Emne

folkeskolereform

Elev: Jeg vil ikke være jeres lille kineser

Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen

Skolereform med tillid - ikke trussel

Skolerne skal turde handle selvstændigt, så børnene forlader skolen med kundskaber og appetit på at gennemføre en efterfølgende uddannelse

Mistillidsledelse

I Københavns Kommune mener overborgmester Frank Jensen (S), at hovedstadens skoleledere bedst bliver motiveret til at skabe ’verdens bedste folkeskole’ ved at have en konstant trussel om en fyring hængende over hovedet, når de hver dag går på arbejde

Læserne spørger: Anders Balle

»Al ledelse i folkeskolen skal bygge på en høj grad af tillid. Men der er en tendens til i disse tider at sidestille tillid og personlig frihed. Det synes jeg ikke, vi skal ..«

Et glimt af fremtiden

På Ørestad Skole i København har lærerne haft faste arbejdstider siden før folkeskolereformen. Den skemalagte arbejdstid tilgodeser børnenes indlæring, men det kræver et disciplineret samarbejde blandt underviserne

Skolereform presser kommunernes økonomi

Præcis som pædagogerne frygtede, begynder de første kommuner nu at spekulere i pædagogfyringer for at finde penge til skolereformen. Det viser, at reformen alligevel ikke er fuldt finansieret, mener pædagog-formand

Kom ind i kampen

Regeringen har afsat 12 millioner kroner til at sende skoleledere og tillidsrepræsentanter i parterapi

Frygten for det brune hjørne

Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres

Slinger i skolevalsen

Skolereform og nye arbejdstider på landets skoler vil for mange skoleledere betyde store omvæltninger. Derfor er der brug for klare retningslinjer og opbakning fra kommunerne, men det kan blive svært at få lige op til et kommunalvalg

Folkeskolen oversvømmes af krav

Folkeskoler kan have helt op til 250 forskellige mål, og det hæmmer skolens udvikling, lyder det fra skoleforskere. Hvis skolereformen skal blive en succes, er der behov for at skære ned på antallet af mål såvel på skolerne som i kommunerne og fra centralt politisk hold

Sider

Mest læste

  1. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  2. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  3. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  4. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  5. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  6. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Uddanner vi til livet eller konkurrencestaten? Stefan Hermann står midt i konflikten og et bud på, hvordan den kan løses i dette afsnit af Moderne Ideer. Lyt med