Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Emne

folkeskolereform

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Læserbrev
13. januar 2017

Kvalitetsløft uden forberedelsestid?

Læserbrev
Leder
2. december 2016

Modstanderen som minister

At en inkarneret modstander af folkeskolereformen skulle få posten som undervisningsminister, havde de færreste set komme. Men valget af Merete Riisager fra Liberal Alliance som undervisningsminister er måske ikke så dumt endda
Undervisningsminister Merete Riisager
Folk
30. november 2016

FOLK

30. november 2016

Merete Riisager kan blive en stærk partner for folkeskolelærerne

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, er stor tilhænger af at hæve tilskuddet til privatskoler og indædt modstander af folkeskolereformen. Med hende sender regeringen et tydeligt signal om, at de vil fortsætte trenden med at liberalisere skoleområdet, siger skolehistoriker
»Jeg har ingen ambitioner om flere privatskoler. Men jeg har en ambition om, at forældrene i højere grad føler sig inddraget, og at de har et frit skolevalg,« siger LA’s nye undervisningsminister Merete Riisager.
Læserbrev
10. november 2016

Dyre studieture redder ikke folkeskolen

Læserbrev
Kronik
20. september 2016

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’

Børnenes sidste frirum er under pres

Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
Interview
12. august 2016

’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

Katja Gottlieb har sagt sit lærerjob op som konsekvens af de tiltag, der er fulgt med skolereformen. Josefine Jack Eiby derimod er blevet og efterlyser, at flere lærere tager magten over undervisningen tilbage. Her diskuterer de, hvad der er op og ned i den nye folkeskole
Josefine Jack Eiby (t.v.) og Katja Gottlieb er begge uddannet folkeskolelærere. Katja Gottlieb har efter 17 år som lærer sagt sit job op på grund af de ændrede forhold efter folkeskolereformen. Josefine Jack Eiby arbejder stadig som lærer. ’Hvis der ikke var kommet en reform, er jeg bange for, at vi stadig stod stille,’ siger hun.
Interview
6. august 2016

Et fastere greb om lærerne

Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang
Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang
Kronik
11. april 2016

I mit barndomshjem blev der ikke talt timer

For mine forældre var lærergerningen et kald, som fik deres engagement i lokalsamfundet til at række langt ud over skoledagen. Hvis vi igen vil have lærerne til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, må vi genoverveje den detaljerede tidsstyring og manglende tillid til lærerne
Måske burde vi sætte lærerne fri, så de selv kan jonglere med dele af deres arbejdstid i tilliden til, at de af lyst og motivation engagerer sig i børnene, skriver kronikøren.

Sider

  • Leder
    19. maj 2023

    Læselysten skal tilbage i skolen

    Flere danske børn læser dårligere, og læseglæden er faldende, viser international læseundersøgelse. Det sætter streg under, at skolereformens ekstra timer ikke har gjort eleverne dygtigere
    Flere danske børn læser dårligere, og læseglæden er faldende, viser international læseundersøgelse. Det sætter streg under, at skolereformens ekstra timer ikke har gjort eleverne dygtigere
  • Kommentar
    15. maj 2023

    Psykiatrifonden: For letkøbt at beskylde folkeskolereformen for mistrivselskrisen

    SF’s kronprins Jacob Mark er gået viralt med en flammetale, hvor han harcelerer over folkeskolereformen og giver den skyld for mistrivselskrisen – men børn og unges mentale helbred er for alvorligt til at udnyttes som politisk selvprofilering
    Jacob Marks analyse er farlig, fordi den fjerner fokus fra at hjælpe de børn, der akut har brug for, at deres problemer bliver forstået og anerkendt, mener Psykiatrifonden.
  • Kronik
    11. juni 2013

    Historien om en skolereform

    Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
    Undervisningsminister Christine Antorini (S) fik givet Venstre og Dansk Folkeparti så mange indrømmelser, at de to partier bakkede op om folkeskolereformen.
  • Leder
    11. august 2021

    Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

    De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
    De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.
  • Læserbrev
    29. juli 2022

    Det vil gavne alle børn, at vi satser mere på mellemformerne mellem inklusion og specialklasse

    Nest-klasser, som er en mellemform mellem inklusion og specialtilbud i folkeskolen, hævdes at være meget dyre. Men det er de kun, hvis man måler dem op imod den almindelige inklusion, for de er et godt og billigt alternativ til egentlige specialklasser
    Ikke engang den dygtigste lærer kan løfte inklusionsopgaven i folkeskolen, når klasserne er fyldt til bristepunktet, og der ikke er tid til relationsarbejde, mener Niels Christian Sauer.
  • Kronik
    1. august 2015

    Målstyring og stiletter

    I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
    I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
  • Leder
    25. januar 2020

    Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

    At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst
    Selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lyttet til lærernes kritik af pressede arbejdsforhold og vil forbedre inklusionen i skolen, så vil hun ikke røre ved timetallet.
  • Baggrund
    15. marts 2014

    ’Der er absolut ikke lykken, at vi stiger i elevtal hele tiden’

    Folkeskolereformen og kravet om øget inklusion vil flytte endnu flere børn fra folkeskolen til privatskolerne, og det vil svække folkeskolens rolle som socialt bindemiddel i samfundet. Men selv om hver fjerde barn i hovedstadsområdet nu går på privatskole, har de frie skoler intet ønske om at overtage folkeskolens rolle
    Inklusion. Vi kan ikke rumme flere specialbørn, siger Anders Blom Salmonsen fra Mariendal Friskole om udsigten til yderligere flugt fra folkeskolen som følge af inklusionen.