Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Emne

folkeskolereform

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Interview
15. september 2018

»Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«

I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
Om tirsdagen, hvor jeg både skal til tennis og besøge mine oldeforældre, kan den lange skoledag godt være hård, siger Emil Lindholdt.
Nyhed
12. september 2018

Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole

Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
Knap to timer mindre om ugen kan danske skoleelever se frem til, hvis regeringen kommer igennem med ændringerne. Men eleverne skal stadig lære mere, så udspillet skruer samtidig op for antallet af ’rigtige’ timer med undervisning i især naturfag
Kommentar
11. september 2018

Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne

Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
Leder
4. september 2018

Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne

Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
Regeringen vil lave en skoletype, der skal være undtaget folkeskolereformen, som del af et tiårigt forsøg. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser, at den nye skoletype er et opgør med reformen og udtaler til Berlingske, at den nye skoletype handler om at »gøre liberale principper til virkelighed«.
Kronik
10. oktober 2017

Det besynderlige ved lærerlockouten var alt det, der ikke skete

Alle leder efter ’den rygende pistol’ i lærerkonflikten. Men man bør også se på alt det, som ikke skete: Manglende realitetsforhandlinger, en tur i forligsinstitutionen, der endte papirløst, samt et lovindgreb, der kun tog hensyn til den ene part
Det virkeligt tankevækkende ved lærerlockouten og processen omkring reformen i 2013 var alt det, der ikke skete, mener dagens kronikør.
Nyhed
29. september 2017

Forskere: Det er gift for den danske model, hvis lærerlockout var aftalt spil

Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
Lærere demonstrerer på slotspladsen foran Christiansborg under konflikten i 2013.
Podcast
16. august 2017

Sådan tænder vi fredspiben mellem skolelærere og djøf’ere

Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med
Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med
Interview
11. august 2017

’Folkeskolereformen var det mest progressive, SR-regeringen lavede, men nu ryster politikerne på hånden’

Den politiske magt er svag. Derfor finder man på en Skattekommission, der er ligegyldig, og tør ikke stå på mål for skolereformen, siger tidligere S-rådgiver Noa Redington i et interview om at se tilbage på magten. Til gengæld køber han ikke, at S skulle være blevet mere røde på økonomisk omfordeling
‘Folkeskolereformen er et udtryk for omfordeling, fordi man prioriterer nogle ressourcer for at bryde den negative sociale arv,’ siger Noa Redington, der var særlig rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, da reformen blev gennemført.
Baggrund
5. august 2017

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.
Læserbrev
27. juli 2017

Inklusion: Hvornår er nok nok?

Læserbrev

Sider

  • Leder
    19. maj 2023

    Læselysten skal tilbage i skolen

    Flere danske børn læser dårligere, og læseglæden er faldende, viser international læseundersøgelse. Det sætter streg under, at skolereformens ekstra timer ikke har gjort eleverne dygtigere
    Flere danske børn læser dårligere, og læseglæden er faldende, viser international læseundersøgelse. Det sætter streg under, at skolereformens ekstra timer ikke har gjort eleverne dygtigere
  • Kommentar
    15. maj 2023

    Psykiatrifonden: For letkøbt at beskylde folkeskolereformen for mistrivselskrisen

    SF’s kronprins Jacob Mark er gået viralt med en flammetale, hvor han harcelerer over folkeskolereformen og giver den skyld for mistrivselskrisen – men børn og unges mentale helbred er for alvorligt til at udnyttes som politisk selvprofilering
    Jacob Marks analyse er farlig, fordi den fjerner fokus fra at hjælpe de børn, der akut har brug for, at deres problemer bliver forstået og anerkendt, mener Psykiatrifonden.
  • Kronik
    11. juni 2013

    Historien om en skolereform

    Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
    Undervisningsminister Christine Antorini (S) fik givet Venstre og Dansk Folkeparti så mange indrømmelser, at de to partier bakkede op om folkeskolereformen.
  • Læserbrev
    29. juli 2022

    Det vil gavne alle børn, at vi satser mere på mellemformerne mellem inklusion og specialklasse

    Nest-klasser, som er en mellemform mellem inklusion og specialtilbud i folkeskolen, hævdes at være meget dyre. Men det er de kun, hvis man måler dem op imod den almindelige inklusion, for de er et godt og billigt alternativ til egentlige specialklasser
    Ikke engang den dygtigste lærer kan løfte inklusionsopgaven i folkeskolen, når klasserne er fyldt til bristepunktet, og der ikke er tid til relationsarbejde, mener Niels Christian Sauer.
  • Leder
    11. august 2021

    Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

    De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
    De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
  • Kommentar
    11. maj 2021

    Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

    Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
    Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.
  • Kronik
    1. august 2015

    Målstyring og stiletter

    I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
    I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
  • Baggrund
    10. august 2013

    Frygten for det brune hjørne

    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
    Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres