Emne

forfatninger

70 års tysk grundlov: Det knager i kanslerdemokratiet

Tysklands grundlov fylder 70, og umiddelbart ser det stabile tyske kansler- og forfatningsdemokrati ikke plejekrævende ud. Men under overfladen befinder GroKo-parlamentarismen sig i en hidtil uset krise, lyder det i ny – og indimellem lidt for klog – bog

Der er håb i Zumas afgang. Men processen har været kvælende

Den afgående præsident Zuma har været en både økonomisk, social og moralsk katastrofe for Sydafrika. Der er håb i hans fjernelse. Men processen har hverken været værdig eller hensigtsmæssig for et ungt demokrati med store sociale udfordringer

Venezuela forbereder sig på valg og kaos

Præsident Maduro fastholder, at landets forfatning skal skrives om. Oppositionen boykotter fortsat alle planer om en ny forfatning, som de kalder en undskyldning for at sætte parlamentet ud af spil

Internationalt pres på Venezuelas regering øges

Fra flere sider opfordres Venezuelas regering til at udskrive valg. Præsident Maduro afviser og ønsker i stedet at ændre forfatningen, så mere magt koncentreres omkring den siddende præsident
Det blev et ja

Velkommen til Erdoganistan

EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.

Valget i Tyrkiet minder os om, at vi skal være på vagt over for undtagelsestilstanden – også i Danmark

På søndag skal tyrkerne stemme om Erdogans forslag til en forfatningsændring, der kan gøre, at han kan blive siddende som præsident frem mod år 2029. Vores fokus på udfaldet af afstemningen må suppleres med en betragtelig grad af refleksion over, hvordan undtagelsestilstanden bliver brugt af magthaverne i disse år – ikke blot i Tyrkiet men også i Vesten

Den modige dommer i Izmir

Det mest deprimerende ved den tyrkiske debat op til folkeafstemningen om ny forfatning har været det konsekvente fravær af saglighed. Erdogans ja-side har tromlet al modstand, men selv hans egne er skeptiske

’Hvis forfatningsændringen bliver en realitet, er det uhyre kritisk for kvinderne i Tyrkiet’

Flere kvindeorganisationer anbefaler et nej til Tyrkiets forfatningsændring i morgen. De frygter for deres rettigheder og er en af de grupper i samfundet, som har mest at tabe. De seneste ti år er kvinders rettigheder i Tyrkiet ifølge World Economic Forums Gender Gap Index stærkt forværret

’Vi tyrkere kan godt lide politikere, der siger tingene hårdt’

Efter det mislykkede kup i fjor fylder politik mere for tyrkerne. Også blandt dansk-tyrkerne er man enten for eller imod præsident Erdoğan. Men i søndags, hvor det var sidste chance for at deltage i det tyrkiske valg, var stemningen god foran ambassaden i København
Analyse

Tyrkiets nye forfatning vil sikre konservativt-islamisk styre med eller uden Erdogan

Målinger viser, at konservative, islamister og nationalister vil udgøre flertallet i tyrkisk politik i de næste årtier som følge af Erdogans succes som en leder, der har blikket rettet både fremad og bagud – folkeafstemningen om en ny forfatning vil give et fingerpeg

Sider

Mest læste

  1. Det gennemgående i regeringens demokratikanon er opfattelsen af demokrati som en liberal-demokratisk styreform med vægt på det liberale. Men politisk liberalisme og demokrati er ikke det samme. Liberalismen ønsker statsmagten begrænset, medens demokratiet ønsker, at den skal hvile på folket
  2. Franskmændene har haft mange forfatninger, der konstant revideres. Men ét punkt tages særligt alvorligt: Adskillelsen af stat og kirke FRANKRIG PARIS - Mens Danmark trofast fejrer sin Grundlov år efter år, er noget tilsvarende svært at forestille sig i Frankrig...
  3. Storbritannien har siden 1215 klaret sig med ad hoc lovgivning, når staten skulle forklare borgerne deres rettigheder. Og det ser heller ikke ud til, at briterne får en grundlov STORBRITANNIEN LONDON - Magna Carta er sådan set lidt skuffende...
  4. Det er udtryk for uvidenhed og naivitet, når nogle vesterlændinge tror på en fredelig sameksistens mellem troende muslimer og sekulariserede vestlige mennesker
  5. Torsdag afholder Århus Universitet den store konference Match Point om demokrati. Her bringer Information antik-forskeren og forfatteren til bogen ’Demokrati som styreform og ideologi’ Mogens Herman Hansens indlæg til konferencen
  6. Tidehvervsteologer tager afstand fra 'menneskerettigheder'. De overser, at religions- og samvittighedsfrihed er forudsat af kristendommen: Den er givet med menneskets fundamentale uafhængighed TRO & TVIVL Menneskerettighederne har altid været stærkt omtvistet: Giver det overhovedet mening at tale om rettigheder, som tilkommer mennesket alene i kraft af dets eksistens? Er menneskerettighederne blot udtryk for politisk korrekthed og hvid liberalistisk imperialisme, eller rummer de evige værdier af universel gyldighed? Er den tanke om menneskets autonomi og selvstændighed, der er bærende for menneskerettighedsfordringerne, forenelig med kristendommen? Disse spørgsmål har ofte været diskuteret her i bladet...
  7. Det er populært at mene, at de folkevalgte er 'vore egne', mens domstolene ikke skal blande sig i lovgivningen. Dagens kronikør er uenig RETFÆRD OG VELFÆRD I Danmark er det en udbredt opfattelse, at domstolskontrol med loves grundlovsmæssighed er grundlæggende udemokratisk...
  8. Kurderne satser på 'selvbestemmelse' som burde være en selvfølge, når de udgør en fjerdedel af Tyrkiets befolkning. Hvorfor er det så ikke det? Den 15 år lange tyrkisk-kurdiske krig er omsider kommet i verdens fokus, efter at PKK-lederen Abdullah Öcalan blev kidnappet fra Nairobi i Kenya og ført til et tyrkisk fængsel med udsigt til dødsstraf og eventuel henrettelse...