Emne

folkeskolereform

Et år efter skolereformen: ’Der er lang vej igen’

Da den største skolereform i nyere tid blev vedtaget, var foreningen Danske Skoleelever optimister. Desværre har det forgangne skoleår budt på skuffelser for mange elever, fortæller formand Silke J. Fogelberg

Målstyring og stiletter

I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat

Tid til et servicetjek

Skolereformen har etårsfødselsdag, men er der noget at fejre? Diverse meningsmålinger viser, at tilfredsheden med reformen blandt lærere, pædagoger og forældre har været støt dalende det seneste år. Især lektiecafeerne er udskældte

Skolefedteri

Undersøgelser har vist, at inklusion ikke generelt har påvirket elevernes trivsel negativt. Til gengæld ved man ikke noget om, hvordan inklusionen påvirker elevernes læring

Efter aftale ønsker lærerne skoleledelser, der leder

Der er gode perspektiver i lærernes nye overenskomst, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, selv om han ikke opnåede det, han helst ville: En ny, central arbejdstidsaftale

Undersøgelser om trivsel er narrespil

Nu har lærerne fået en trivselsundersøgelse, hvor de kan gøre skolelederen eneansvarlig for alle ulykker. Det kan vi så bokse rundt med på skolerne til skade for trivsel og arbejdsmiljø

Regnskabets time

Alt er aldeles ikke i skønneste orden. Folkeskolen står i sin alvorligste krise nogensinde, og lige om hjørnet venter et opgør, som meget vel kan udarte til anden halvleg af sammenstødet med lærerne. Denne gang dog med en noget lavere cigarføring på arbejdsgiversiden. De står med et valg, der skal vindes, og en reform, der skal reddes. Hvis regeringen og KL tror, at lærerne falder til patten og nu takker ja til det, de som følge af lockouten betalte en månedsløn for at blive påtvunget i 2013, er de mere naive end politiet tillader

En enkel sang om frihed

En opfordring til venstrefløjen om at tage diskussionen: Hvorfor kan den ikke overbevise borgerne i den mest mangfoldige og fællesskabsfordrende institution: folkeskolen?

’Vi har den skole, vi fortjener’

Skolepolitikken er ikke kommet sig over Anders Fogh Rasmussens krigserklæring mod ’faglig slaphed’, siger professor Ning de Coninck-Smith. Folkeskolen er stadig kampplads for indenrigspolitiske slag. I stedet bør politikerne tage ansvar i en tid, hvor folkeskolens skæbne er ved at blive beseglet, mener hun. Det bør vi alle

Folkeskolereform årgang 0

Der er trods mange kritiske historier om rigide stempelure, mangelfulde lektiecafeer og læreropsigelser også udbredt tilfredshed med centrale elementer i reformen. Ifølge en ny undersøgelse fra foreningen Skole & Forældre foretaget blandt 1.500 forældre fra landets skolebestyrelser er 55 procent tilfredse med de længere skoledage, mens 23 procent er utilfredse.

Sider

Mest læste

  1. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  2. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  3. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  4. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  5. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  8. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring