsen foran Christiansborg under konflikten i 2013.
Podcast
16. august 2017

Sådan tænder vi fredspiben mellem skolelærere og djøf’ere

Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med
Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med
Interview
11. august 2017

’Folkeskolereformen var det mest progressive, SR-regeringen lavede, men nu ryster politikerne på hånden’

Den politiske magt er svag. Derfor finder man på en Skattekommission, der er ligegyldig, og tør ikke stå på mål for skolereformen, siger tidligere S-rådgiver Noa Redington i et interview om at se tilbage på magten. Til gengæld køber han ikke, at S skulle være blevet mere røde på økonomisk omfordeling
‘Folkeskolereformen er et udtryk for omfordeling, fordi man prioriterer nogle ressourcer for at bryde den negative sociale arv,’ siger Noa Redington, der var særlig rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, da reformen blev gennemført.
Baggrund
5. august 2017

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.
Læserbrev
27. juli 2017

Sider

  • Kommentar
    3. november 2014

    Så hold dog kæft, kære lærer

    Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  • Kronik
    11. juni 2013

    Historien om en skolereform

    Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
    Undervisningsminister Christine Antorini (S) fik givet Venstre og Dansk Folkeparti så mange indrømmelser, at de to partier bakkede op om folkeskolereformen.
  • Læserbrev
    25. november 2019

    Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

    Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg
  • Interview
    7. juni 2021

    Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

    Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
    »Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.
  • Leder
    11. august 2021

    Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

    De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
    De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
  • Læserbrev
    11. januar 2019

    Drop inklusion i folkeskolen – den giver mistrivsel blandt eleverne

    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  • 16. januar 2013

    Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke

    Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  • Kommentar
    11. maj 2021

    Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

    Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
    Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.