Menu
Log ind

Emne

formidling

Kritikken af videnskabsjournalistikken er bestemt ikke uberettiget, skriver journalist Louise Schou Drivsholm, og fremhæver mediedækningen af vacciner som et oplagt eksempel på forskningsformidling gone mad. Men det er ikke kun journalister, der har interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning, indvender hun.

Det er ikke kun journalisters skyld, at der skrives så mange dårlige artikler om sundhed og videnskab

Det er ikke kun journalister, der har en interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning. Også universiteternes kommunikationsmaskineri og forskerne selv drømmer om at rydde forsider med deres resultater. Og det går i sidste ende ud over videnskaben, skriver journalist Louise Schou Drivsholm i dette debatindlæg
Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster

Her er historienørdernes podcast-anbefalinger – fra Hardcore History til Tidsånd på P1

Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster

Når læger mener, at folk er for dumme til at høre sandheden

Det er desværre mit indtryk, at mange læger er af den holdning, at deres fagområde er så specielt og komplekst, at det ikke egner sig til offentlig debat. Det er bedre at holde debatten i lukkede, faglige fora og efterfølgende kommunikere et simpelt og enigt budskab oppe fra og ned
Maja Hald er vært på P1-programmet ’Hypokonder’, der præsenterer sig som et ’sundhedsvidenskabeligt program, der tager danskernes bekymring for deres sundhed seriøst’.

En ud af fem danskere er bekymret. Det er da ikke særlig mange?

P1’s fire nye videnskabsprogrammer virker mere optaget af at fodre de videbegærlige fornuftsvæsner, som P1-lytterne er, med nyttige oplysninger, end af at fascinere

Ti år med formidlingspligt

Jubilæet blev markeret ved et symposium – men hvor var journalisterne, og hvor var forskerne?

’Open Access’ vil skade forskningen

I Information den 2. maj gives indtryk af ét stort jublende og klappende kor af tilhængere af fuld open access i den videnskabelige verden. Der er dog flere, der er kritiske over for udviklingen af open access

Den forsømte latter

Bare en smule humoristisk distance i drøftelser af videnskab ville gøre godt
Her ses opløbet af ph.d.-kandidater fra sidste års første Ph.d. Cup til et møde i Informations kantine.

Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
Holberg skrev ’Niels Klims underjordiske rejse’ i 1741 – nyoversættelsen skaber debat i 2012.

Den hemmeligholdte Holberg

Uenigheden omkring ’Niels Klim’ handler om principper for klassikerformidling

Forskere skal have x-factor

De nye eliteforskere skal have x-factor. Men hvor bæredygtigt er det for universiteterne at prioritere de enkeltindivider, der er bedst til at elevator-pitche, skrive ansøgninger og komme i Deadline?

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke kun journalisters skyld, at der skrives så mange dårlige artikler om sundhed og videnskab
    Det er ikke kun journalister, der har en interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning. Også universiteternes kommunikationsmaskineri og forskerne selv drømmer om at rydde forsider med deres resultater. Og det går i sidste ende ud over videnskaben, skriver journalist Louise Schou Drivsholm i dette debatindlæg
  2. Her er historienørdernes podcast-anbefalinger – fra Hardcore History til Tidsånd på P1
    Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster
  3. Hemmelige skrøbeligheder
    Nu om stunder synes desperation at være noget patologisk, man forbeholder socialklasse 37, eller også er det trendy og forklædt som metakommentar i en reklamekampagne for ure QLUMMEN Det var efterhånden blevet midt om natten...
  4. Antropologien er på en selvforskyldt deroute
    Kandidaterne fra antropologi kan for lidt, og antropologerne er generelt for dårlige til at udbrede deres viden. Derfor er faget efterhånden helt forsvundet fra offentligheden
  5. Små og store historiske taler
    Men denne både simple og hyldende tilgangsvinkel vil ofte ligge meget fjernt fra de faglige emner, den skal virke som en formidling af. Til sammenligning skiftede retorisk kritik allerede i 1960'erne fokus fra at bedømme 'døde hvide mænds store taler' til at analysere og kritisere samspillet mellem den retoriske situation og samfundets mange former for aktuel retorisk diskurs...
  6. Hvad er et universitet?
    De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
  7. Tyrkisk - et sprog med mange ansigter
    Tyrkiets sprog er gået fra at være talt og udbredt i Det Osmanniske Rige til at være et stort indvandrersprog i Nordeuropa. Tyrkiet i EU vil være den folkerigeste stat i Unionen, og sproget vil kræve en status derefter. Men som studium har sproget ringe kår på universiteterne
  8. Bogart takker af
    Ole Michelsen forlader Bogart på toppen. Inden den generelle tv-forfladigelse rammer programmet