Emne

folkesundhed

ulighed i sundhed
10. marts 2022

»Utroligt nedslående«: Uligheden i sundhed stiger og den mentale sundhed falder, viser ny rapport

Der er langt mellem de gode nyheder i en ny, stor undersøgelse af danskernes fysiske og mentale sundhed i 2021, som Sundhedsstyrelsen har udgivet. Professor i folkesundhedsvidenskab hæfter sig især ved uligheden i sundhed, der ifølge hende hænger sammen med stigende social ulighed i vores samfund
Der er en markant social ulighed i sundhed. Sundhedsprofilen 2021 viser eksempelvis, at dem, der har grundskolen som højeste uddannelse, oftere oplever stress og ensomhed, end dem med en lang videregående uddannelse. Billedet er fra en læge i Tingbjerg i Brønshøj.
Kronik
2. marts 2022

Mænd i Aalborg Øst lever 18 år kortere end kvinder i Hasseris. Det er helt uacceptabelt

Mænd ignorerer symptomer, går ikke til læge i tide og er dårlige til at tage deres ordinerede medicin. Kombineret med sociale forhold forårsager de store forskelle mellem kønnene en markant ulighed i sundhed, som skal bekæmpes målrettet og strategisk, skriver Katrine Blom, Mie Møller Nielsen og Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed i denne kronik
Forskning viser, at mænd opsøger læge senere, hvis de oplever symptomer, og at de generelt går sjældnere til læge end kvinder. Når de tager afsted, er de ofte sendt af en partner.
Sundhed
2. marts 2022

En belastet barndom er med til at forklare social ulighed i tidlig død, viser nyt studie

Et nyt dansk studie med data fra 1,2 millioner danske børn viser, at fattigdom og familiære belastninger i barndommen er med til at forklare social ulighed i tidlig død. Studiet viser, hvor afgørende det er at sætte ind tidligt i livet for at komme uligheden i sundhed til livs, mener medforfatter
Dokumentationen i det her studie er stærk, og det er med til at slå fast, hvor afgørende barndommen er for sundheden hele livet, forklarer Leonie K. Elsenburg, der er postdoc og medforfatter til studiet.
Videnskab
22. februar 2022

Forskere vil løse »kulsort problem« og gøre alkoholfri øl velsmagende og klimavenlig

Mens alkoholfri øl vinder mere frem, kan smagen ifølge mange øldrikkere stadig ikke måle sig med den almindelige variant. Samtidig er produktionen klimabelastende og besværlig. Forskere håber nu, at ny metode kan løse problemerne og udbrede alkoholfri øl til gavn for folkesundheden
Mens alkoholfri øl vinder mere frem, kan smagen ifølge mange øldrikkere stadig ikke måle sig med den almindelige variant. Samtidig er produktionen klimabelastende og besværlig. Forskere håber nu, at ny metode kan løse problemerne og udbrede alkoholfri øl til gavn for folkesundheden
Leder
27. januar 2022

Danmark er genåbnet og snart vil alt være ved det gamle. Men intet bliver som før

Livet vender tilbage, og det kan man vælge at glæde sig over – eller blive deprimeret over, hvis man havde håbet, at krisen førte til et bedre samfund. For alt bliver som før – og så alligevel slet ikke. Der er sket gennemgribende forandringer, selv om de bliver svære at se lige med det samme
Livet vender tilbage, og det kan man vælge at glæde sig over – eller blive deprimeret over, hvis man havde håbet, at krisen førte til et bedre samfund. For alt bliver som før – og så alligevel slet ikke. Der er sket gennemgribende forandringer, selv om de bliver svære at se lige med det samme
Læserbrev
24. januar 2022

Der er også helt små børn, som rammes hårdt af corona – vaccinér de andre for deres skyld

Det danske børnevaccinationsprogram vaccinerer i forvejen masser af sunde og raske unger mod sygdomme, de sagtens ville kunne klare, for de svageste børns skyld. Coronavaccinen er ikke anderledes end vaccinerne mod røde hunde, fåresyge og mæslinger, skriver biolog og gymnasielærer Anne Andersen i denne replik
Noter fra en pandemi
22. januar 2022

Under pandemien drog vi i krig mod naturen. Nu er det tid til forbrødring

Naturen prøver ikke at fortælle os noget. Den prøver bare at slå os ihjel. Det er den forudsætning, vi har levet med siden tidernes morgen, men pandemien har vist os, at vi også kan opfatte vores modsætningsforhold til naturen mindre krigerisk og gentænke relationen mellem videnskab og natur
Modsætningen mellem det videnskabelige og det naturlige blev også lynhurtigt fundamentet i debatten for eller imod coronavacciner. Pandemien har dog gjort os opmærksomme på vores kroppe på en ny måde. Vi har set vores egne begrænsninger og fået øje på naturen og vores forhold til den.
Noter fra en pandemi
15. januar 2022

Lad os huske på den store gevinst, som pandemien har bragt med sig

Mens vi glæder os over forhåbentlig at kunne se en ende på pandemien, bør vi også huske på alt det, den har givet os – for eksempel et muligt vidundermiddel mod fremtidens sygdomme
Når vi i fremtiden skal tænke tilbage på den (første) store coronapandemi i 2020’erne, bliver det næppe fællessang, Wolt-bude og hjemmekontorer, der står tilbage, men derimod dengang vi for første gang så mRNA-vacciner redde mennesket.
Noter fra en pandemi
8. januar 2022

Verden bliver langsomt sig selv igen oven på pandemien, men hvordan er det dog, den ser ud?

Langt om længe lakker det øjensynlig mod enden for denne pandemi. Men også mod en ny begyndelse, som altså ikke ligner det sted, vi kom fra
Selv den lidt påholdende faglige direktør for Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, udtrykker forsigtig optimisme: Hun mener, at virussen, selv med nye varianter, formentlig meget snart »blot vil overgå til at blive endnu en luftvejsvirus, vi kan leve almindeligt med«. Her er hun på et pressemøde i 2020.
Interview
8. januar 2022

Professor: Det giver mening at vaccinere børn, selv om vaccinen kun beskytter dem 50-60 procent

Når vaccinerne beskytter dårligere mod smitte med omikron, giver det så overhovedet mening at vaccinere vores børn? Ja, mener Anton Pottegård, som er professor i brug af lægemidler på Syddansk Universitet
Professor Anton Pottegård har selv valgt at lade sit barn vaccinere, og det er han glad for.

Sider

  • Sundhed
    2. marts 2022

    En belastet barndom er med til at forklare social ulighed i tidlig død, viser nyt studie

    Et nyt dansk studie med data fra 1,2 millioner danske børn viser, at fattigdom og familiære belastninger i barndommen er med til at forklare social ulighed i tidlig død. Studiet viser, hvor afgørende det er at sætte ind tidligt i livet for at komme uligheden i sundhed til livs, mener medforfatter
    Dokumentationen i det her studie er stærk, og det er med til at slå fast, hvor afgørende barndommen er for sundheden hele livet, forklarer Leonie K. Elsenburg, der er postdoc og medforfatter til studiet.
  • Kommentar
    31. december 2018

    Vi skal alle sammen dø. Uanset hvor sundt vi lever

    Tidens sundhedspuritanisme vil bilde os ind, at vi kunne leve evigt, hvis blot vi gjorde alting rigtigt. Kvittede smøgerne, skar ned på alkoholen og spiste sundt. Alting bliver reduceret til individuelt ansvar. Selv døden
  • ulighed i sundhed
    10. marts 2022

    »Utroligt nedslående«: Uligheden i sundhed stiger og den mentale sundhed falder, viser ny rapport

    Der er langt mellem de gode nyheder i en ny, stor undersøgelse af danskernes fysiske og mentale sundhed i 2021, som Sundhedsstyrelsen har udgivet. Professor i folkesundhedsvidenskab hæfter sig især ved uligheden i sundhed, der ifølge hende hænger sammen med stigende social ulighed i vores samfund
    Der er en markant social ulighed i sundhed. Sundhedsprofilen 2021 viser eksempelvis, at dem, der har grundskolen som højeste uddannelse, oftere oplever stress og ensomhed, end dem med en lang videregående uddannelse. Billedet er fra en læge i Tingbjerg i Brønshøj.
  • Kronik
    2. marts 2022

    Mænd i Aalborg Øst lever 18 år kortere end kvinder i Hasseris. Det er helt uacceptabelt

    Mænd ignorerer symptomer, går ikke til læge i tide og er dårlige til at tage deres ordinerede medicin. Kombineret med sociale forhold forårsager de store forskelle mellem kønnene en markant ulighed i sundhed, som skal bekæmpes målrettet og strategisk, skriver Katrine Blom, Mie Møller Nielsen og Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed i denne kronik
    Forskning viser, at mænd opsøger læge senere, hvis de oplever symptomer, og at de generelt går sjældnere til læge end kvinder. Når de tager afsted, er de ofte sendt af en partner.
  • Kronik
    14. december 2019

    Sådan får vi flere til at tage cyklen i stedet for bilen

    Flere cyklister er en del af løsningen på både klimakrisen, trængselskrisen og sundhedskrisen. Derfor skal vi tage alle midler i brug for at ændre vores transportvaner – også dem, der gør ondt på bilisterne, skriver cyklist Jacob Frank Hansen i dette debatindlæg
    Lad os noget mere for at skifte de mange ture i bil på de korte distancer ud med cykel. Resultatet vil blive mindre forurening, mindre støj i byen, mere plads til bløde trafikanter, færre dræbte og kvæstede og en mere sund befolkning, skriver dagens kronikør.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
  • Kronik
    1. november 2011

    Økologi mætter ikke mange munde

    Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
    Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.
  • Kronik
    11. juni 2010

    Lighed er vigtigere end rigdom

    Det er i lande med lighed, man lever længst, det er her, der er færrest psykisk syge, mest social mobilitet, og det er i de ulige lande, der er flest drab, flere i fængsel, at de unge dropper ud af uddannelse, flest overvægtige og fede
    Kortere levetid, kriminalitet og fedme hænger sammen med ulighed, og de især forekommer i de lavere sociale lag i lande, hvor uligheden er stor.
  • 3. marts 2007

    Det 21. århundredes konflikter

    Fremtidsscenarier. Hvilken konflikt bliver den dominerende for det 21. århundrede? Det har Prospect Magazine spurgt 100 tænkere og forfattere om. Pessimismen i deres svar er slående og viser, hvor meget tidsånden har ændret sig siden de fremtidsfortrøsningsfulde 1990'ere