Emne

folkeskolereform

’Kald du det bare en politisk udmelding’

Niels Egelund gik til angreb på lærerne og anklagede dem for at brokke sig for meget og lave for lidt. Har den kontroversielle professor endegyldigt taget springet fra saglig forsker til politisk debattør?

Skolereform kræver ny viden

Hvis folkeskolen skal lykkes med både inklusion af børn med særlige behov og 45 minutters bevægelse for alle hver dag, skal folkeskolen åbne op for at søge bredere efter de nødvendige kompetencer

Er der fri leg i dag?

Folkeskolelærerne er mødt på arbejde efter ferien inden elevernes skolestart, hvor reformen er en realitet. Information har besøgt Ålholm Skole i Valby og spurgt, hvad lærerne forventer, folkeskolereformen vil betyde for deres arbejde

Angsten for folkeskole­monstret

Negative historier om folkeskolen giver mig en følelse af, at jeg spiller hasard med mine børns fremtid. ’Kan vi ikke give det lidt tid,’ bønfalder min søn mig, da jeg foreslår privatskole

Reform er for billig til at nytte

Hvad der skulle være en folkeskole for alle, bliver snarere til en folkeskole for dem, der ikke har råd til privatskolen

Giv plads til pædagoerne i skolen

Pædagogerne skaber et godt fællesskab for læring og trivsel sammen med læreren – og kommer til at spille en stor rolle i den nye understøttende undervisning

Den dygtige lærer ved langtfra altid, hvad han gør

Den nye folkeskolelovs krav om skriftlige, individuelle læringsmål er udtryk for en dybt fantasiløs undervurdering af lærerens opgave. Ofte er det svært at undgå en fornemmelse af, at nogle af de, der kloger sig på lærernes arbejde, tilhører den type af voksne, der ikke selv gider børnene for alvor

Alle lærere skal efteruddannes

De snævre budgetrammer, som regeringen netop har lagt for kommunerne, er en forhindring for at skabe forbedringer.

Skriftkulturens hovmod står for fald

Inden for de næste årtier vil tekstskrivning og læsning forsvinde som en almindelig kommunikationsform blandt mennesker. Det talte ord sammenkoblet med almindelig visuel anskuelighed i billeder, bliver den absolut dominerende kommunikationsform, som opfylder det store flertals behov for oplevelse, indsigt og viden

Reformamok i klasseværelset

En handlekraftig regering, der ikke kan sit politiske håndværk, er en farlig cocktail for folkeskolen

Sider

Mest læste

  1. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  2. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  3. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  4. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  5. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  7. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  8. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring