Emne

folkeskolereform

International prestige over børns lykke

Læserbrev

Kvalitetsløft uden forberedelsestid?

Læserbrev

Modstanderen som minister

At en inkarneret modstander af folkeskolereformen skulle få posten som undervisningsminister, havde de færreste set komme. Men valget af Merete Riisager fra Liberal Alliance som undervisningsminister er måske ikke så dumt endda

FOLK

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker

Dyre studieture redder ikke folkeskolen

Læserbrev

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
Børneliv
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.

’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

Katja Gottlieb har sagt sit lærerjob op som konsekvens af de tiltag, der er fulgt med skolereformen. Josefine Jack Eiby derimod er blevet og efterlyser, at flere lærere tager magten over undervisningen tilbage. Her diskuterer de, hvad der er op og ned i den nye folkeskole

Et fastere greb om lærerne

Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. Niels Egelund gik til angreb på lærerne og anklagede dem for at brokke sig for meget og lave for lidt. Har den kontroversielle professor endegyldigt taget springet fra saglig forsker til politisk debattør?
  3. Hvorfor skal børnefamilien pludselig være gidsler i lærernes overenskomstsforhandlinger? Som pædagog føler jeg, det er meget betænkeligt at indføre fuldtidsskoledag for børn
  4. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  5. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  7. For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
  8. Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.