Emne

folkeskolereform

Målstyring og stiletter

I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat

Tid til et servicetjek

Skolereformen har etårsfødselsdag, men er der noget at fejre? Diverse meningsmålinger viser, at tilfredsheden med reformen blandt lærere, pædagoger og forældre har været støt dalende det seneste år. Især lektiecafeerne er udskældte

Skolefedteri

Undersøgelser har vist, at inklusion ikke generelt har påvirket elevernes trivsel negativt. Til gengæld ved man ikke noget om, hvordan inklusionen påvirker elevernes læring

Efter aftale ønsker lærerne skoleledelser, der leder

Der er gode perspektiver i lærernes nye overenskomst, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, selv om han ikke opnåede det, han helst ville: En ny, central arbejdstidsaftale

Undersøgelser om trivsel er narrespil

Nu har lærerne fået en trivselsundersøgelse, hvor de kan gøre skolelederen eneansvarlig for alle ulykker. Det kan vi så bokse rundt med på skolerne til skade for trivsel og arbejdsmiljø

Regnskabets time

Alt er aldeles ikke i skønneste orden. Folkeskolen står i sin alvorligste krise nogensinde, og lige om hjørnet venter et opgør, som meget vel kan udarte til anden halvleg af sammenstødet med lærerne. Denne gang dog med en noget lavere cigarføring på arbejdsgiversiden. De står med et valg, der skal vindes, og en reform, der skal reddes. Hvis regeringen og KL tror, at lærerne falder til patten og nu takker ja til det, de som følge af lockouten betalte en månedsløn for at blive påtvunget i 2013, er de mere naive end politiet tillader

En enkel sang om frihed

En opfordring til venstrefløjen om at tage diskussionen: Hvorfor kan den ikke overbevise borgerne i den mest mangfoldige og fællesskabsfordrende institution: folkeskolen?

’Vi har den skole, vi fortjener’

Skolepolitikken er ikke kommet sig over Anders Fogh Rasmussens krigserklæring mod ’faglig slaphed’, siger professor Ning de Coninck-Smith. Folkeskolen er stadig kampplads for indenrigspolitiske slag. I stedet bør politikerne tage ansvar i en tid, hvor folkeskolens skæbne er ved at blive beseglet, mener hun. Det bør vi alle

Folkeskolereform årgang 0

Der er trods mange kritiske historier om rigide stempelure, mangelfulde lektiecafeer og læreropsigelser også udbredt tilfredshed med centrale elementer i reformen. Ifølge en ny undersøgelse fra foreningen Skole & Forældre foretaget blandt 1.500 forældre fra landets skolebestyrelser er 55 procent tilfredse med de længere skoledage, mens 23 procent er utilfredse.

Skoler tilpasses bedst lokalt

Alt imens en meget højtråbende gruppe har travlt med at jagte de dovne og forkælede lærere, drukner desværre en langt vigtigere pædagogisk diskussion om, hvordan man driver god skole

Sider

Mest læste

  1. Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
  2. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  3. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  4. Reformer har betydet, at jeg bliver skåret så langt ned i ydelse, at jeg ikke kan leve. Det virker, som om politikerne lever på en anden planet end den, hvor os på bunden af samfundet forsøger at overleve, skriver kontanthjælpsmodtager Annalis Joanna Johansson i dette debatindlæg
  5. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang
  6. I det nye folkeskoleforlig lægger regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti op til et opgør med den klassiske klasselærerfunktion. Fremover kan flere lærere og pædagoger deles om opgaven. Eksperter er bekymrede for elevernes udvikling
  7. Fritidsklubberne er under pres, fordi skolereformen giver børnene mindre fritid, fritidsklubber ned- og sammenlægges, og pædagoger er bekymrede for, om de nye, større institutioner kan levere den nærhed, som kan holde unge væk fra gaden. De frygter, at børnenes sidste frirum forsvinder.
  8. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen