Emne

fondsstøtte

Eksterne fondsmidler spiser universitetets egne midler op og skaber prekære forhold

Når eksterne fonde støtter forskning, betaler de ikke altid for alle de indirekte omkostninger til blandt andet administration, husleje og el. Universiteternes egne midler bindes til disse ting, og de tidsbegrænsede projekter skaber mere prekære forhold for forskerne, skriver formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, og professor Morten Rosenmeier i dette debatindlæg

Fondsmidler har kæmpe indflydelse på forskningen, men fordeles vilkårligt

Uligheden i forskningsmidler står i vejen for nytænkning og faglig udvikling, og den cementerer de danske universiteters bundplacering i frihed og medbestemmelse. Det er på tide, at universiteterne siger fra, skriver lektor i afgrødevidenskab Jesper Rasmussen i dette debatindlæg.

Der er brug for spillesteder som Jazzhus Montmartre i dansk kulturliv

Spillestedet Jazzhus Montmartre lukker af økonomiske årsager. Det sker blandt andet, fordi stedet umuligt kan, og desværre aldrig vil kunne, leve op til de krav som Statens Kunstråd har stillet for at opnå status som regionalt spillested, skriver medstifter af Radio Jazz Søren Svagin i dette debatindlæg

Ny Carlsbergfondet finansierer stadig kunstvidenskabelig postdoc-forskning

I Information får Carlsbergfondet kritik for ikke længere at finansiere postdoc-forskning, men Ny Carlsbergsfondets Forskningsinitiativ uddeler faktisk stadig postdoc-stipendier i Danmark, skriver forskningskonsulent i Ny Carlsbergfondet, Tom Hermansen i dette debatindlæg

Realdania uddeler penge til at afbøde klimaproblemer, men investerer selv i de firmaer, der skaber dem

Realdania uddeler millioner til projekter, der blandt andet skal sikre danske byer mod stigende vandstande og andre negative konsekvenser af den globale opvarmning. Men samtidig investerer Realdania selv penge i verdens mest CO2-udledende selskaber, der er med til at forårsage problemet

De rige fonde og sponsorers penge er kunstverdenens ømme punkt

Hvor kommer pengene fra? Mange af de midler, der finansierer kunst- og kulturlivet stammer fra firmaer, der har død og lidelse på samvittigheden. Det vigtige er, at tale åbent om det

Kunststøtten er en perspektivløs pengeregn over de få

De store private fonde hævder at dele penge ud til almennyttige formål, men fungerer ofte som skattefritaget fidus til skjult reklame. Statens fonde er sat i verden for at støtte den fri kunst, men ofte ender midlerne som gaver, en lukket kreds af kunstnere forærer hinanden

’Vi går aldrig på kompromis med forskningsfriheden’

I sin bog ’Forskningsfrihed – ideal og virkelighed’ argumenterer professor emeritus Heine Andersen for, at forskningsfriheden er presset af universitetsledelserne, politikerne og de private bevillingsgivere. Vi har spurgt en repræsentant for hver om deres syn på forskningsfriheden

Forskningsfriheden er blevet glemt i jagten på penge og nytteværdi

Vi har glemt, at forskningsfrihed er en af grundpillerne i et oplyst og demokratisk samfund, mener professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der står bag en ny bog om forskningsfrihedens tilstand. Her er budskabet, at både myndigheder, private bevillingsgivere og universitetsledere er med til at presse forskningsfriheden i jagten på penge og den magt, som adgang til forskning kan give

Uha, en gave!

Vogt dig, kære læser, for at modtage en gave fra A.P. Møller. Du har simpelthen ikke råd. Og du risikerer også, at det bliver et monster, du dårligt aner, hvad du skal stille op med

Sider

Mest læste

  1. Spillestedet Jazzhus Montmartre lukker af økonomiske årsager. Det sker blandt andet, fordi stedet umuligt kan, og desværre aldrig vil kunne, leve op til de krav som Statens Kunstråd har stillet for at opnå status som regionalt spillested, skriver medstifter af Radio Jazz Søren Svagin i dette debatindlæg
  2. I disse dage går afgangseleverne fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og overvejer, hvordan deres kunstneriske levevej skal finansieres, alt imens galleriejere, museer og private fonde er på jagt efter de nye talenter