Emne

folkeskolereform

’Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være’

Ni minutters forberedelse til hver times undervisning og ingen penge til kaffe til forældresamtaler. Sådan ser hverdagen ud for nyuddannede Elisa Middelbo, der elsker at være lærer, selv om det ikke helt er, hvad hun forventede. ’Det gør ondt på mig, når der ikke er tid til de børn, der har det dårligt’

Ministerium: OK at afkorte skoledagen

Det er helt OK, at Hjørring Kommune overlader det til skoledistriktslederne at afgøre, om eleverne skal have kortere skoledage

Flugten fra folkeskolen

Hvis de dygtige lærere flygter, vil forældrene flytte deres børn til private skoler, når antallet af vikarer og for lange skoledage vokser børnene over hovedet

Løs op for skolereformen

Med en undervisningsminister, der direkte har opfordret til større frihed for skolerne i forhold til reformens mange krav, er det sikkert muligt at blive fri for nogle af de mest snærende bånd

Forældre ser skeptisk på kommuners brud med skolereform

Det er bekymrende, at flere kommuner vil skære timetallet for folkeskoleeleverne ved at skrotte centrale dele af folkeskolereformen

Det store fritidsrøveri

Mange af de børn, som folkeskolereformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed

3.U forklarer

De danske skoleelever tog i mandags hul på år 2 af den store folkeskolereform, men store dele af befolkningen er stadig i tvivl om, hvad den går ud på. Moderne Tider har bedt elever fra 3. U på Skolen i Sydhavnen om hjælp til at oversætte en række af reformens centrale begreber

’Vi har fået et frikvarter mere, det er godt’

Ét år er gået, siden skolereformen trådte i kraft på landets folkeskoler, og Information er vendt tilbage til Ålholm Skole i Valby for at gøre status. Eleverne i 9.b er stadig trætte af de lange skoledage, mens lærere og skoleleder har indset, at man ikke kan gennemføre alle dele af skolereformen på en gang

Et år efter skolereformen: ’Der er lang vej igen’

Da den største skolereform i nyere tid blev vedtaget, var foreningen Danske Skoleelever optimister. Desværre har det forgangne skoleår budt på skuffelser for mange elever, fortæller formand Silke J. Fogelberg

Målstyring og stiletter

I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat

Sider

Mest læste

  1. For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
  2. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  3. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  4. Hvis Anette Vilhelmsen har ret i, at SRSF-regeringen på forhånd havde aftalt med KL’s topledelse, at lærerne skulle lockoutes i 2013, så er det gift for den danske model, mener to arbejdsmarkedsforskere
  5. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  6. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  7. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang