Emne

folkeskolereform

Inklusion: Hvornår er nok nok?

Læserbrev

Skolereformen avler vold

Læserbrev

Riisager puster liv i skolereformen

Læserbrev

Folkeskolereformen skal ikke afvikles, men udvikles

Lærerne har for længst mistet enhver lyst til at spille med

Følsom folkeskoledebat skal føres på et lødigt grundlag

I en tid med fake news er faktuelt funderede argumenter uundværlige. Det gælder særligt, når vi taler om så følelsesombruste emner som folkeskolereformen

SFI gambler med en halv million medborgeres skoleliv

SFI-analytiker Mikkel Giver Kjer burde som folkeskoleforsker kende til skolereformens mange problemer. Alligevel tegner han en skønmaleri af tingenes tilstand. Det går ud over en i forvejen presset skole

Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold

Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring

Politikernes skønmaleri af folkeskolereformen er langt fra virkeligheden

… men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu

Skal vi betale os fra den lange skoledag?

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
  3. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  4. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  5. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  6. Hvorfor skal børnefamilien pludselig være gidsler i lærernes overenskomstsforhandlinger? Som pædagog føler jeg, det er meget betænkeligt at indføre fuldtidsskoledag for børn
  7. Niels Egelund gik til angreb på lærerne og anklagede dem for at brokke sig for meget og lave for lidt. Har den kontroversielle professor endegyldigt taget springet fra saglig forsker til politisk debattør?
  8. Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.