Emne

folkeskolereform

Partier vil ikke lempe krav om linjefagsuddannede lærere

Kritikken af at elever kommer til at få et væld af lærere i fremtidens folkeskole får ikke partierne bag folkeskolereformen til at ryste på hånden. Det er afgørende at løfte kompetenceniveauet, mener partierne

Politikerne må erkende reformernes fiasko

På den ene politiske fløj råber de om ro i klasserne og mere matematik. På den anden er det leg og frihed, der skal løfte næste generation til nye højder. Når de to fronter mødes, knuses al nytænkning i en fars af politiske mærkesager

Elev: Jeg vil ikke være jeres lille kineser

Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen

Skolereform med tillid - ikke trussel

Skolerne skal turde handle selvstændigt, så børnene forlader skolen med kundskaber og appetit på at gennemføre en efterfølgende uddannelse

Mistillidsledelse

I Københavns Kommune mener overborgmester Frank Jensen (S), at hovedstadens skoleledere bedst bliver motiveret til at skabe ’verdens bedste folkeskole’ ved at have en konstant trussel om en fyring hængende over hovedet, når de hver dag går på arbejde

Læserne spørger: Anders Balle

»Al ledelse i folkeskolen skal bygge på en høj grad af tillid. Men der er en tendens til i disse tider at sidestille tillid og personlig frihed. Det synes jeg ikke, vi skal ..«

Et glimt af fremtiden

På Ørestad Skole i København har lærerne haft faste arbejdstider siden før folkeskolereformen. Den skemalagte arbejdstid tilgodeser børnenes indlæring, men det kræver et disciplineret samarbejde blandt underviserne

Skolereform presser kommunernes økonomi

Præcis som pædagogerne frygtede, begynder de første kommuner nu at spekulere i pædagogfyringer for at finde penge til skolereformen. Det viser, at reformen alligevel ikke er fuldt finansieret, mener pædagog-formand

Kom ind i kampen

Regeringen har afsat 12 millioner kroner til at sende skoleledere og tillidsrepræsentanter i parterapi

Frygten for det brune hjørne

Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres

Sider

Mest læste

  1. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  2. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  3. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  4. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  5. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  8. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring