Emne

folkeskolereform

Giv plads til pædagoerne i skolen

Pædagogerne skaber et godt fællesskab for læring og trivsel sammen med læreren – og kommer til at spille en stor rolle i den nye understøttende undervisning

Den dygtige lærer ved langtfra altid, hvad han gør

Den nye folkeskolelovs krav om skriftlige, individuelle læringsmål er udtryk for en dybt fantasiløs undervurdering af lærerens opgave. Ofte er det svært at undgå en fornemmelse af, at nogle af de, der kloger sig på lærernes arbejde, tilhører den type af voksne, der ikke selv gider børnene for alvor

Alle lærere skal efteruddannes

De snævre budgetrammer, som regeringen netop har lagt for kommunerne, er en forhindring for at skabe forbedringer.

Skriftkulturens hovmod står for fald

Inden for de næste årtier vil tekstskrivning og læsning forsvinde som en almindelig kommunikationsform blandt mennesker. Det talte ord sammenkoblet med almindelig visuel anskuelighed i billeder, bliver den absolut dominerende kommunikationsform, som opfylder det store flertals behov for oplevelse, indsigt og viden

Reformamok i klasseværelset

En handlekraftig regering, der ikke kan sit politiske håndværk, er en farlig cocktail for folkeskolen

’Der er absolut ikke lykken, at vi stiger i elevtal hele tiden’

Folkeskolereformen og kravet om øget inklusion vil flytte endnu flere børn fra folkeskolen til privatskolerne, og det vil svække folkeskolens rolle som socialt bindemiddel i samfundet. Men selv om hver fjerde barn i hovedstadsområdet nu går på privatskole, har de frie skoler intet ønske om at overtage folkeskolens rolle

Partier vil ikke lempe krav om linjefagsuddannede lærere

Kritikken af at elever kommer til at få et væld af lærere i fremtidens folkeskole får ikke partierne bag folkeskolereformen til at ryste på hånden. Det er afgørende at løfte kompetenceniveauet, mener partierne

Politikerne må erkende reformernes fiasko

På den ene politiske fløj råber de om ro i klasserne og mere matematik. På den anden er det leg og frihed, der skal løfte næste generation til nye højder. Når de to fronter mødes, knuses al nytænkning i en fars af politiske mærkesager

Elev: Jeg vil ikke være jeres lille kineser

Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen

Skolereform med tillid - ikke trussel

Skolerne skal turde handle selvstændigt, så børnene forlader skolen med kundskaber og appetit på at gennemføre en efterfølgende uddannelse

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang