Emne

folkeskolereform

FOLK

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker

Dyre studieture redder ikke folkeskolen

Læserbrev

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
Børneliv
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.

’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

Katja Gottlieb har sagt sit lærerjob op som konsekvens af de tiltag, der er fulgt med skolereformen. Josefine Jack Eiby derimod er blevet og efterlyser, at flere lærere tager magten over undervisningen tilbage. Her diskuterer de, hvad der er op og ned i den nye folkeskole

Et fastere greb om lærerne

Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang

I mit barndomshjem blev der ikke talt timer

For mine forældre var lærergerningen et kald, som fik deres engagement i lokalsamfundet til at række langt ud over skoledagen. Hvis vi igen vil have lærerne til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, må vi genoverveje den detaljerede tidsstyring og manglende tillid til lærerne

’Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være’

Ni minutters forberedelse til hver times undervisning og ingen penge til kaffe til forældresamtaler. Sådan ser hverdagen ud for nyuddannede Elisa Middelbo, der elsker at være lærer, selv om det ikke helt er, hvad hun forventede. ’Det gør ondt på mig, når der ikke er tid til de børn, der har det dårligt’

Ministerium: OK at afkorte skoledagen

Det er helt OK, at Hjørring Kommune overlader det til skoledistriktslederne at afgøre, om eleverne skal have kortere skoledage

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang