Emne

folkeskolereform

Læserbrev
13. januar 2017
Leder
2. december 2016

Modstanderen som minister

At en inkarneret modstander af folkeskolereformen skulle få posten som undervisningsminister, havde de færreste set komme. Men valget af Merete Riisager fra Liberal Alliance som undervisningsminister er måske ikke så dumt endda
Undervisningsminister Merete Riisager
Folk
30. november 2016
30. november 2016

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker
»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger LA’s nye undervisningsminister Merete Riisager.
Læserbrev
10. november 2016
Kronik
20. september 2016

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’

Børnenes sidste frirum er under pres

Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Interview
12. august 2016

’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

Katja Gottlieb har sagt sit lærerjob op som konsekvens af de tiltag, der er fulgt med skolereformen. Josefine Jack Eiby derimod er blevet og efterlyser, at flere lærere tager magten over undervisningen tilbage. Her diskuterer de, hvad der er op og ned i den nye folkeskole
Josefine Jack Eiby (t.v.) og Katja Gottlieb er begge uddannet folkeskolelærere. Katja Gottlieb har efter 17 år som lærer sagt sit job op på grund af de ændrede forhold efter folkeskolereformen. Josefine Jack Eiby arbejder stadig som lærer. ’Hvis der ikke var kommet en reform, er jeg bange for, at vi stadig stod stille,’ siger hun.
Interview
6. august 2016

Et fastere greb om lærerne

Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang
Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang
Kronik
11. april 2016

I mit barndomshjem blev der ikke talt timer

For mine forældre var lærergerningen et kald, som fik deres engagement i lokalsamfundet til at række langt ud over skoledagen. Hvis vi igen vil have lærerne til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, må vi genoverveje den detaljerede tidsstyring og manglende tillid til lærerne
Måske burde vi sætte lærerne fri, så de selv kan jonglere med dele af deres arbejdstid i tilliden til, at de af lyst og motivation engagerer sig i børnene, skriver kronikøren.

Sider

  • Kommentar
    3. november 2014

    Så hold dog kæft, kære lærer

    Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  • Kronik
    11. juni 2013

    Historien om en skolereform

    Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
    Undervisningsminister Christine Antorini (S) fik givet Venstre og Dansk Folkeparti så mange indrømmelser, at de to partier bakkede op om folkeskolereformen.
  • Læserbrev
    11. januar 2019

    Drop inklusion i folkeskolen – den giver mistrivsel blandt eleverne

    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
    Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  • Interview
    7. juni 2021

    Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

    Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
    »Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.
  • Læserbrev
    25. november 2019

    Giv alle børn ret til at få tidligt fri, uanset om de går til elitesport eller ridning

    Folkeskoleloven giver dispensation fra de lange skoledage til elitesportsudøvere og elever på de kommunalt støttede musikskoler, men denne dispensation burde gælde alle børn uafhængigt af, hvilken fritidsaktivitet de går til, skriver lærer Per Arnoldi i dette debatindlæg
  • Leder
    11. august 2021

    Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

    De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
    De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
  • 16. januar 2013

    Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke

    Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  • Kommentar
    11. maj 2021

    Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

    Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
    Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale test og TIMSS-undersøgelsen 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.