Menu
Log ind

Emne

formidling

Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster

»Som historiker kan man blive helt misundelig over, at historie kan fortælles så godt, kort og intelligent«

Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster

Når læger mener, at folk er for dumme til at høre sandheden

Det er desværre mit indtryk, at mange læger er af den holdning, at deres fagområde er så specielt og komplekst, at det ikke egner sig til offentlig debat. Det er bedre at holde debatten i lukkede, faglige fora og efterfølgende kommunikere et simpelt og enigt budskab oppe fra og ned
Maja Hald er vært på P1-programmet ’Hypokonder’, der præsenterer sig som et ’sundhedsvidenskabeligt program, der tager danskernes bekymring for deres sundhed seriøst’.

En ud af fem danskere er bekymret. Det er da ikke særlig mange?

P1’s fire nye videnskabsprogrammer virker mere optaget af at fodre de videbegærlige fornuftsvæsner, som P1-lytterne er, med nyttige oplysninger, end af at fascinere

Ti år med formidlingspligt

Jubilæet blev markeret ved et symposium – men hvor var journalisterne, og hvor var forskerne?

’Open Access’ vil skade forskningen

I Information den 2. maj gives indtryk af ét stort jublende og klappende kor af tilhængere af fuld open access i den videnskabelige verden. Der er dog flere, der er kritiske over for udviklingen af open access

Den forsømte latter

Bare en smule humoristisk distance i drøftelser af videnskab ville gøre godt
Her ses opløbet af ph.d.-kandidater fra sidste års første Ph.d. Cup til et møde i Informations kantine.

Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
Holberg skrev ’Niels Klims underjordiske rejse’ i 1741 – nyoversættelsen skaber debat i 2012.

Den hemmeligholdte Holberg

Uenigheden omkring ’Niels Klim’ handler om principper for klassikerformidling

Forskere skal have x-factor

De nye eliteforskere skal have x-factor. Men hvor bæredygtigt er det for universiteterne at prioritere de enkeltindivider, der er bedst til at elevator-pitche, skrive ansøgninger og komme i Deadline?
Indtil for 30 år siden badede mange børn uden tøj på. I dag er det sjældent, man ser nøgne børn på stranden.

’Det skøre liv er trængt tilbage i de kroge, hvor det kom fra’

Billederne har ændret sig, såvel inden for pornoen som i kunstens verden. I dag leverer kommunikationsverdenen et billede af virkeligheden, der ikke svarer til virkeligheden. Virkelighedsopfattelsen er blevet mediebåren, og det avler tabuiseringer – såsom en paranoid skræk for perversioner og pædofili

Sider

Mest læste

  1. »Som historiker kan man blive helt misundelig over, at historie kan fortælles så godt, kort og intelligent«
    Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster
  2. Hemmelige skrøbeligheder
    Nu om stunder synes desperation at være noget patologisk, man forbeholder socialklasse 37, eller også er det trendy og forklædt som metakommentar i en reklamekampagne for ure QLUMMEN Det var efterhånden blevet midt om natten...
  3. Antropologien er på en selvforskyldt deroute
    Kandidaterne fra antropologi kan for lidt, og antropologerne er generelt for dårlige til at udbrede deres viden. Derfor er faget efterhånden helt forsvundet fra offentligheden
  4. Fortællinger som livstydning
    Vi oplever vores liv i fortællinger og derfor er de et vigtigt led i den filosofiske erkendelse, hævder den franske filosof Paul Ricoeur, som i øjeblikket er i Danmark Når Århus Universitet på fredag markerer åbningen af en række foredrag om humaniora ved årtusindskiftet med en halvdags konference, er den ene af konferencens to udenlandske talere den verdenskendte franske filosof Paul Ricoeur, der i dag er 86 år, men stadig i fuld vigør som foredragsholder verden over...
  5. Skønhedens paradoks
    John Ruskin var det 19. århundredes betydeligste kunstkritiker. En stor udstilling på Tate Gallery viser hans virke Udstilling LONDON - "At se klart er poesi, profeti og religion på én gang," skrev kunstkritikeren John Ruskin (1819-1900) i én af de 250 publikationer, han gennem 1800-tallet forfattede...
  6. Hvor er Claëssons sunde sans?
    For 35 år siden havde jeg den store oplevelse, at møde Bent Claësson. Skønt det var fremmed for ham at være sammen med min slags, havde vi det fint sammen. Jeg glemmer i hvert fald ikke den unge læges medmenneskelige evne til at se mig som et medmenneske, skønt jeg allerede dengang var både praktiserende kristen og præst...
  7. Tyrkisk - et sprog med mange ansigter
    Tyrkiets sprog er gået fra at være talt og udbredt i Det Osmanniske Rige til at være et stort indvandrersprog i Nordeuropa. Tyrkiet i EU vil være den folkerigeste stat i Unionen, og sproget vil kræve en status derefter. Men som studium har sproget ringe kår på universiteterne
  8. Hvad er et universitet?
    De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt