Emne

forlagsbranchen

Selvudgivere: Vi er fremtiden

Teknologien hjælper litteraturen på vej. I USA udkommer over halvdelen af bøgerne uden om de traditionelle forlag. Selvudgiverne mener, at de har forstået fremtidens måde at udgive bøger på – men i Danmark mangler de stadig at blive taget seriøst af litteraturformidlere

Fjern bogmomsen

Bogmomsen må ned. Alternativet er e-bogsbestsellere til stigende priser – og intet andet

Der er altså forskel på bøger og letmælk

Hvorfor er det så svært at få en kulturpolitisk og ikke en markedsøkonomisk debat i Danmark om bogbranchens krise?

Forlagskomsammen II

Der var ingen skandaler af relevans at snakke om ved dette års reception på Gyldendal

Dalende interese for e-bøger i USA

En faldende vækstrate i salget af e-bøger antyder, at den trykte bog har flere liv i sig, end forlagsverdenen havde forestillet sig

Dramatisk magtkamp truer tysk forlagsgigant

Personlige fjendskaber og årelange kampe om kontrollen med det tyske Suhrkamp-forlag risikerer at kulminere i undergang for en af Tysklands mest indflydelsesrige kulturinstitutioner

Forlagene bliver aldrig enige om priser på bøger

Mens de mindre forlag agiterer for karensperiode og faste priser, vil de store forlag, som selv driver e-boghandler, have frie priser på nye bøger. De når aldrig til enighed, og det kan få store konsekvenser, siger ekspert

Kursskifte

Den økonomiske krise har blotlagt nogle mønstre på et fuldstændigt liberaliseret bogmarked, som har vist sig at være en bombe under et mangfoldigt dansk bogmarked

USA’s bogmarked under radikal forandring

Kommercialisering og omkalfatring. Det amerikanske marked for bøger undergår i disse år en gennemgribende forandring. Eksplosionen af netbårne e-bøger, der tilmed i stigende grad udgives af forfatterne selv, truer de traditionelle forlag, der er ude i fusioner og disputter med konkurrencemyndighederne. Tendensen styrker indiegenren på massemarkedet

Satire og sampling

Smukt dansk. Nyoversættelsen af Holbergs ’Niels Klim’ er sprogligt set en bedrift, men som udgave en skævert

Sider

Mest læste

  1. I det øjeblik mennesket træder ud af paradiset, starter livet. Først med syndefaldet bliver den menneskelige historie til. En historie, hvor kvinden er den drivende, men også skyldbelagte kraft skriver svensk littera-turhistoriker i en eksi-stentiel fortolkning af myten om syndefaldet Tro & Filosofi Efter Skabelsen Syndefaldet...
  2. Sociologen Émile Durkheim minder os om, at samfundsteorien beskæftiger sig med reelle sociale strukturer og institutioner, der virker regulerende på vores adfærd Sociologi I marxismens æra ved de danske universiteter var den franske sociolog Émile Durkheim (1858-1917) en forkætret skikkelse, der blev afvist som positivist, funktionalist og konservativ...
  3. Det moderne samfunds arbejdsdeling gør os til større individualister, men den gør os også mere solidariske, mener solidaritetens 'far', Emile Durkheim Sociologi Hvordan står det til med solidariteten i det moderne velfærdssamfund? Er vi blevet til en flok individualister, der er mere optagede af vores eget ve og vel end af naboens? I moderne sociologi er det en udbredt antagelse, at der i det moderne, eller senmoderne, samfund er sket en omfattende kulturel frisættelse, der har løsnet vores bindinger til de gamle fællesskaber: kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser, partiforeningen...
  4. Knud Romers 'Den som blinker er bange for døden' er den tredje roman, der er indstillet til Montanas Litteraturpris
  5. Klam. Ulækker. Syndig. Sådan følte Eren sig de første gange, han havde haft sex med andre fyre. Han havde jo altid fået at vide, at homoseksualitet er forbudt ifølge islam. Men nu har han fundet fred med sig selv og er sikker på, at det bliver nemmere at være både muslim og homo
  6. Meget taler for, at Samuel P. Huntingtons essay 'Civilisationernes sammenstød?' er en af 1990'ernes vigtigste tekster, og derfor er det en fornøjelse, at den nu foreligger i en fin dansk oversættelse. Huntington formåede indsigtsfuldt i 1993 at præsentere en beskrivelse af verden, som vi nu begynder at kunne se meningen i
  7. I 1970 blev franske Barbapapa udgivet for første gang. Nu er den store lyserøde klump og hans familie tilbage. Nu er 70'ernes børn selv blevet forældre, og de finder tryghed i at læse historierne om de farverige figurer højt. Men ikke alle har lige meget lyst til at lykønske den runde familie. Burde Barbapapa i stedet begraves?
  8. Er ’hellig krig mod vantro’ en uadskillelig del af islam? Det har Information spurgt den hollandske ’jihad-professor’, Rudolf Peters, om