Emne

folkeskolereform

Slinger i skolevalsen

Skolereform og nye arbejdstider på landets skoler vil for mange skoleledere betyde store omvæltninger. Derfor er der brug for klare retningslinjer og opbakning fra kommunerne, men det kan blive svært at få lige op til et kommunalvalg

Folkeskolen oversvømmes af krav

Folkeskoler kan have helt op til 250 forskellige mål, og det hæmmer skolens udvikling, lyder det fra skoleforskere. Hvis skolereformen skal blive en succes, er der behov for at skære ned på antallet af mål såvel på skolerne som i kommunerne og fra centralt politisk hold

’Det er en kompleks størrelse at lede en skole’

Skolen på Islands Brygge bliver større år for år, om en uges tid vrimler næsten 1.000 elever ind ad dørene, og så er der lige implementeringen af folkeskolereformen, der skal forberedes. Der er nok at tage fat på, men skoleleder Aase Hammer tager det roligt

Eksperter: Skoleledere mangler viden om at lede lærere

Landets skoleledere er ikke godt nok rustede til at håndtere opgaven med at fordele lærernes arbejdstid individuelt og føre den nye skolereform ud i livet, mener eksperter og skolelederne selv

Den gode vilje og virkeligheden

Undervisningsminister Christine Antorini ville ikke blande sig i forhandlingerne om lærernes arbejdstid, men kunne nu beskyldes for lige netop det

Folkeskolernes lektiecafeer kan ende i det rene kaos

Skolereformens første år risikerer at blive et bureaukratisk kaos på landets folkeskoler på grund af den frivillige lektiecafé. Til- og frameldinger til cafeerne fra dag til dag vil skabe et ’enormt bureaukrati’, frygter skolelederne, men de konservatives undervisningsordfører afviser

Lektiecafeer giver kommuner ekstra udgifter

Landets kommuner bliver fra 2014, og indtil folkeskolereformen bliver endeligt gennemført efter et valg, nødt til både at have de nye lektiecafeer og et SFO-tilbud til de elever, der vælger cafeerne fra. Det hænger ikke sammen, mener pædagogernes fagforening, BUPL

Kampen om skolen

Værd at erindre er det, at vi taler om institutioner med 300 skoleelever. Der er langtfra tale om uoverskuelige og fremmedgørende pædagogiske pølsefabrikker

Frygt for fusion af institutioner efter ny skolereform

Med reformen af folkeskolen åbner forligspartierne ifølge nyt notat fra KL for nye sammenlægninger af skoler og daginstitutioner, fordi kravet til fælles ledelse lempes. Det forringer det lokale demokrati, lyder kritikken fra forældre

Ekspert: Skolens dagsorden bliver dominerende

Hvis kommunerne benytter sig af de lempeligere krav til fælles ledelse mellem skoler og daginstitutioner, risikerer man, at skolen indtager en dominerende rolle i det nye fællesskab, vurderer fagforeninger og en ekspert

Sider

Mest læste

  1. Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  2. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  3. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  4. Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
  5. I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Det kan da godt være, at kineserne var bedre end os i en eller anden skoletest, men skal vi lave vores skole om af den grund? Nej, fri os for heldagsskolen
  8. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever