Unge danske samtidskunstnere bliver eksponeret igen og igen - ofte med de samme værker. Deres svenske og norske jævnaldrende byder på underfundigt modspil
UDSTILLING
På udstillingen Come Closer i Nikolaj kan en lille håndfuld af unge danske samtidskunstnere - disse kuratorernes yndlinge - ses igen, men i en ny og anden kontekst, der inkluderer såvel nogle af 'fædrene' fra 60'erne som en række af deres jævnaldrende kolleger fra Sverige og Norge, der trods alt gør udstillingen seværdig - også for et kunsthungrende dansk sommerpublikum her i den grønne, våde 'vinter'...