Emne

folkeskolereform

Et fastere greb om lærerne

Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang

I mit barndomshjem blev der ikke talt timer

For mine forældre var lærergerningen et kald, som fik deres engagement i lokalsamfundet til at række langt ud over skoledagen. Hvis vi igen vil have lærerne til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, må vi genoverveje den detaljerede tidsstyring og manglende tillid til lærerne

’Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være’

Ni minutters forberedelse til hver times undervisning og ingen penge til kaffe til forældresamtaler. Sådan ser hverdagen ud for nyuddannede Elisa Middelbo, der elsker at være lærer, selv om det ikke helt er, hvad hun forventede. ’Det gør ondt på mig, når der ikke er tid til de børn, der har det dårligt’

Ministerium: OK at afkorte skoledagen

Det er helt OK, at Hjørring Kommune overlader det til skoledistriktslederne at afgøre, om eleverne skal have kortere skoledage

Flugten fra folkeskolen

Hvis de dygtige lærere flygter, vil forældrene flytte deres børn til private skoler, når antallet af vikarer og for lange skoledage vokser børnene over hovedet

Løs op for skolereformen

Med en undervisningsminister, der direkte har opfordret til større frihed for skolerne i forhold til reformens mange krav, er det sikkert muligt at blive fri for nogle af de mest snærende bånd

Forældre ser skeptisk på kommuners brud med skolereform

Det er bekymrende, at flere kommuner vil skære timetallet for folkeskoleeleverne ved at skrotte centrale dele af folkeskolereformen

Det store fritidsrøveri

Mange af de børn, som folkeskolereformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed

3.U forklarer

De danske skoleelever tog i mandags hul på år 2 af den store folkeskolereform, men store dele af befolkningen er stadig i tvivl om, hvad den går ud på. Moderne Tider har bedt elever fra 3. U på Skolen i Sydhavnen om hjælp til at oversætte en række af reformens centrale begreber

’Vi har fået et frikvarter mere, det er godt’

Ét år er gået, siden skolereformen trådte i kraft på landets folkeskoler, og Information er vendt tilbage til Ålholm Skole i Valby for at gøre status. Eleverne i 9.b er stadig trætte af de lange skoledage, mens lærere og skoleleder har indset, at man ikke kan gennemføre alle dele af skolereformen på en gang

Sider

Mest læste

  1. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  2. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  3. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  4. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  5. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  8. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever