Emne

folkeskolereform

Angsten for folkeskole­monstret

Negative historier om folkeskolen giver mig en følelse af, at jeg spiller hasard med mine børns fremtid. ’Kan vi ikke give det lidt tid,’ bønfalder min søn mig, da jeg foreslår privatskole

Reform er for billig til at nytte

Hvad der skulle være en folkeskole for alle, bliver snarere til en folkeskole for dem, der ikke har råd til privatskolen

Giv plads til pædagoerne i skolen

Pædagogerne skaber et godt fællesskab for læring og trivsel sammen med læreren – og kommer til at spille en stor rolle i den nye understøttende undervisning

Den dygtige lærer ved langtfra altid, hvad han gør

Den nye folkeskolelovs krav om skriftlige, individuelle læringsmål er udtryk for en dybt fantasiløs undervurdering af lærerens opgave. Ofte er det svært at undgå en fornemmelse af, at nogle af de, der kloger sig på lærernes arbejde, tilhører den type af voksne, der ikke selv gider børnene for alvor

Alle lærere skal efteruddannes

De snævre budgetrammer, som regeringen netop har lagt for kommunerne, er en forhindring for at skabe forbedringer.

Skriftkulturens hovmod står for fald

Inden for de næste årtier vil tekstskrivning og læsning forsvinde som en almindelig kommunikationsform blandt mennesker. Det talte ord sammenkoblet med almindelig visuel anskuelighed i billeder, bliver den absolut dominerende kommunikationsform, som opfylder det store flertals behov for oplevelse, indsigt og viden

Reformamok i klasseværelset

En handlekraftig regering, der ikke kan sit politiske håndværk, er en farlig cocktail for folkeskolen

’Der er absolut ikke lykken, at vi stiger i elevtal hele tiden’

Folkeskolereformen og kravet om øget inklusion vil flytte endnu flere børn fra folkeskolen til privatskolerne, og det vil svække folkeskolens rolle som socialt bindemiddel i samfundet. Men selv om hver fjerde barn i hovedstadsområdet nu går på privatskole, har de frie skoler intet ønske om at overtage folkeskolens rolle

Partier vil ikke lempe krav om linjefagsuddannede lærere

Kritikken af at elever kommer til at få et væld af lærere i fremtidens folkeskole får ikke partierne bag folkeskolereformen til at ryste på hånden. Det er afgørende at løfte kompetenceniveauet, mener partierne

Politikerne må erkende reformernes fiasko

På den ene politiske fløj råber de om ro i klasserne og mere matematik. På den anden er det leg og frihed, der skal løfte næste generation til nye højder. Når de to fronter mødes, knuses al nytænkning i en fars af politiske mærkesager

Sider

Mest læste

  1. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  2. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  3. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  4. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  5. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med