Emne

forbrug

Baggrund
16. april 2014

Forbrugere skifter alt for hurtigt ud

Kloden er ved at løbe tør for ressourcer, klimaet kan snart ikke tåle mere CO2-udledning og miljøet omkring os ødelægges. Men er der overhovedet nogen farbar vej til et mere bæredygtigt forbrug?
Det er ikke kun producenterne, der har ansvaret for vores ‘brug og smid væk-kultur’. Forbrugernes adfærd skal ændres.
Leder
10. april 2014

Ny målestok

Udgangspunktet for analysen, der er lavet af Danmarks Statistik, er årene lige op til finanskrisen – 2007 og 2008. Men hvor meningsfuldt er det at bruge de år som baggrund for at vurdere økonomien i dag?
Kronik
20. marts 2014

Forbrugsteater

Hvis teatret reduceres til en forbrugsvare, er der ingen kunstnere, der tør tage chancer, og ingen anmeldere, der tør opfordre til det. Og publikum kommer aldrig for alvor ind i legen
Når børn ser teater, sanser og oplever de på stedet, og bagefter er de ofte mere optagede af, hvad der skete, end om det var godt eller dårligt.
Baggrund
24. februar 2014

Nu deler vi selv reklamer ud via vore netværk

Vi tror måske, at vi har vundet våbenkapløbet med reklamebranchen med teknologiske blokader og ’nej tak’-klistermærker. Men vi har bare fortrængt reklamer fra vores bevidsthed, mens virksomhederne har brugt chancen til at blive en ven, der lokker os til at gå med reklamer i vores fritid
Med hensyn til reklamer er der opstået et nyt forhold mellem mennesker og virksomheder, hvor forbrugeren er en marionetdukke, der selv er med til at reklamere, men som også har saksen klar i hånden til at afbryde videre udbredelse af budskabet
Kronik
7. februar 2014

Markedets konger

Da venstrefløjen lagde sin radikale kapitalismekritik på hylden, blev den reduceret til forvalteren af den politik, markedsmekanismerne dikterer. I dag tørres ansvaret for at træffe etiske valg af på forbrugerne
Den etiske forbruger, der tænker på dyrevelfærd og øko-mærker som Fairtrade, når der handles i det lokale supermarked, er i højsædet hos venstrefløjen
International kommentar
28. januar 2014

Flugten fra friheden

Forbrugerismens tarvelige fritidstilbud har gjort os passive som mennesker. Vi har glemt, hvad virkelig frihed er – og hvor let man kan miste den
Baggrund
24. januar 2014

Når politikerne kommer ud fra alle deres samråd ...

Vil man dyrke politikerleden, skal man tage til Faaborg, hvor 472 slagteriarbejdere fra Danish Crown nu følger 7.000 kolleger, der har mistet deres job de seneste 10 år. Hvad vil vi med Danmark, spørger de fyrede. Ligger svaret måske hos forbrugeren?
Vil man dyrke politikerleden, skal man tage til Faaborg, hvor 472 slagteriarbejdere fra Danish Crown nu følger 7.000 kolleger, der har mistet deres job de seneste 10 år. Hvad vil vi med Danmark, spørger de fyrede. Ligger svaret måske hos forbrugeren?
Leder
13. januar 2014

Kortklubben

Verden bliver fattigere, når Googles algoritmer på forhånd har bestemt, hvad vi er interesserede i at se på nettet, og virksomhedernes kundeprofiler bestemmer, hvad vi kunne være interesserede i at købe
Baggrund
11. januar 2014

Min uge som Amazon-insider

På Amazons hjemmeside kan man købe alt. Gigantvirksomhedens enorme lagre byder til gengæld på nedslidende arbejde, pludselige fyringer og ansatte, der ikke har andre valg end at finde sig i de urimelige forhold
Shopping. Amazon er lykkedes med at lagre millioner af produkter og regne ud, hvordan man får dem ud til folk til tiden. Kunderne er tilfredse, men det er medarbejderne ikke. ’Jeg har arbejdet overalt. Og det her er suverænt det værste,’ som en truckfører på et lager i Swansea i Wales udtrykker det.
Klumme
23. december 2013

Vi kan ikke give mere og mere i al evighed

Af ren og skær kærlighed begraver vi vores børn i gaver. Det spreder varme. Men mens vi luner os, smelter isen. Det eneste, vi ikke kan give vores børn, er evigheden

Sider

  • Kommentar
    12. oktober 2021

    Det skal være let at sammenligne fødevarers klimapåvirkning i supermarkedet

    Erfaringerne viser, at forbrugerne gerne vil vælge klimabevidst i supermarkedet. Men det er uoverskueligt og svært at sammenligne fødevarers klimapåvirkning. Et mærkningssystem er vejen frem, og det behøver ikke være så besværligt, som det lyder, skriver stiftere af Hey planet Malena Sigurgerisdottir og Jessica Buhl-Nielsen
    Forestil dig nu, at du ikke behøver vride hjernen for at gennemskue, om det er den lokale tomat fra et drivhus i Bogense eller den importerede – og økologiske – fra Spanien, der er mest klimavenlig. Der er nemlig et lille klistermærke, der fortæller dig, hvor meget CO2 de hver især udleder.
  • Podcast
    11. februar 2020

    Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre

    Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
    klimapodcast podcast klima den grønne løsning bæredygtig mode
  • 12. august 2002

    Jordens går under i 2060

    – og hvad så med de langfristede huslån, om jeg må spørge
  • Kommentar
    24. november 2017

    Grøn forbrugerisme og bæredygtig vækst er illusioner. Alle dage er Black Friday

    Vi er ved at bytte vores levende klode for kunstige snesaunaer, bærbare vandmelonkølere og smartphones til hunde. Efter en uge bliver man træt af dimserne, de ligger i et hjørne, indtil de bliver smidt ud. Om du lever grønt, gør ingen forskel, du bidrager også til den langsomme kvælning af kloden. Det er systemet, der må laves om
    Når vi søger at forsvare den levende verden imod ødelæggelser, forestiller vi os, at vi er oppe imod store selskaber, regeringer og menneskehedens almindelige dårskab. Men de er dybest set stedfortrædere for et mere fundamentalt onde: En evig vækst på en planet, der ikke selv vokser.
  • Kronik
    5. maj 2010

    Hvordan måles økonomisk vækst?

    Hvis man ikke kan konkretisere, hvad der menes med økonomisk vækst, bliver diskussionen hurtigt til en ufrugtbar markering af holdninger til nulvækst og lignende begreber, som taler stærkt til følelser og holdninger, men som næppe får politikerne til at tænke mere langsigtet
    Det er vigtigere for miljøet og ressourceforbruget,   hvad vi producerer og bruger, end hvor meget vi bruger. Det samlede forbrug vil være uafhængig af, om der bliver brugt 2.000 kr. på at spise middag på Noma   eller på 200 liter benzin til at køre race med 4-hjulstræk-keren. Men miljøeffekterne og trækket på naturressourcerne er helt forskellige, skriver Niels Kærgård.
  • Kommentar
    15. februar 2008

    CO2-fri atomkraft er et fupnummer

    Det er rigtigt, at der ikke kommer CO2 ud af et atomkraftværk. Det har atom-lobbyen benyttet til at markedsføre atomkraften som en løsning på klimaproblemerne
    De kendte reserver af lødig uranmalm er brugt op om små 30 år med det nuværende forbrug. Bygger man flere A-kraftværker vil det naturligvis gå hurtigere. Model
  • Klima
    26. marts 2021

    Det var det. Fredag har vi danskere opbrugt vores budget af naturressourcer for hele 2021

    Det er ’overshoot day’ for Danmark fredag, melder tænketanken Global Footprint Network. En fjerdedel inde i 2021 overstiger vores økologiske fodaftryk allerede biokapaciteten for hele året. Vi er nødt til at bringe efterspørgslen ned, siger professor Katherine Richardson
    Hvor forbruget af fossil energi har været faldende over en årrække, har forbruget af sand, grus, sten og biomasse til gengæld været stigende.
  • Noter fra en pandemi
    4. september 2021

    Corona skulle skærpe vores blik for livets sande værdier. I så fald er massivt forbrug én af dem

    Der er mangel på stort set alt i hele verden i øjeblikket, og det er ikke på grund af en dårlig økonomi. Det er på grund af en god økonomi. En pludselig, kollektiv ændring i forbrugsmønstret under coronakrisen har skabt omfattende flaskehalse – og dem kan vi lige så godt vænne os til
    Der er mangel på stort set alt i hele verden i øjeblikket, og det er ikke på grund af en dårlig økonomi. Det er på grund af en god økonomi. En pludselig, kollektiv ændring i forbrugsmønstret under coronakrisen har skabt omfattende flaskehalse – og dem kan vi lige så godt vænne os til