Emne

folkeskolereform

Efter aftale ønsker lærerne skoleledelser, der leder

Der er gode perspektiver i lærernes nye overenskomst, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, selv om han ikke opnåede det, han helst ville: En ny, central arbejdstidsaftale

Undersøgelser om trivsel er narrespil

Nu har lærerne fået en trivselsundersøgelse, hvor de kan gøre skolelederen eneansvarlig for alle ulykker. Det kan vi så bokse rundt med på skolerne til skade for trivsel og arbejdsmiljø

Regnskabets time

Alt er aldeles ikke i skønneste orden. Folkeskolen står i sin alvorligste krise nogensinde, og lige om hjørnet venter et opgør, som meget vel kan udarte til anden halvleg af sammenstødet med lærerne. Denne gang dog med en noget lavere cigarføring på arbejdsgiversiden. De står med et valg, der skal vindes, og en reform, der skal reddes. Hvis regeringen og KL tror, at lærerne falder til patten og nu takker ja til det, de som følge af lockouten betalte en månedsløn for at blive påtvunget i 2013, er de mere naive end politiet tillader

En enkel sang om frihed

En opfordring til venstrefløjen om at tage diskussionen: Hvorfor kan den ikke overbevise borgerne i den mest mangfoldige og fællesskabsfordrende institution: folkeskolen?

’Vi har den skole, vi fortjener’

Skolepolitikken er ikke kommet sig over Anders Fogh Rasmussens krigserklæring mod ’faglig slaphed’, siger professor Ning de Coninck-Smith. Folkeskolen er stadig kampplads for indenrigspolitiske slag. I stedet bør politikerne tage ansvar i en tid, hvor folkeskolens skæbne er ved at blive beseglet, mener hun. Det bør vi alle

Folkeskolereform årgang 0

Der er trods mange kritiske historier om rigide stempelure, mangelfulde lektiecafeer og læreropsigelser også udbredt tilfredshed med centrale elementer i reformen. Ifølge en ny undersøgelse fra foreningen Skole & Forældre foretaget blandt 1.500 forældre fra landets skolebestyrelser er 55 procent tilfredse med de længere skoledage, mens 23 procent er utilfredse.

Skoler tilpasses bedst lokalt

Alt imens en meget højtråbende gruppe har travlt med at jagte de dovne og forkælede lærere, drukner desværre en langt vigtigere pædagogisk diskussion om, hvordan man driver god skole

’35 timer – det er fandme en lang uge’

Efter fire måneder med den nye folkeskolereform har Information igen besøgt Ålholm-skolen i Valby. Flere timer til eleverne og mindre fleksible arbejdstider til lærerne, kan mærkes

Bagsiden: Kommune til lærere: Hold kæft!

Tårnby Kommune pålægger sine lærere ikke at diskutere folkeskolereformens problemer med forældrene

Nationale test gavner hverken elever eller lærere

Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  4. Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?
  5. Skolereformens intention var at skabe mere lighed. Det er ikke sket, og onsdagens aftale om at justere på reformen trækker heller ikke i den rigtige retning, hvis vi vil have skole, der skaber mere lige vilkår for børnene uanset baggrund
  6. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  7. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  8. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres