Emne

folkeskolereform

Mistillidsledelse

I Københavns Kommune mener overborgmester Frank Jensen (S), at hovedstadens skoleledere bedst bliver motiveret til at skabe ’verdens bedste folkeskole’ ved at have en konstant trussel om en fyring hængende over hovedet, når de hver dag går på arbejde

Læserne spørger: Anders Balle

»Al ledelse i folkeskolen skal bygge på en høj grad af tillid. Men der er en tendens til i disse tider at sidestille tillid og personlig frihed. Det synes jeg ikke, vi skal ..«

Et glimt af fremtiden

På Ørestad Skole i København har lærerne haft faste arbejdstider siden før folkeskolereformen. Den skemalagte arbejdstid tilgodeser børnenes indlæring, men det kræver et disciplineret samarbejde blandt underviserne

Skolereform presser kommunernes økonomi

Præcis som pædagogerne frygtede, begynder de første kommuner nu at spekulere i pædagogfyringer for at finde penge til skolereformen. Det viser, at reformen alligevel ikke er fuldt finansieret, mener pædagog-formand

Kom ind i kampen

Regeringen har afsat 12 millioner kroner til at sende skoleledere og tillidsrepræsentanter i parterapi

Frygten for det brune hjørne

Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres

Slinger i skolevalsen

Skolereform og nye arbejdstider på landets skoler vil for mange skoleledere betyde store omvæltninger. Derfor er der brug for klare retningslinjer og opbakning fra kommunerne, men det kan blive svært at få lige op til et kommunalvalg

Folkeskolen oversvømmes af krav

Folkeskoler kan have helt op til 250 forskellige mål, og det hæmmer skolens udvikling, lyder det fra skoleforskere. Hvis skolereformen skal blive en succes, er der behov for at skære ned på antallet af mål såvel på skolerne som i kommunerne og fra centralt politisk hold

’Det er en kompleks størrelse at lede en skole’

Skolen på Islands Brygge bliver større år for år, om en uges tid vrimler næsten 1.000 elever ind ad dørene, og så er der lige implementeringen af folkeskolereformen, der skal forberedes. Der er nok at tage fat på, men skoleleder Aase Hammer tager det roligt

Eksperter: Skoleledere mangler viden om at lede lærere

Landets skoleledere er ikke godt nok rustede til at håndtere opgaven med at fordele lærernes arbejdstid individuelt og føre den nye skolereform ud i livet, mener eksperter og skolelederne selv

Sider

Mest læste

  1. Ønsket om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen er blandt andet skyld i en voldsom stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge. Løsningen er enkel: Afskaf inklusionen!
  2. I offentligheden dominerer fortællingerne om, at inklusionen udsætter lærere for en voldspræget og stressende hverdag. Vi ville ønske, at læreruddannelsen rustede os bedre til at møde inklusionen ude i klasseværelserne
  3. Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
  4. Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres
  5. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  6. Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  7. Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring
  8. Folkeskolereformen skulle have været en vindersag for regeringen. Men efter et uskønt forløb – som ellers var nøje planlagt i Moderniseringsstyrelsen – og en række fodfejl er man endt i en situation, hvor man har fremmedgjort lærerne og ikke just vundet støtte i befolkningen. En lærer giver her sin version af begivenhedernes gang