Emne

folkeskolereform

Så hold dog kæft, kære lærer

Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri

Skolereform med hovedet i busken

De rituelle slagsmål om, hvad der er op og ned i folkeskolens budgetter, afslører imidlertid et problem, der burde give de reformivrige forligspartier sved på panden

Mere rundkredspædagogik, tak

Når de borgerlige ønsker lærerstyret pædagogik, er det ikke, fordi de tror, at man lærer mere sådan. Det skyldes nok indgroet autoritær ideologi og en uproduktiv modvilje mod de altid ’røde’ pædagogiske teorier på lærerseminarierne. Men især skyldes det et pragmatisk ønske om en hårdt disciplineret arbejdskraft, der holder sin kæft og gør, hvad chefen siger

Læs på lektien

Folkeskolen er et spejl. Samfundets strømninger vil reflekteres i de beslutninger, der træffes omkring den

I 8.b kan teenagerne godt blive trætte

Information er vendt tilbage til Ålholm Skole i Valby for at høre, hvad eleverne tænker om de første dage under den nye skolereform. Sidste uge var det skolens lærere, vi var med på arbejde

’Kald du det bare en politisk udmelding’

Niels Egelund gik til angreb på lærerne og anklagede dem for at brokke sig for meget og lave for lidt. Har den kontroversielle professor endegyldigt taget springet fra saglig forsker til politisk debattør?

Skolereform kræver ny viden

Hvis folkeskolen skal lykkes med både inklusion af børn med særlige behov og 45 minutters bevægelse for alle hver dag, skal folkeskolen åbne op for at søge bredere efter de nødvendige kompetencer

Er der fri leg i dag?

Folkeskolelærerne er mødt på arbejde efter ferien inden elevernes skolestart, hvor reformen er en realitet. Information har besøgt Ålholm Skole i Valby og spurgt, hvad lærerne forventer, folkeskolereformen vil betyde for deres arbejde

Angsten for folkeskole­monstret

Negative historier om folkeskolen giver mig en følelse af, at jeg spiller hasard med mine børns fremtid. ’Kan vi ikke give det lidt tid,’ bønfalder min søn mig, da jeg foreslår privatskole

Reform er for billig til at nytte

Hvad der skulle være en folkeskole for alle, bliver snarere til en folkeskole for dem, der ikke har råd til privatskolen

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  4. Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?
  5. Skolereformens intention var at skabe mere lighed. Det er ikke sket, og onsdagens aftale om at justere på reformen trækker heller ikke i den rigtige retning, hvis vi vil have skole, der skaber mere lige vilkår for børnene uanset baggrund
  6. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  7. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  8. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres